2023
Uddannelse: En åndelig bestræbelse
April 2023


»Uddannelse: En åndelig bestræbelse«, Liahona, apr. 2023.

Velsignelser ved selvhjulpenhed

Uddannelse: En åndelig bestræbelse

Kirken tilbyder sidste dages hellige over hele verden adgang til en uddannelse, der er til at betale, online og åndeligt baseret.

Billede
forskellige unge voksne sidder ved et bord

Foto: Derek Israelsen

Præsident Russell M. Nelson har kaldt uddannelse »et religiøst ansvar«.1 Men for mange mennesker er uddannelse en knap ressource, der kun er tilgængelig for de klogeste eller dem med de fleste økonomiske ressourcer. Brian K. Ashton, rektor for BYU–Pathway Worldwide, forklarer, at det i mange lande er sådan, at hvis de studerende ikke i en ung alder viser tegn på at være gode til at studere, går de glip af fremtidige uddannelsesmuligheder.2

Men EnglishConnect og BYU –Pathway Worldwide (se sidebjælker) giver kirkens medlemmer og deres familie og venner mulighed for at videreuddanne sig. Disse ressourcer giver eleverne håb og er udformet for at hjælpe dem til at opnå succes.

»Vi tjener voksne elever, førstegenerations-elever og enhver anden, der er interesseret i en onlineuddannelse, der er til at betale,« har præsident Ashton sagt. »For dem, der taler engelsk eller ønsker at lære engelsk, giver disse programmer mulighed for at blive undervist af Helligånden og blive det, Gud ønsker, de skal være. Det er et stærkt budskab til studerende over hele verden.«

Billede
smilende ung voksen kvinde

Foto: Eve Tuft

Vores allerstørste uddannelsesmæssige allierede

Vores største allierede i forbindelse med at få en videregående uddannelse er ikke, hvor kloge vi er, men snarere hvor flittigt vi søger Helligåndens hjælp, siger præsident Ashton. »At lære er en åndelig bestræbelse, og at lære ved Helligånden hjælper os til at lære, hvordan vi modtager åbenbaring.«

Uddannelse handler ikke kun om at få en eksamen eller at kvalificere sig til et job, tilføjer præsident Ashton. »Det er større end det. Det handler om, hvordan man lever, hvordan man arbejder under Helligåndens indflydelse og bliver som vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus.«

Præsident Ashton siger, at når vi gør ting, der indbyder Ånden i vores liv, kan Helligånden skærpe vores evne til faktisk at lære og gøre det mere effektivt. De ting omfatter at holde buddene, være flittig, udøve tro og indlede vores studier med skriftstudium og bøn.

»Når vi lærer ved Helligånden,« siger han, »mærker vi den liflige, svulmen i vores bryst (se Alma 32:28). Når man mærker den følelse er det, at det bliver sjovt at lære! Kirkens universitetssystem hjælper os til at gøre det, og det er tilgængeligt for alle, der ønsker at blive undervist af Helligånden.«

Åbenbaring og læring

Gennem EnglishConnect tog Haustia Rocha Ballam ansvar for at få en uddannelse, da hun fik et større vidnesbyrd om evangeliet.

Billede
ung voksen kvinde med afslutningshue på

»Opgiv ikke jeres drømme,« siger Haustia, der har taget en eksamen gennem BYU–Pathway Worldwide.

Foto med tilladelse fra BYU–Pathway Worldwide

Haustia Rocha Ballam ville gerne lære engelsk, så hun kunne få en universitetsgrad gennem BYU–Pathway Worldwide. Som nyt medlem af Kirken ønskede hun også at lære mere om evangeliet. EnglishConnect blev hendes billet til at gøre begge dele.

»Jeg talte ikke engelsk,« mindes Haustia fra Bahia i Brasilien. »Jeg kunne kun sige ›hej‹ og ›hvordan har du det?‹«

Haustia siger, at hun altid vil huske det første fysiske møde på EnglishConnect, hvor hun var i tvivl om, hun nogensinde ville kunne klare mere end enkle hilsner på engelsk. Det ændrede sig, da en af tjenestemissionærerne bar sit vidnesbyrd ved slutningen af mødet.

