Evigt knyttet til min familie

Da jeg var tre år, skulle jeg bortadopteres, og min biologiske mor ville kun godkende adoptionen, hvis mine forældre indvilligede i, at jeg ikke modtog ordinancer i Kirken, før jeg var blevet 12 år. Hun tænkte, at jeg skulle være gammel nok til selv at vælge, men det var virkelig svært at vente.

Ja, det var svært at se mange af mine venner blive døbt, da de blev otte år, men det var endnu sværere at vide, at jeg ikke kunne blive beseglet til mine adoptivforældre og fem ældre søskende, før jeg blev 12. Jeg var bange for, at der ville ske noget med mig, så jeg ikke kunne blive beseglet til dem.

Da min 12-års fødselsdag nærmede sig, begyndte vi at planlægge min dåb og besegling til min familie. Mine forældre lod mig vælge, hvilket tempel vi skulle besegles i. Jeg havde altid tænkt, at templet i San Diego i Californien var det smukkeste, så hele min familie gik med til at køre til Californien for at blive beseglet.

Jeg glædede mig så meget til at blive en evig familie med mine forældre og søskende. Under beseglingen mærkede jeg Ånden så stærkt, at det er svært at beskrive. Nu, hvor jeg endelig er blevet beseglet til min familie, er min bekymring blevet erstattet af tryghed og fred, for jeg ved, at jeg nu er knyttet til dem for evigt.