2013
Carol F. McConkie
Maj 2013


Carol F. McConkie

Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab

Billede
Carol F. McConkie

Carol Foley McConkie har, siden hun var ung »længtes efter templet«. Dette fokus har ledt hendes handlinger hele hendes liv.

Søster McConkie blev født i april 1952 i Spokane i Washington i USA som datter af Williams og Joanne W. Foley. Hun var bare et lille barn, da missionærerne bankede på hendes forældres dør i Wilmington i Delaware og præsenterede hendes forældre for evangeliet. Hendes forældre tog hurtigt imod læren på trods af modstand og på trods af, at de skulle ændre deres levevis.

Som barn rejste hun sammen med sin familie i tog tværs over landet for at blive beseglet i templet i Manti i Utah.

»Det var en meget dejlig oplevelse,« siger hun. »Jeg kan huske, at vi var klædt i hvidt, og hvad det betød for min familie. Det var en storslået oplevelse, og selvom jeg var meget ung, så husker jeg de følelser jeg havde, glimtene af hvidt og den smukke dag. Den oplevelse gav mig mit første ønske om altid at have templet i mit liv.«

Templet blev en håbets ledestjerne i tider med prøvelser, og da hun fik sin egen familie.

Hun mødte sin mand, Oscar Walter McConkie III, da de begge gik på Arizona State University. Søster McConkie fik en bachelorgrad i engelskundervisning. De blev gift den 22. december 1973 i templet i Mesa i Arizona, og de har syv børn.

Da søster McConkie blev kaldet som førsterådgiver i Unge Pigers Hovedpræsidentskab, tjente hun i Unge Pigers hovedbestyrelse. De fleste kaldelser, hun har haft i Kirken, har omfattet undervisning samt Unge Pigers præsident i menigheden og rådgiver i menighedens hjælpeforenings- og primarypræsidentskab. Hun tjente sammen med sin mand, da han præsiderede over San Jose-missionen i Californien fra 2005 til 2008.