2018
To missioner, to velsignede familier
Juni 2018


To missioner, to velsignede familier

Juan Manuel Gomez er fra Rosario i Argentina

Billede
planes over globe

Illustration: Carolyn Vibbert

Da jeg tjente som missionær i Mesa-missionen i Arizona, fik jeg ofte e-mails fra min storesøster i Argentina. Natalia var ikke medlem af Kirken. Adskillige år tidligere, da hendes datter døde, havde vores familie prøvet at fortælle hende om evangeliet, men hun havde aldrig været lydhør over for det.

Jeg fortsatte med at bære mit vidnesbyrd for hende her på min mission. I en e-mail fortalte jeg hende om en kvinde, som min makker og jeg havde mødt. Hun havde også mistet sin datter. Vi bar vidnesbyrd om evige familier, og hun fandt håb i det, vi fortalte. Jeg skrev til Natalia, at det kunne hun også føle. Hun skrev tilbage, at hun gerne ville føle det håb, men hun troede ikke, at hendes tro var stærk nok.

Jeg besluttede at sende Natalia et håndskrevet brev, hvor jeg opfordrede hende til at bede om hjælp til at tro. Jeg følte mig også tilskyndet til at skrive et afsnit på engelsk og stile det til en missionær. Natalia kunne kun spansk, så jeg bad hende om at finde missionærerne og bede dem om at oversætte det for hende. Jeg tænkte, at en missionær kunne engelsk.

Snart efter modtog jeg en e-mail fra Natalia. Hun havde fundet missionærerne og bedt dem om at oversætte mit brev. De havde læst det i tavshed og smilet. Da Natalia spurgte, hvad jeg havde skrevet, svarede de: »Lad os tale om det!« Jeg havde skrevet, at Natalia kæmpede med tabet af sin datter, og jeg bad missionærerne om at undervise hende om frelsesplanen.

Missionærerne gav et kort budskab, og Natalia kunne lide, hvad de fortalte. Natalia fortalte dem, at jeg tjente på mission i Mesa i Arizona i USA, og en af ældsterne, ældste Larson, sagde, at der var han fra.

Et år senere blev jeg forflyttet til det område, hvor ældste Larsons familie boede. Jeg lærte hans familie at kende, ligesom han havde lært min at kende, og begge familier blev velsignet. Ældste Larson havde bedt for sin yngre bror, som kæmpede med sit vidnesbyrd. Jeg var i stand til at komme ud og missionere med hans bror, og det styrkede hans vidnesbyrd. Ældste Larson og hans makker fortsatte med at undervise Natalia, og med tiden blev hun døbt. Jeg ved, at Herren sendte os i hver sin retning, mig til Arizona og ældste Larson til Argentina, så vi begge kunne hjælpe ham med at styrke vores familier i evangeliet.