Luk op for himlen

Profeten Joseph Smith fremsatte engang denne interessante betragtning om det at åbne himlene: »Helligåndsgavens tilkendegivelser, engles betjening og udviklingen af Guds kraft, herlighed og ære kom sjældent offentligt til udtryk, og når det skete, var det for Guds folk, fx israelitterne. Men når der har været englebesøg eller Gud har åbenbaret sig selv, så har det for det meste været til enkeltpersoner i fortrolighed, i deres kammer, i ørkenen eller på marken, og sædvanligvis uden støj eller tumult.«¹

Beklageligvis er vores moderne tilværelse fuld af støj og tumult. Vores samfund byder på så meget, der kan distrahere os, og medmindre vi giver os tid og gør en indsats for at frigøre os fra dem, trænger Åndens røst måske ikke igennem til os. Det var derfor, at Joseph Smith på en forårsdag i 1820 forlod sit hjem tidligt for at vandre ud i et lille skovområde, hvor han i ro og fred kunne bede angående nogle religiøse overvejelser. Svaret kom med ufattelig tydelighed, da både vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for ham og indvarslede tidernes fyldes uddeling (se JS–H 1:14-19).

Vores nøgle til åndelig styrke ligger på samme måde i det, som præsident Thomas S. Monson engang beskrev som at træde ind i vores egen »hellige lund«. Han underviste biskopperne, men rådet gælder for alle Kirkens medlemmer: »Enhver biskop har brug for en hellig lund, som han kan trække sig tilbage til og meditere og bede om vejledning. Min var kirkesalen i vores gamle kirkebygning. Jeg kan slet ikke tælle de mange gange, hvor jeg en mørk nat har fundet vej op til talerstolen i denne bygning, hvor jeg blev velsignet, bekræftet, ordineret, undervist og siden kaldet til at præsidere. Kirkesalen var svagt oplyst af gadebelysningen udenfor; ikke en lyd hørtes derinde, og ingen forstyrrede mig. Med den ene hånd på talerstolen, knælede jeg og fortalte ham deroppe om mine tanker, mine bekymringer og mine problemer.«²

Selvfølgelig er disse »hellige lund«-øjeblikke ikke en tro kopi af det, der skete for profeten Joseph i den hellige lund. Vi går ikke ind til disse andagter i forventningen om at se Faderen og Sønnen, lige så lidt som Joseph Smith gjorde det. Men vi kan stole på, at vor himmelske Fader vil besvare vore bønner; men hvordan han besvarer dem, er noget, han afgør.

Der ligger en stor kraft i at afsætte tid til stille, bønsom meditation. I den stilhed, som ledsager vore overvejelser, kan vi lære Faderen og hans Søn at kende (se Sl 46:11; L&P 101:16).

Da jeg tjente som missionspræsident på Hawaii, havde jeg ofte mulighed for at tale med unge ældster og søstre, som stræbte efter at blive bedre missionærer. Jeg kan huske en missionær, som blev meget modløs. Hans missionærgerning var blevet uudholdelig for ham, og han begyndte at tvivle på sit vidnesbyrd. Han opsøgte mig for at bede om at blive sendt hjem.

I stedet bad jeg ham om at følge Nefis eksempel og overveje og bede angående sine bekymringer og ønsker (se 1 Ne 10:17; 11:1). Det er en skik, som jeg har fulgt i mange år, og en skik, som mange andre af Kirkens generalautoriteter følger. Jeg bad missionæren om at tage hen til sin lejlighed og gøre følgende:

• Stå tidligt op – i hans tilfælde nogle minutter før halv syv.

• Motionere et par minutter.

• Vaske og barbere sig – gøre sig ren.

• Klæde sig på.

• Finde et stille sted i lejligheden.

• Knæle og ydmyge sin ånd for vor himmelske Fader og påkalde ham. Tale med ham i ærbødig bøn.

• Vente på hans hellige inspiration, overveje skrifterne eller en nylig generalkonferencetale og tænke over de specifikke problemer, som han stod overfor.

Jeg lovede den unge ældste, at hvis han gjorde det og fordybede sig i skrifterne, især Mormons Bog, nogle minutter hver dag, ville han føle glæde og opnå styrke til at holde ud.³

Nogle få dage senere opsøgte han mig. Hans øjne var fulde af tårer, mens han fortalte mig om sine oplevelser med morgenandagt. Han tjente fremragende som en Herrens tjener og fuldførte en ærefuld mission. Hans hustru fortalte mig for nylig, at han stadig står tidligt op for at havde tid sammen med sin himmelske Fader.

