Vor tids åbenbaring

Billede

President Spencer W. Kimball

»Dag efter dag gik jeg alene og med stor højtidelighed og alvorlighed op i templets øvre værelser, og der tilbød jeg Herren min sjæl og mine anstrengelser til at gå fremad med programmet. Jeg ønskede at gøre, hvad [Gud] ønskede …

Vi havde den herlige oplevelse, at Herren tydeligt tilkendegav, at tiden var kommet, da alle værdige mænd og kvinder overalt kan blive medarvinger til og deltagere i evangeliets fulde velsignelser. Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor nært jeg, som et særligt vidne om Frelseren, har følt mig til ham og til vor himmelske Fader, når jeg helt alene har aflagt talrige besøg i de øvre værelser i templet, sommetider flere gange om dagen. Herren gjorde mig det meget klart, hvad der skulle gøres.«

Billede

President Thomas S. Monson

»Ved slutningen af mødet for Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum havde vi en særlig bøn ved alteret i templet, hvor præsident Kimball bad. Han bad indtrængende Herren om lys og kundskab i sagen, der havde så vidtrækkende konsekvenser. Det var en kilde til stor trøst for brødrene at høre hans ydmyge bøn, da han søgte vejledning i sit høje kald …

Det Første Præsidentskab udtrykte senere taknemmelighed over, at ›den Ånd af fred og enighed, der herskede under mødet … var den fineste, det nogensinde havde været, og at den var bevis på, at Herren var tilfreds med vores drøftelse, …

Det var et ophøjet øjeblik, for vi havde hørt Herrens profet erklære Herrens åbenbaring for denne tid.«

Billede

Elder Bruce R. McConkie

»Herren udøste i sin visdom Helligånden over Det Første Præsidentskab og De Tolv … Åbenbaringen kom til Kirkens præsident, og den kom også til alle, der var til stede. Ti medlemmer af De Tolvs Råd og tre medlemmer af Det Første Præsidentskab var forsamlet. Resultatet var, at præsident Kimball vidste, og at vi hver især, uafhængig af nogen andre, ved direkte og personlig åbenbaring vidste, at tidspunktet nu var inde til at skænke evangeliet og alle dets velsignelser til enhver nationalitet, kultur og race, også de sorte. Der var ingen tvivl om, hvad der skete, eller om de ord eller det budskab vi fik.«

Billede

President Gordon B. Hinckley

»Der var en hellig og højtidelig atmosfære i værelset. For mig føltes det, som om en skakt åbnede sig mellem den himmelske trone og Guds knælende og bønfaldende profet, som var forenet med sine brødre. Guds ånd var der. Og ved Helligåndens kraft kom der til denne profet en forvisning om, at det, han havde bedt om, var rigtigt, og at tiden var kommet, og at nu skulle præstedømmets vidunderlige velsignelser skænkes til værdige mænd overalt, uanset afstamning.

Hver eneste mand i den kreds vidste ved Helligåndens kraft det samme …

Ikke én, der var til stede ved den lejlighed, blev nogensinde helt den samme igen efter den oplevelse. Ej heller har Kirken været helt den samme.«