2013
Slægtshistorie ændrer hjertet
Maj 2013


Slægtshistorie ændrer hjertet

Mange slægtshistoriske centre vil i fremtiden være i hjemmet forudså ældste Bradley D. Foster fra De Halvfjerds i en tale holdt den 23. marts i forbindelse med RootsTech 2013 Family History and Technology Conference i Salt Lake City i Utah i USA.

Ældste Foster, der er vicedirektør for slægtshistorisk afdeling, sagde, at der snart vil være ni milliarder mennesker på jorden, og Herren har forberedt teknologi, som vil gøre det muligt at »binde og forbinde alle disse familier«.

Han lagde vægt på vigtigheden af at lave slægtshistorie, lære vore forfædres historier – ikke blot slægtsforskning ved at finde navne og datoer. På gravstenene på enhver kirkegård i verden står der et navn, en fødselsdato en streg og derpå en dødsdato, sagde han. »Den lille streg mellem fødsels- og dødsdatoen synes lille og ubetydelig, men hele vores historie ligger i den,« siger han. »Så selvom vi ofte fokuserer på at finde disse datoer, kommer kærligheden til vore forfædre – hvor vi vender vores hjerte til vore fædre – ved at være opmærksom på denne streg.«

Slægtshistorie bringer os sammen, når vi deler historier og arbejder sammen, forklarede han. »Derfor – slægtsforskning ændrer vore skemaer; slægtshistorie ændrer vores hjerte.«