Forståelse af mit formål som kvinde i Kirken

Da jeg begyndte at bede om åbenbaring om min rolle som kvinde, blev jeg frustreret over, at det føltes, som om jeg ikke modtog svar. Men i et øjeblik, hvor jeg havde det særligt svært med det, kom der en tanke til mit sind: Det er Gud, jeg taler om. Tror jeg virkelig, at han ikke forstår mig? Tror jeg virkelig, at min himmelske Fader elsker nogle af sine børn mere end andre?

Jeg bliver ofte mindet om, at Gud elsker alle sine børn – mænd og kvinder. Og jeg stoler på, at jeg har en rolle at spille, der er vidunderlig og lige så vigtig som enhver andens. Som der står i Mormons Bog: »[Herren] afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde … alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33).

Disse sandheder hjalp mig til at centrere min tro på ny. Og jeg vidste, at hvis jeg indså, at Gud elsker mig fuldkomment, og at hele hans motivation bag hans plan er kærlighed, ville jeg forstå mit guddommelige formål bedre.

De sidste par år har bragt os mange ændringer under ledelse af profeter og apostle, der har bekræftet kvinders værdi i Jesu Kristi evangelium.  Kvinder har fået større muligheder for at tjene i templer og være vidner ved ordinancer, og deres stemmer er blevet gjort større i Kirkens hæfter, materialer og programmer som det nye program Børn og unge.

Mange kirkeledere har også undervist om kvinders betydning. Ved oktoberkonferencen 2019 sagde præsident Russell M. Nelson for eksempel: »Mine kære søstre, jeres evne til at skelne sandhed fra fejl, at være samfundets moralske vogtere, er afgørende i disse sidste dage. Og vi har brug for, at I underviser andre i at gøre det samme. Lad mig gøre det helt klart: Hvis verden mister sine kvinders moralske integritet, vil verden aldrig komme sig.«¹

Ved at tænke over de seneste budskaber fra vores ledere til søstrene i evangeliet har jeg lært, hvordan vi opnår en større forståelse af vores rolle.

Da min yngre bror blev ordineret til ældste, fik han at vide, at præstedømmets kraft kom ved lydighed mod Guds befalinger. Da jeg hørte disse ord, slog en erkendelse mig med tilstrækkelig kraft til, at jeg gispede og åbnede mine øjne: Det princip er også sandt for mig, tænkte jeg. Selvom jeg ikke er ordineret til et embede i præstedømmet, kan jeg altid leve værdigt til at have præstedømmets kraft i mit liv.

Søster Reyna I. Aburto, tidligere andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

»Alle kvinder modtager præstedømmets kraft, når de deltager i præstedømmeordinancer og holder de tilhørende pagter …

Alle kvinder har adgang til præstedømmets kraft i henhold til deres pagter og personlige retskaffenhed.«²

Kort sagt er præstedømmet Guds kraft og den er tilgængelig for alle, der holder deres pagter og efterlever buddene. Når vi lever værdigt, giver Gud os sin kraft til at overvinde vanskeligheder. Kraft til at skelne sandhed. Kraft til at gøre godt Kraft til i sidste ende at blive som vores himmelske forældre og leve sammen med dem. Alle disse velsignelser kan blive vores, når vi følger Jesus Kristus.

Præsident Nelson har sagt: »Mine kære søstre, uanset hvilken kaldelse I har, uanset jeres omstændigheder, så har vi brug for jeres tanker, jeres indsigt og jeres inspiration. Vi har brug for, at I åbner munden og siger noget til menigheds- og stavsråd … I søstre besidder særlige egenskaber og en særlig intuition, som I har modtaget som gaver fra Gud.«³

Jeg voksede op i en stor familie, og jeg har altid troet, at det at være mor ville være mit største bidrag til opbyggelsen af Herrens rige. Men min mand og jeg lærte for nylig, at vores chance for at få børn i dette liv er lille. Vores oplevelse med barnløshed har været ulideligt smertefuld, men usikkerheden ved behandlinger og den følelsesmæssige byrde ved at træffe svære beslutninger har især været sjæleknusende. Til tider har jeg tænkt på, hvad min indflydelse og rolle vil være, hvis jeg ikke kan blive mor på den måde, jeg havde planlagt?

På denne rejse har jeg været taknemmelig for andre trofaste kvinder i mit liv, hvis oplevelser også har vist sig at blive anderledes, end de havde planlagt. Og gennem deres eksempel har vor himmelske Faders budskab til mig været: »Vent ikke. Tænk ikke på, om du kunne eller burde have gjort mere eller valgt anderledes. Vær hvor du er nu. Benyt dig af muligheder for at elske og tjene dem omkring dig.«

Da jeg fulgte præsident Nelsons opfordring til at studere, hvordan præstedømmets kraft gælder for kvinder,⁴ stødte jeg på en anden lærdom fra ham, som jeg ofte finder trøst i: »At hjælpe et andet menneske til at nå sit celestiale potentiale er en del af kvindens guddommelige mission.«⁵

Uanset om jeg får børn i dette liv, opfylder jeg min guddommelige mission som kvinde, hver gang jeg hjælper nogen af Guds børn med at udvikle sig i retning mod deres celestiale potentiale. Jeg har en unik indflydelse, når jeg holder mine pagter om at »sørge med dem, der sørger« og »trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:9). Der vil være – og har altid været – muligheder for at tjene og elske dem omkring mig.

Min forståelse af min rolle som kvinde i Jesu Kristi Kirke fortsætter med at vokse. Den er endnu ikke fuldkommen, men på grund af de glimt, jeg allerede har modtaget om min rolle og indflydelse, tror jeg, at mit formål er – og vil være – vidunderligt, vigtigt og af uendelig værdi i Guds øjne og i mine.