“Trin 3: Stol på Gud,” Frigør dig af din Afhængighed: En vejledning til helbredelse og frigørelse af afhængighedt (2005), 13–20

“Trin 3,” Frigør dig af din Afhængighed, 13–20

Trin 3

Stol på Gud

Nøgleprincip: Beslut dig for at lægge din vilje og dit liv over til Gud, den evige Fader og hans Søn, Jesus Kristus.

Trin 3 er beslutningens trin. I de første to trin fik vi øjnene op for, hvad vi ikke selv kunne gøre, og hvad vi havde brug for, at Gud gør for os. Så i trin 3 blev vi introduceret for det eneste, som vi kan gøre for Gud. Vi kan træffe en beslutning om at åbne os for ham og fuldt ud overgive vores liv – fortid, nutid og fremtid – og vores vilje angående vores liv, til ham. Trin 3 var et spørgsmål om handlefrihed. Det var det vigtigste valg, vi nogensinde har truffet.

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om denne betydningsfulde beslutning: »Det eneste helt personlige, som vi kan lægge på Guds alter, er at indordne vores vilje under hans. Det er en hård lærdom, men den er sand. De mange andre ting, som vi giver til Gud, er ting, som han allerede har givet eller lånt os. Men når vi begynder at underordne os ved at lade vores vilje opsluges i Guds vilje, så giver vi ham virkelig noget!« (»Insights from My Life«, Ensign, Aug. 2000, s. 9).

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolvs Kvorum har beskrevet sin beslutning om at overgive sin vilje til Gud og om den frihed, som denne beslutning gav ham: »Måske den største opdagelse i mit liv, og uden tvivl den største forpligtelse opstod, da jeg endelig fik den tillid til Gud, at jeg ville udlåne eller give min handlefrihed til ham – uden tvang eller pres som et enkelt menneske alene, af mig selv, uden hykleri og uden forventning om andet end det privilegium at kunne gøre det. At tage sin handlefrihed, denne dyrebare gave, som skrifterne beskriver som fundamental for selve livet, og sige: ›Jeg vil gøre det, som du befaler‹ for derefter at erfare, at ved at gøre dette, besidder man det hele og endnu mere« (Obedience, Brigham Young University Speeches of the Year, 7. dec. 1971, s. 4).

Da vi gennemgik trin 3, måtte vi sande, at helbredelse var langt mere et resultat af Herrens indsats end vores egen. Han udførte miraklet, da vi inviterede ham ind i vores liv. Trin 3 var beslutningen om at tillade Gud at helbrede og forløse os. Det var beslutningen om at tillade ham at lede vores liv, selvom han selvfølgelig altid respekterer vores handlefrihed. Så på denne måde besluttede vi at lægge vores liv i hans hænder ved fortsat at følge dette åndelige program for frigørelse.

Da vi i begyndelsen deltog i behandlingsmøder, følte vi os måske presset eller endda tvunget af andre til at være der, men ved at gennemgå trin 3 besluttede vi at handle for os selv. Vi indså, at skulle vi ændre vores liv så meget, måtte det være vores egen beslutning. Det handlede ikke om, hvad vores forældre gjorde, hvad de gør nu, eller hvad de ønskede. Det handlede heller ikke om, hvad vores ægtefælle, familie eller venner tænkte, følte, gjorde eller ikke gjorde. Vi indså, at vi var nødt til at forblive rene og ædruelige uden at bryde os om andres mening eller valg. Vores villighed var det solide fundament, hvorpå balancen om helbredelse hvilede. Når vi læser Mormons Bog opdager vi et stort bevis på trin 3 i Alma 5:13: »De ydmygede sig og satte deres lid til den sande og levende Gud.«

Da vi gennemgik dette trin, var vi skrækslagne for det ukendte. Hvad ville der ske, hvis vi ydmygede os og overgav vores liv og vilje fuldstændigt til Gud? For mange af os havde barndommen været meget hård, og vi var skrækslagne for at blive lige så sårbare som små børn igen. Grundet på tidligere erfaringer og det vanvid, der omgiver os i denne verden, var vi overbeviste om, at det ville være næsten umuligt at indgå en afgjort forpligtelse. Vi havde set for mange forpligtelser blive brudt. Vi havde selv brudt for mange. Det bedste, vi kunne gøre, var at prøve det, som vore venner havde foreslået: »Vær afholden. Tag til møder. Bed om hjælp.« De, som før os havde gået ad frigørelsens sti, opfordrede os til at eksperimentere med vores nye livsstil. De ventede tålmodigt på, at vi blev villige til at åbne døren en lille smule for Gud.

Herren giver den samme invitation: »Jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig« (Åb 3:20).

Først var vores indsats ængstelig og tøvende. Vi blev ved med at give Herren vores tillid og så tage den tilbage igen. Vi var bekymret for, at han ville blive utilfreds med vores vægelsind og inddrage sin støtte og kærlighed. Men det gjorde han ikke.

