Søndage er til noget mere
Forfatteren bor i Lviv i Ukraine.
Vi opdagede, at det var langt mere effektivt at indbyde Nikolai til at være med til at efterleve evangeliets principper end bare at fortælle om dem.
Illustration: Simone Shin
For mange år siden, da jeg arbejdede som gadesælger i en lille polsk by, mødte jeg en mand ved navn Nikolai Shaveko. Vi fandt ud af, at vi begge kom fra Chernigov i Ukraine, og vi blev hurtigt venner.
Senere fandt jeg ud af, at Nikolai ikke havde noget sted at bo, så min hustru og jeg tilbød ham at være hos os. Vores lejlighed var hverken særlig varm eller komfortabel, men vi havde et ekstra værelse. Det tog han taknemligt imod, og han boede hos os et stykke tid. Han begyndte at se, hvordan vi levede.
Ingen arbejde om søndagen?
Som de fleste andre sælgere af husholdningsartikler måtte vi arbejde længe og hårdt for at tjene til livets ophold. Men ulig de fleste andre mennesker arbejdede min hustru og jeg ikke om søndagen. En dag spurgte Nikolai hvorfor. Hvordan kunne vi lade være med at arbejde og tjene penge en hel dag?
»Vi har ikke søndage til at arbejde eller tjene penge på,« fortalte jeg ham. »Der er et andet formål med dem.«
»Men hvordan kan du betale mad og husleje, hvis du ikke arbejder syv dage om ugen?« spurgte han.
For at svare på hans spørgsmål inviterede jeg ham med i kirke. Det var første gang, han hørte om Kirken, og han tog det ikke til sig lige med det samme. Han syntes stadig, at vi var vildt mærkelige, fordi vi valgte at tage til møder i stedet for at tjene penge. Men fra det øjeblik talte vi oftere med ham om det, vi troede på, og lidt efter lidt blev han mere og mere interesseret.
Prøv det, så vil du se
Nikolai så, at vi levede efter vores overbevisning. Han så de velsignelser, vi fik. Ja, det var svært at tjene til dagen og vejen, men vi vidste, at det var rigtigt at holde sabbatsdagen hellig. Og Herren velsignede os. Vi havde altid penge nok til de ting, vi havde brug for. Det styrkede vores vidnesbyrd om det princip, og det hjalp os, når vi bar vidnesbyrd for Nikolai. Vi var overbeviste og blev ved at opfordre ham: »Prøv det, så vil du se!«
Og en uge gjorde han det.
I stedet for at gå på arbejde gik han med os i kirke. Han mente ikke, at det var muligt blot at arbejde seks dage om ugen, men på grund af det håb og de velsignelser, han så i vores liv, gav han det et forsøg.
Da han talte sine penge den uge, blev han overrasket. Han havde tjent flere penge den uge, end han normalt gjorde ved at arbejde syv dage.
Prøv også tiende
Det samme skete, da vi talte om tiende. Til at begynde med kunne Nikolai ikke forstå, hvordan vi kunne afskrive 10 procent af vores indkomst.
»Det kommer jeg aldrig til at have nok til at gøre,« hævdede han.
Vi trak blot på skulderne. »Hvis du prøver, får du at se.«
Han tvivlede lidt, men så begyndte han at smile. »Så det svarer til ikke at arbejde om søndagen,« sagde han. »Hvis man betaler sin tiende, har man penge nok til sig selv og det, man har brug for.«
Det var en stor åbenbaring for Nikolai. Han lærte for sig selv, at når vi følger Guds bud, vil han velsigne os, og alt vil ordne sig til bedste for os.
Da Nikolai vendte hjem til Chernigov, inviterede han missionærerne til at undervise sig og sin familie. Snart sluttede han og familien sig til Kirken. Senere tjente Nikolai som grenspræsident og hans datter som missionær i Rusland.
Vi elskede at fortælle Nikolai om Kirken, men i sidste ende var det langt mere effektivt at opfordre ham til at efterleve evangeliets principper end bare at fortælle om dem. Han og hans familie fik et vidnesbyrd, og det ændrede deres liv, fordi de valgte at efterleve evangeliets sandheder.