»Jeg forstod ikke noget i klassen, men jeg forstod alt, han sagde, fordi jeg følte Ånden,« siger hun. »Det hjalp mig til ikke at give op. Da jeg forlod mødet, var jeg så glad, og fast besluttet på lære engelsk og blive ved med at studere gennem EnglishConnect.«

Billede
to kvinder ser på en bærbar computer

Foto med tilladelse fra BYU–Pathway Worldwide

Med den beslutsomhed – og en masse hårdt arbejde, bøn og tro – overvandt Haustia sin generthed og frygt. Hun lærte evangeliske principper, »der hjalp mig til at tage ansvar for at blive det, jeg ønsker at være i fremtiden«. Og hun blev en »fremragende elev«, der fik livslange venner, hjalp andre og fik selvtillid.

Efter EnglishConnect fortsatte Haustia til BYU –Pathway Worldwide, hvor hun færdiggjorde grundlæggende kurser (PathwayConnect) og derefter tog en bachelorgrad i sygepleje online fra Brigham Young University–Idaho. Hun siger, at hendes uddannelse har åbnet døre til mange jobmuligheder. I dag arbejder hun indenfor sundhedsrelateret kundeservice.

»Når vi lærer engelsk og lærer om evangeliet på samme tid, hjælper vor himmelske Fader os ved at give os åbenbaring for at lære,« siger hun. »Jeg sagde til nye elever: ›Opgiv ikke jeres drømme. Tag imod denne utrolige mulighed for at studere igennem EnglishConnect og BYU–Pathway Worldwide. Det vil give jer vigtige muligheder for at nå jeres uddannelsesmæssige og åndelige mål.‹«

Gud vil berede vejen

For Fu Pak Wai blomstrede der en idé op til en forretning, det var svar på en bøn.

Billede
mand står foran sin cykelbutik

Fu Pak Wai siger: »Vi kan ikke se alt det, der ligger forude. Vi kan bare gå fremad trin for trin.«

I mange år arbejdede Fu Pak Wai med computeranimation i Hong Kong. Han nød arbejdet, men det krævede meget tid.

»Når jeg kom hjem fra arbejde hver aften,« siger han, »lå min søn allerede i sin seng.«

Mens bror Fu tænkte på sin familie og fremtid, deltog han i en af Kirkens selvhjælpsgrupper »Iværksættere: Min egen virksomhed«. I 12 uger talte gruppens medlemmer om, hvordan man starter, udvikler, finansierer og forbedrer en virksomhed. De talte også om, hvordan man finder og beholder kunder.

Udrustet med ny viden fik bror Fu en idé, som blomstrede op til en forretning, der besvarede en bøn.

I sin fritid begyndte bror Fu at sælge cykelartikler og brugte cykler online. Så tog han kurser på nettet for at lære, hvordan man reparerer cykler. Til sidst fandt han en lille bygning at leje, der kunne rumme en cykelbutik.

Billede
mand reparerer en cykel

»Jeg havde stadig mit fuldtidsjob, mens jeg solgte cykelartikler og reparerede cykler på deltid,« siger han. »Da jeg havde gjort det i et år, sagde jeg mit fuldtidsjob op.«

Nu har bror Fu mere tid til sin familie.

»Det var et svar på bøn,« siger han. »Og nu ser jeg min søn om morgenen, inden han går i skole og om eftermiddagen efter skole. Det er det bedste.«

At starte sin egen virksomhed har også givet ham mere tid til at tjene i sit lokalsamfund og Guds rige, missionere og hjælpe andre til at blive selvhjulpne.

»Da jeg udviklede min virksomhed,« mindes bror Fu, »udviklede jeg også et stærkere vidnesbyrd om at holde sabbatsdagen hellig og efterleve tiendeloven. Jeg ved ikke, hvordan det hele vil gå. Vi kan ikke se alt det, der ligger forude. Vi kan bare gå fremad trin for trin, så vil Gud berede vejen.«

Noter

  1. Russell M. Nelson, »Education: A Religious Responsibility« (foredrag på Brigham Young University–Idaho, 26. jan. 2010), byui.edu/devotionals.

  2. Brian K. Ashton, interview med Liahona, 29. mar. 2022.