2017
Jeres egen Liahona
June 2017


Jeres egen Liahona

Ville det ikke være dejligt, hvis man havde en åndelig GPS til at vejlede en? Med jeres patriarkalske velsignelse har I.

Billede
holding a compass

Illustrationer: Jeff Harvey

Sommetider kan det være svært at gå igennem livet. Der er så mange store ting, der vil krydse jeres liv i løbet af de kommende år. Forberedelse til templet, forkynde evangeliet, vælge en uddannelse og en karriere. Og I er kun teenagere! Ville det ikke være dejligt, hvis I ligesom Lehi kunne finde en Liahona uden for jeres dør, et redskab, der med garanti kan holde jer på rette kurs, hvis I bare er opmærksomme?

Rent faktisk er der allerede mange kilder til vejledning i jeres liv: Bøn, skrifterne, råd fra forældre og ledere, tilskyndelser fra Helligånden, generalkonference og sådan kan man fortsætte. Men der er endnu en kilde at føje til listen – en personlig Liahona, der også er kendt som en patriarkalsk velsignelse. Det er personlig åbenbaring til jer, om jer, fra jeres himmelske Fader, der har kendt jer lige siden for evigt.

Tænk på jeres patriarkalsk velsignelse som en slags åndelig GPS, og så lidt mere end det. Den giver jer ikke blot indblik i, hvem I er og hvor I er; den kan også hjælpe jer til at forstå, hvorfor I er her og hvor I bør være på vej hen. Men husk at vejledning fra jeres patriarkalske velsignelse kræver brug af de samme principper, der fik Lehis Liahona til at virke: Agtpågivenhed og flid (se 1 Ne 16:28; Mosi 1:16).

Agtpågivenhed og flid

Hvad er agtpågivenhed og flid? At vise agtpågivenhed betyder ikke kun, at man hører, hvad der bliver sagt, men også at vise det opmærksomhed. Et beslægtet ord er lytte, hvilket vil sige at høre efter og adlyde. Så hvis jeres patriarkalske velsignelse skal tjene som en Liahona i jeres liv, må I ikke alene læse den, men I må også følge den.

»De skrifter, der er nedfældet gennem alle tider, lærer os, at vi viser vores kærlighed til Gud, når vi giver agt på hans bud og adlyder dem,« har præsident Russell M. Nelson, der er præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagt. »Disse handlinger er tæt forbundet. Rent faktisk anvendes der på hebraisk i Det Gamle Testamente det samme udtryk for både lyt (til Herren) og lydighed (mod hans ord).«1

Billede
holding a patriarchal blessing

Flid er en anden nøgle til at lære af jeres patriarkalske velsignelse. Flid betyder, at man er samvittighedsfuld, opmærksom og vedholdende. Det indebærer en beslutsom, ufejlbar indsats. »Det er at lære, hvad Herren forventer af jer, lægge en plan for at gøre det og handle efter den plan,« har præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt.2

Hvis I ønsker at drage nytte af jeres patriarkalske velsignelse, så studér den oprigtigt og energisk, planlæg at handle på den og udføre de planer.

Et eksempel til efterfølgelse

Alma den Yngre rådede sin søn Helaman og sagde, at Liahona er en model eller et eksempel, som vi kan følge. I Alma 37:38-45 siger han:

  1. Den blev beredt af Herren for ligesom et kompas at vise os vejen.

  2. At den virkede i forhold til vores tro på Gud, hvilket gjorde »mirakler [mulige], som blev udvirket ved Guds kraft dag for dag.«

  3. Den gjorde, at mirakler »blev udvirket med små midler.«

  4. Hvis Lehi og hans familie glemte at udøve tro og flid, »ophørte disse forunderlige gerninger, og de havde ingen fremgang på deres rejse.«

  5. Når de lod sig distrahere, fulgte de ikke den lige vej.

  6. Det er let at give agt på Kristi ord, som anviser den lige vej.

Det samme gør sig gældende, hvad angår jeres patriarkalske velsignelse. »Vejen er beredt, og hvis vi vil se op, kan vi leve for evigt« (Alma 37:46).

Noter

  1. Se Russell M. Nelson, »Lyt for at lære«, Stjernen, juli 1991, s. 24.

  2. Se Henry B. Eyring, »Virk med al flid«, Liahona, maj 2010, s. 60.