Stol på Gud og lad ham råde

Forståelse af Jobs Bog lettes, når vi overvejer denne linje: »Al synd forårsager lidelse, men ikke al lidelse er forårsaget af synd.« Eftersom alle syndige handlinger ikke har umiddelbare negative konsekvenser for overtræderen (se Mal 3:13-18), kan vi blive narret og fejlagtigt tro, at vi med overlæg kan synde, og at konsekvenserne kan undgås. Det kan de ikke.

Selvom omvendelse er glædelig for os, og det bringer glæde til Frelseren og vor himmelske Fader, fik vores synder Frelseren til at lide uskyldigt. Han betalte prisen, så vi ikke behøver at udholde den nødvendige lidelse som straf, hvis vi omvender os. Men tag ikke fejl, al synd forårsager lidelse.

Job og hans venner mente, at al lidelse skyldtes synd. Det er også grundlæggende falsk. Job var en god mand, der mistede alt og led forfærdeligt. Da hans venner »trøstede« ham, formodede de, at Job måtte have syndet alvorligt for at retfærdiggøre en sådan lidelse.

Job troede også på, at kun synd forårsagede lidelse og ønskede at bevise for sine venner og for Gud, at hans »straf« var ude af proportion i forhold til de synder, han havde begået. Et sådant bevis ville, ræsonnerede han, føre til, at hans lidelser ophørte.

Til sidst talte Gud til Job fra en hvirvelvind. Gud forsvarede ikke sig selv, forklarede ikke Jobs lidelser eller reagerede ikke på Jobs påstand om uskyld. I stedet kritiserede Gud Jobs og hans venners lange drøftelser og sagde: »Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt?« (Job 38:2) For at understrege deres uvidenhed stillede Gud mindst 66 spørgsmål og krævede, at Job besvarede dem. Job kunne ikke. (Se Job 38-42).

Det var som om, at Gud tålmodigt og venligt havde sagt til Job: »Hvis du ikke kan besvare blot et af mine spørgsmål om den jord, jeg har skabt, er det så muligt, at der findes evige love, som du ikke forstår? Er der antagelser, som du har, der er ugyldige? Forstår du mine motiver, og hvordan min plan for frelse og ophøjelse virker? Og kan du forudse din fremtidige skæbne?«

Gud ved i sin visdom, at en afgørende del af vores jordiske erfaring er ikke at vide alt. Der er noget ved at stole på ham, der gør det muligt for os at udvikle os til at blive som ham.

Job forstod til at begynde med ikke disse ting. Men han er ikke alene. Gud minder os om:

»For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;

for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer« (Es 55:8-9).

Job forstod Guds budskab. Han anerkendte ydmygt, at han ikke havde forstået det, og han omvendte sig fra at tillægge sin lidelse synd (se Job 42:3, 6). Job erkendte, at al lidelse ikke er guddommelig straf. Eftersom Jobs lidelser ikke var forårsaget af synd, var det hans job at stole på Gud. Uanset hvad måtte Job huske på, at Gud »elsker sine børn«, selvom Job »ikke [forstod] betydningen af alt« (1 Ne 11:17).

Ligesom Job er vi nødt til at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og forblive trofaste under alle forhold. Jo mere virkelige de er i vores liv, jo mere stoler vi på dem. Jo mere vi gør det, jo mere fokuserer vi på vor himmelske Faders plan for frelse og ophøjelse. Jo mere det evige perspektiv forbliver i fokus, jo lettere er det at lade Gud råde, og jo mindre betyder omstændighederne i vores liv noget.¹ Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Set i et celestialt perspektiv vil det være muligt at udholde prøvelser, som det er umuligt at ændre.«²

Med dette i tankerne tilskyndede kong Benjamin os til at »tro på Gud; tro, at han er til, og at han har skabt alt, både i himlen og på jorden; tro, at han har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden; tro, at mennesket ikke fatter alt det, som Herren kan fatte« (Mosi 4:9).

Præsident Brigham Young (1801-1877) sagde smukt, at omstændighederne i vores liv ikke afgør vores perspektiv. Han sagde: »Kast et menneske i fængsel og bind ham med lænker, og lad ham derefter fyldes med evighedens trøst og herlighed, og det fængsel er et palads for ham. Lad igen et menneske sidde på en trone med magt og herredømme i denne verden og regere over millioner og millioner, og uden den fred, der strømmer fra Hærskarers Herre, uden den tilfredshed og glæde, der kommer fra himlen, er hans palads et fængsel, hans liv er en byrde for ham; han lever i frygt, i skræk og i sorg. Men når et menneske er fyldt med Guds fred og kraft, er alt vel med ham.«³

På grund af sin tillid til Gud lærte Job, at »prøver [Gud] mig, kommer jeg ud som guld« (Job 23:10). Job ville blive forædlet af de oplevelser, han havde. Lehi vidste, at ikke al lidelse skyldes synd, og at man kunne stole på Gud, og han sagde:

»Og nu, Jakob … i din barndom har du lidt trængsler og megen sorg …

Alligevel … kender du Guds storhed, og han vil hellige dine trængsler til gavn for dig« (2 Ne 2:1-2).

Billede

smeltet metal, der hældes i en beholder

Selv mens vi lider, kan Gud hjælpe os i vores vanskeligheder. Han har sagt til os: »Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast« (Es 41:10). Han vil ikke svigte os, selv når vi står over for overvældende udfordringer. Han har sagt:

»Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke.

For jeg er Herren din Gud« (Es 43:2-3).

Når vi genkender disse velsignelser, øges vores tillid til Gud. Vi vil indse, at enhver lidelse »kan blive gjort [god] igen ved Jesu Kristi forsoning.«⁴ På den anden side, jo mere vi »synker ned i vantro og viger fra den rette vej og ikke kender den Gud, som [vi] skulle sætte [vores] lid til« (Morm 9:20), jo mere vil omstændighederne i vores liv påvirke os. Når vi holder op med at stole på Gud, bliver vi ængstelige og giver efter for frustration og fortvivlelse.

Jesus Kristus overvandt verden. På grund af ham kan vi have fred i denne verden og »vær[e] frimodige« (Joh 16:33). Jobs vidnesbyrd om Frelseren inspirerer tusinder af år efter, han har udtalt det. Han udbrød:

»Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.

Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud« (Job 19:25-26).

Jesus Kristus elsker at genoprette det, vi ikke kan genoprette, hele sår, vi ikke kan hele, ordne det, der er uopretteligt ødelagt,⁵ og kompensere for enhver uretfærdighed, vi har udholdt. Faktisk vil han, hvis vi lader ham, hellige vores lidelse til vores gavn og helliggøre os vores dybeste sorg.^6. Han vil ikke blot trøste os og genoprette det, der var tabt (se Job 42:10, 12-13), men han vil bruge vores prøvelser til vores gavn.

Frelseren har kraft til at gøre alt godt igen og længes efter at gøre det. Han elsker permanent at hele selv knuste hjerter (se Sl 147:3). Den ultimative lektie i Jobs Bog er, at vi hver især kan vælge at leve med tillid til Gud og hans plan, uanset hvad.