Jeg forkyndte samme princip for hver eneste af de missionærer, som det var mit privilegium at præsidere over. Jeg var bekymret for, at vi ikke gjorde alt, hvad vi kunne for at bringe evangeliets lys til det hawaiianske folk. Forholdsvis kort tid efter at missionærerne begyndte på denne skik, øgedes antallet af henvisninger fra medlemmerne, antallet af undervisninger steg, og antallet af dåb i vores mission fordobledes for siden hen at tredobles. Alt dette skete, fordi missionærernes indsats blev forstærket af Helligåndens kraft.

Jeg ved af personlig erfaring, hvilken åndelig styrke, som kan tilflyde dig, hvis du følger denne skik. Du vil føle Guds kærlighed og en rensende, forædlende fornyelse af din ånd (se 1 Ne 11:22-25; L&P 50:28-29). Du vil opleve øjeblikke med åbenbaring, hvor Ånden hvisker til din ånd, hvad du skal gøre for at blive en bedre far, en bedre mor, en bedre søn eller datter og en bedre Jesu Kristi discipel.

Jeg kender et godt medlem af Kirken, som har et godt ægteskab og seks dejlige børn. Hun stræber efter at være den bedste livsledsager for sin mand, som hun kan være, og den bedste mor for sine børn, som hun kan være. Hun er en effektiv leder for Unge Piger i sin menighed. Men nogle gange føler hun ikke, at hun slår til. Hun bliver modløs og føler en tomhed i sjælen.

Hun opsøgte mig en dag sammen med sin mand og beskrev den magtesløshed, som hun til tider følte. Hun havde drøftet sine bekymringer med sine præstedømmeledere og især med sin mand, men havde endnu ikke fundet lindring. Jeg foreslog, at hun, når hendes mand var taget på arbejde og børnene var i skole, skulle finde et stille sted i hjemmet og der ærbødigt og ydmygt samtale med sin himmelske Fader. Jeg foreslog, at hun udtrykte taknemlighed over for Gud for sine velsignelser og derpå afventede hans hellige inspiration. Hun forpligtede sig til at gøre det hver dag.

Noget tid senere modtog jeg et brev fra hende. Hun sagde, at når hun knælede i de stille stunder hver dag og lagde sin byrde ved vor himmelske Faders fødder, så tog han bekymringerne fra hende. Hun fornemmede sin store værdi i hans øjne og lærte mere om »lindringens kunst«⁴, da han lindrede hendes sjæl.

Når vi anvender daglig andagt til at opnå større åndelig styrke, velsignes vi med at forstå vor himmelske Fader og Frelseren og hans forsoning bedre. Vi smager »Jesu godhed« (Morm 1:15). Vi føler »med overordentlig stor glæde« (1 Ne 8:12) hans evige kærligheds kraft. Vi får en endnu større kærlighed til Frelseren for det, han gjorde for os under sit jordiske virke – især i Getsemane have, på korset og ved opstandelsen – og for det, han stadig gør for os i dag (se Joh 6:51; Alma 7:11-12).

For en del år siden havde ældste Melvin J. Ballard (1873-1939) fra De Tolv Apostles Kvorum en særlig oplevelse, da han besøgte indianerreservatet Fort Peck i Montana i USA. På det tidspunkt havde han brug for inspiration og styrke til at hjælpe folket i det område.

En nat havde han en drøm, hvori han blev ført ind i et lokale, hvor han så »det herligste væsen, jeg nogensinde kunne forestille mig, og blev ledt frem for at blive præsenteret for ham … Han smilede, kaldte mig ved navn og strakte sine arme frem mod mig. Om jeg så levede, til jeg blev en million år, ville jeg aldrig glemme det smil. Han lagde sine arme om mig og kyssede mig, da han drog mig ind til sig, og han velsignede mig, indtil hele mit væsen skælvede. Da han holdt op, faldt jeg ned for hans fødder, og der så jeg mærkerne efter naglerne, og da jeg kyssede dem med dyb glæde, der fyldte hele mit væsen, følte jeg, at jeg virkelig var i himlen. Følelsen … var dengang: Åh! Hvis jeg kunne … træde ind i hans nærhed og få den følelse, som jeg dengang havde … ville jeg give alt, hvad jeg er og nogensinde håber at blive!

Jeg ved – så sandt som jeg lever – at han lever.«⁵

Jeg ved ikke, om I får samme oplevelse i dette liv. Men jeg ved, at hvis I fortsat mødes dagligt med vor himmelske Fader i jeres lønkammer, så vil I lære ham og vor Frelser at kende på en måde, som I ellers ikke ville komme til (se 3 Ne 19:16-23, 25-29). Må I gøre det og få himlene åbnet for jer på den herlige måde, som vor himmelske Fader har beredt for jer.