2015
Fred trods forfølgelse
Juni 2015


Fred trods forfølgelse

Beka F. er fra Montana i USA

Billede
Young woman working on a laptop comoputer.

Illustrationer: Ben Simonsen

Jeg rettede mig op i stolen, da jeg hørte emnet for den næste taler: »Derfor er Mormonkirken usand og mormonerne hykleriske og hadefulde.« Mine kinder brændte under den tale, og chokket gjorde helt ondt i brystet. Hvordan kunne mine egne venner, der vidste, at jeg var sidste dages hellig, fremkomme med så perfide bemærkninger foran hele min engelskklasse?

Da det ringede ud, kom taleren og nogle af mine andre venner hen til mig. Med Ånden brændende i mig, fortalte jeg dem, at det, der var blevet sagt, ikke var rigtigt, og at Kirken ikke hadede folk, der ikke deler vores tro. De tog til genmæle med falske udtalelser og beskyldninger. Jeg følte mig alene. Jeg syntes ikke, at det var retfærdigt, at jeg skulle forfølges, fordi jeg levede efter min overbevisning.

Da jeg kom hjem fra skole den dag, så jeg en e-mail fra min bedstemor. Hun skrev, at jeg skulle læse Matt 5:11-14. Med tårer i øjnene læste jeg: »Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer … I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.«

Helligånden fyldte mig med glæde, da jeg læste disse ord. Jeg ved, at forfølgelse vil styrke vores vidnesbyrd, og jeg ved, at himlens velsignelser langt overstiger den smerte, vi gennemgår her på jorden. Frelseren gjorde det muligt for os at finde fred, selv når vi bliver forfulgt for at efterleve evangeliet, og det er jeg virkelig taknemlig for.