Primaryhæfter og fællestid
November: Vi skal takke Gud for alt.


november

Vi skal takke Gud for alt.

»Han befalede dem, at … de hver dag skulle give tak til Herren deres Gud« (Mosi 18:23).

Supplér disse forslag med nogle af dine egne. Planlæg hver uge, hvordan I (1) tydeliggør læren, (2) hjælper børnene til at forstå den, og (3) hjælper dem til at anvende den i deres tilværelse. Stil dig selv spørgsmålet: »Hvad skal børnene gøre for at lære det, og hvordan kan jeg hjælpe dem til at føle Ånden?«

1. uge: Jeg er taknemlig for mit legeme, og jeg ved, det er et tempel.

Tydeliggør læren (se billeder og læs et skriftsted): Vis et billede af et barn og et billede af et tempel. Læs højt sammen 1 Kor 3:16-17. Spørg: »Hvad lærer vi om vores legeme ud fra dette skriftsted?« Skriv på tavlen: »Mit legeme er et tempel«.

Frem forståelsen (læs skriftsteder): Tal om, hvordan vi viser vor himmelske Fader, at vi er taknemlige for vores legeme. Fx passer vi på det og holder det rent. Forklar, at profeter har rådført os til at passe på vores legeme ved ikke at ryge, drikke alkohol eller indtage ulovlige stoffer eller få tatoveringer. Del børnene op i grupper og bed hver gruppe om at læse og tale om et eller flere af følgende skriftsteder: L&P 88:124; 89:7, 8, 9, 10-11, 12, 16-17. Foreslå hver gruppe at fortælle om det, de har lært af disse skriftsteder, og hvordan de kan passe på deres legeme.

Styrk anvendelsen (sæt mål): Lad børnene skrive eller tegne noget, de vil gøre i løbet af ugen for at passe på deres legeme.

2. uge: Jeg er taknemlig for timelige velsignelser.

Tydeliggør læren: Skriv på tavlen: »Jeg er taknemlig for timelige velsignelser«. Bed børnene om at gentage sætningen. Forklar, at timelige velsignelser er velsignelser, som vi kan se, røre ved, høre, smage eller lugte.

Frem forståelsen (leg en gætteleg):} Vis genstande eller billeder, der repræsenterer nogle af vore timelige velsignelser (fx et legeme, hjem, mad, vand, tøj, sundhed, solen, månen, stjerner, jorden, dyr, planter, familie, venner, legetøj, bøger og skole). Giv nogle fingerpeg, der beskriver en af velsignelserne og bed børnene om at gætte, hvilken velsignelse du beskriver. Til de større børn kan du skrive en velsignelse på hver sin seddel og lægge sedlerne i en beholder. Bed et barn om at vælge en seddel og give de andre børn nogle fingerpeg om den. Når børnene har gættet en velsignelse, skrives den på tavlen, og du beder barnet om at fortælle, hvorfor han eller hun er taknemlig for den.

Styrk anvendelsen(kom med forslag): Bed børnene om at tænke over, hvad de kan gøre for at vise taknemlighed for en af de velsignelser, I har talt om. Bed nogle få børn fortælle, hvad de mener.

Billede
børn, der spiller et spil

Børn lærer bedre, når der bruges flere forskellige undervisningsmetoder. Vælg aktiviteter og undervisningsmetoder, der inddrager alle børnene.

3. uge: Jeg er taknemlig for åndelige velsignelser.

Tydeliggør læren og frem forståelsen (læs i skrifterne):Indpak som gave et billede af Frelseren og følgende skriftstedshenvisning: Moroni 10:8-17. Skriv på tavlen: »Jeg er taknemlig for åndelige velsignelser«. Forklar, at der er mange åndelige velsignelser, som Herren kan give os. Han giver os disse velsignelser ved Helligåndens kraft. Lad et barn åbne gaven og vise dens indhold. Bed børnene om at slå skriftstedet op og finde de åndelige velsignelser, som Herren kan give os, og skriv dem på tavlen. Tal om nogle af disse velsignelser og forklar, at vi bør bruge dem til at hjælpe andre.

Billede
et barn åbner en gave

4. uge: Vi bør takke vor himmelske Fader for alle vore velsignelser.

Tydeliggør læren: Vis børnene en eller to genstande, som nogen har givet dig. Forklar, at disse gaver betyder noget for dig, og at du sagde »tak« for dem. Bed børnene fortælle om, hvordan vi kan vise vores taknemlighed for gaver, vi modtager. Spørg børnene, hvem vi bør takke for alle vore velsignelser. Tal om årsager til, hvorfor vi bør takke vor himmelske Fader for alle vore velsignelser.

Billede
små grupper

Når børnene deles op i mindre grupper, får flere børn mulighed for at deltage. Lærerne er med til at sikre, at de deltager, og at ærbødigheden opretholdes.

Frem forståelsen (lav lister): Læg et stykke papir, en blyant og en af følgende ting i fem poser: et billede af en kirkebygning, et stykke tøj, skrifterne, et billede af en familie og et billede af Frelseren. Del børnene op i grupper og giv hver gruppe en pose. Lad hver gruppe kigge på genstanden i deres pose og på papiret skrive, hvordan de kan vise taknemlighed for den. Bed dem derefter om at lægge genstanden, papiret og blyanten tilbage i posen og give den videre til en anden gruppe. Lad hver gruppe skiftes til at have hver pose og bed derpå hver gruppe om at fortælle, hvad der står på listen i deres pose.

Styrk anvendelsen(kom med forslag): Bed nogle få børn om at fortælle, hvad de har lært af denne aktivitet, og hvad de vil gøre for at anvende den i deres hverdag.