Gradvist tillod vi Herren vise sin lægende kraft og trygheden ved at følge hans sti. Til sidst indså vi hver især, at vi ikke blot var nødt til at give afkald på vores afhængighed, men at vi også var nødt til at give hele vores vilje og liv til Gud. Da vi gjorde det, var han tålmodig og accepterende over for vores vaklende forsøg på at give ham alt.

Vores evne til at modstå fristelse er nu grundlagt på, at vi fortsat indordner vores vilje under Herrens. Vi udtrykker vores behov for den tilgængelige kraft som Frelserens forsoning giver os, og vi begynder at føle denne kraft indeni os, den styrker os mod den næste fristelse. Vi har lært at acceptere livet på Herrens betingelser.

Som ældste Maxwell bemærkede, er denne overgivelse til Herren en hård lærdom. Det kræver, at vi igen vier os selv til hans vilje ved hver dags begyndelse og sommetider hver time eller endog fra et øjeblik til det næste øjeblik. Når vi er villige til at gøre dette, finder vi nåden eller den kraft, som sætter os i stand til at gøre det, som vi ikke kunne gøre for os selv.

Fortsat overgivelse til Guds vilje vil begrænse strid og vores liv får større betydning. Små ting, som trafikknuder, er ikke længere en grund til strid. Vi frygter ikke længere vore kreditorer. Vi accepterer ansvaret for vore handlinger. Vi accepterer og behandler andre, som vi gerne vil behandles, som Frelseren ville behandle os alle. Vore øjne, vores sind og vores hjerte er endelig åbne for sandheden om, at livet på jorden er en udfordring, og at vi altid vil have mulighed for at føle sorg og skuffelse lige så vel som lykke.

Hver eneste nye dag bliver vores overgivelse til Gud og hans vilje fornyet. Det her er, hvad de fleste af os mener, når vi siger: »Én dag ad gangen.« Vi har besluttet os for at give slip på egenrådighed og selvoptagethed, som var roden til vores afhængighed og nyde endnu 24 timer med den sindsro og styrke, der kommer af at stole på Gud og på hans godhed, kraft og kærlighed.

Handlingstrin

Deltag i nadvermødet, gennemgå og forny dåbspagter

At gennemgå trin 3 og stole på Gud i alt kan være som at tage et par nye briller på og se alt med nye øjne. Ved at træffe denne beslutning om at vende din vilje mod Gud, vil du begynde at opleve den trøst og glæde, der kommer af at søge og gøre vor himmelske Faders vilje.

Dåb og nadver symboliserer jeres kærlighed for og underkastelse til Jesus Kristus. Du indgår pagt om at påtage dig hans navn, altid erindre ham, følge ham og holde hans befalinger, »så [du] altid må have hans Ånd hos [dig]« (Moro 4:3, se også Moro 5:2, L&P 20:77, 79).

Tal med din biskop eller grenspræsident om din afhængighed og din beslutning om at følge Guds vilje. Gør dit bedste for at deltage i nadvermødet hver uge. I Kirken bør du tilbede, lytte omhyggeligt efter under velsignelsen af nadveren og overveje de gaver, som vor himmelske Fader tilbyder dig. Forny derefter din forpligtelse til at acceptere og følge hans vilje med dit liv ved at tage nadveren, hvis din biskop eller grenspræsident giver dig tilladelse til det.

Idet du gør fremskridt i forbindelse med din frigørelse, vil du være mere villig til at være sammen med dem, som ærer Frelserens offer. Du vil begynde at opleve, at »intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37).

Beslut dig for at stole på og adlyde Gud, at ændre, hvad der kan ændres, og acceptér det, som ikke kan ændres

Disse ord – tilpasset fra en bøn af Reinhold Niebuhr og som er kendt som »sindsro bønnen« – kan hjælpe, idet man beslutter sig for at stole på og adlyde Gud: »Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan og visdom til at se forskellen.«

Du kan med sindsro acceptere din nuværende tilstand, når du stoler på Guds evne til at hjælpe dig. Du kan med sindsro acceptere, at selvom du ikke kan kontrollere andres valg og handlinger, kan du beslutte, hvordan du vil handle i hver eneste situation, du møder.

Du kan med mod beslutte at stole på vor Fader i himlen og handle ifølge hans vilje. Du kan overgive din vilje og dit liv til hans omsorg. Du kan beslutte dig for at gøre det, som han beder om og at holde hans befalinger.

Du vil måske ikke være i stand til at ændre nogle ting i dit liv, men du kan ændre din villighed til at stole på Gud og adlyde ham. Når du lærer at stole på ham, vil du se, at den plan, som du skal følge, er den, som Alma kaldte »den store plan for lykke« (Alma 42:8). Du vil lære, at selv i lidelse og vanskelighed virker alt »sammen til gode for dem, der elsker Gud« (Rom 8:28) og holder hans befalinger (se også L&P 90:24; 98:3; 100:15; 105:40).

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder kan være en hjælp til at gennemgå trin 3. Brug disse skriftsteder og spørgsmål til meditation, studium og nedskrivning. Husk at være ærlig og specifik når du skriver.

