Et barn er født os

Frelseren blev åbenbaret for Adam, det første menneske, som Guds Enbårne Søn (se Moses 5:7, 9; 6:52, 57, 59, 62). Siden da har alle de hellige profeter vidnet om Guds Søns komme i kødet som forløser for sit folk (se ApG 10:43; Jakob 4:4).

I oldtidens Israel var præster og konger iført en kappe og bar tegnene på deres embede på skulderen (se Es 22:21-22). Jesus Kristus, Guds Søn, kom »som en, der har myndighed« (Matt 7:29). Og han skal herske som Kongernes Konge og Herrernes Herre i Tusindårsriget, når »han, hvis ret det er at regere, regerer« (L&P 58:22; se også Trosartiklerne 1:10).

Ordet underfuld kommer af det hebraiske ord for »mirakel«, og dermed hentydes både til Messias’ mirakuløse fødsel og de mirakler, som han skulle udføre i løbet af sit liv. Ordet rådgiver henviser til de bud og lærdomme, som Messias skulle komme med som en hjælp for os til at vende tilbage til vor himmelske Fader. Som profeten Jakob fra Mormons Bog sagde: »[Herren] giver råd i visdom og retfærdighed og i stor barmhjertighed til hele sit værk« (Jakob 4:10).

»Tro på Jesus Kristus, Guds Søn, den største [person], der har levet i tid og evighed. Tro på, at hans uforlignelige liv strækker sig helt tilbage til tiden, før verden blev dannet. Tro på, at han var Skaberen af den jord, vi lever på. Tro på, at han var Det Gamle Testamentes Jahve, at han var Det Nye Testamentes Messias, at han døde og opstod … og at han lever, den levende Guds Søn, vor Frelser og vor Forløser.«

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), »Vær ikke vantro«, Stjernen, apr. 1990, s. 2, 4.

»Jahve, som er Jesus Kristus, Elohims Søn, kaldes ›Faderen‹ og sågar ›selve den evige Fader‹ (se … Mosi 16:15). Med en lignende betydning kaldes Jesus Kristus ›Evigheds Fader‹ (Es 9:5; sammenlign med 2 Ne 19:6) … Jesus Kristus, som er Skaberen, kaldes konsekvent for himlens og jordens Fader … ; og eftersom hans skaberværk er af evig beskaffenhed, kaldes han meget passende himlens og jordens evige Fader.«

»The Father and the Son: A Doctrinal Exposition by the First Presidency and the Quorum of the Twelve Apostles«, Ensign, apr. 2002, s. 13; fra Improvement Era, aug. 1916, s. 934-942.

»Måske har vi forladt vejen, som fører til fred, og finder det nødvendigt at standse op, grunde og fundere over det, som Fredsfyrsten har lært os og beslutte os til at indarbejde hans lærdomme i vore tanker og handlinger og at leve efter en højere lov, at gå på en højere vej og at være bedre discipel af Kristus.«

Præsident Thomas S. Monson, »Vejen til fred«, Liahona, mar. 2004, s. 3.

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« Joh 14:27.