I harmoni med Guds vilje

»Forlig jer med Guds vilje og ikke med Djævelens og kødets vilje; og husk, at det, efter at I er blevet forligt med Gud, alene er i og ved Guds nåde, at I bliver frelst« (2 Ne 10:24).

Overvej, hvad det betyder at leve dit liv i harmoni med Guds vilje. Tænk over, hvordan hans kraft kan komme ind i dit liv, idet du vender dig mod ham. Hvordan føles det at lade Gud lede dit liv?
Hvad forhindrer dig i at lade ham lede dit liv?

Underordn dig Guds vilje

»De byrder, der blev lagt på Alma og hans brødre, blev gjort lette; ja, Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed, og de underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje« (Mosi 24:15).

Herren kunne have taget byrderne fra Alma og hans folk, i stedet styrkede han dem, så de kunne bære »deres byrder med lethed.« Bemærk, at de ikke beklagede sig, men underordnede sig gladelig og med tålmodighed Herrens vilje. Skriv om den ydmyghed, som det kræver at ønske omgående lindring og stadig være villig til at få byrden gradvist lettet.
Hvad vil det sige at overgive sig til Gud? Hvordan kan du underordne jer?
Hvordan har du det med villigt og med tålmodighed at underordne dig Herrens tidsplan for ændring?
Hvordan kan du opnå mod til at fortsætte, indtil du er fri for dine byrder?

Faste og bøn

»Alligevel fastede og bad de ofte og voksede sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning, ja, indtil deres hjerte blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse finder sted som følge af, at de giver deres hjerte hen til Gud« (Hel 3:35).

Disse vers beskriver et folk, som gav deres hjerte til Gud. Hvordan kan faste styrke din evne til at give dit hjerte til Gud og afholde dig fra afhængighed?
Overvej vigtigheden af bøn i det øjeblik, du bliver fristet og skriv om, hvordan bøn vil styrke din ydmyghed og tro på Kristus.
Hvor stærk er din villighed til at give dit hjerte til Gud i stedet for at give det til afhængigheden i det øjeblik, du bliver fristet?

Ydmyg dig for Gud

»Han udfriede dem, fordi de ydmygede sig for ham; og fordi de anråbte ham indtrængende, udfriede han dem af trældom; og således virker Herren med sin kraft i alle tilfælde blandt menneskenes børn ved at strække barmhjertighedens arm ud mod dem, der sætter deres lid til ham« (Mosi 29:20).

Hvad afholder dig fra at anråbe Gud om befrielse ifølge hans vilje?
Hvad har tidligere afholdt dig fra at søge denne slags befrielse?
På hvilken måde kan du lære at stole på Gud?
At ydmyge dig er et valg, du træffer. Satan vil måske forsøge at få dig til at tro, at selvom Gud hjælper andre, vil han ikke hjælpe dig, fordi du er hjælpeløs og håbløs. Genkend denne løgn for, hvad den er. I virkeligheden er du et Guds barn. Hvordan kan denne viden hjælpe dig til at være ydmyg?

Valget om at begynde frigørelsen

»Jeg ønsker, at I skal være ydmyge og være underdanige og blide, beredvillige, fulde af tålmodighed og langmodighed, være mådeholdne i alt, være flittige til på alle tidspunkter at holde Guds befalinger, bede om hvad som helst som I står i behov for, både åndeligt og timeligt, og altid give Gud tak for, hvad I end modtager« (Alma 7:23).

Trin 3 er et valg. Frigørelse sker ved Guds kraft, men kun efter at du har valgt at søge hans hjælp. Jeres beslutning åbner for kanalerne, så hans kraft kan flyde ind i jeres liv. Overvej, hvordan ydmyghed, tålmodighed, mildhed osv. alle er valg. Den sidste kvalitet nævnt i skriftstedet er taknemlighed. Hvordan hjælper taknemlighed dig med at blive ydmyg?
Hvilke andre kvaliteter medtog Alma på denne liste?
Hvilke af disse kvaliteter mangler du?
Hvilke kan du arbejde på i dag? Hvad kan du gøre nu for at begynde?

Bliv som et barn

»For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin fader« (Mosi 3:19).

Mange af os blev behandlet ukærligt af forældre eller værger og at blive »som et lille barn« er en udfordring, måske endda skræmmende. Hvis du har uløste problemer med en forælder, hvad kan du så gøre for at adskille dine følelser omkring denne fra dine følelser omkring Gud?
Selvom du måske har problemer, du skal løse med dine jordiske forældre, kan du have tillid til vor himmelske Fader og Frelseren som perfekte fædre. Hvorfor kan du stole på vor himmelske Fader og Frelseren, når du underordner dit liv til dem?

At samtale med Gud

»[Jesus] faldt på knæ og bad: ›Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:41-42).

I denne bøn viste Frelseren sin villighed til at underordne sig Faderen. Han udtrykte sine ønsker, men udførte ydmygt sin Faders vilje. Overvej velsignelsen ved at være i stand til at fortælle Gud om dine følelser. Hvordan kan din viden om hans forståelse for din modstræbenhed, din smerte, eller hvordan du end måtte føle, hjælpe dig med at sige, »din vilje ske,« og mene det?