Seminar
Studium af skrifterne: Hold fast ved Guds ord


»Studium af skrifterne: Hold fast ved Guds ord«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Studium af skrifterne«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Indledende materiale

Studium af skriften

Hold fast ved Guds ord

Billede
En ung kvinde, der studerer skrifterne

Skrifterne er unikke i deres evne til at styrke tro på og kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Et vedholdende og meningsfuldt studium indbyder til tro og styrker vores daglige liv. Formålet med denne lektion er at øge dit ønske om og evne til at studere skrifterne dagligt og modtage de lovede velsignelser, der følger med skriftstudium.

Tilskynd til at få en vane med dagligt studium af skriften. Der er næsten intet, som lærere kan gøre, der vil have en stærkere og mere langvarig positiv indflydelse på deres elever end at hjælpe dem til at lære at elske skrifterne og studere dem dagligt. Det kan gøres ved at snakke med eleverne om fordele og velsignelser ved et dagligt, personligt studium af skriften.

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Elevforberedelse: Giv eleverne uddelingsarket »Evaluering af skriftstudiet« fra denne lektion, som de kan tage med hjem og udfylde. Overvej at opmuntre eleverne til at bede deres familie om også at besvare spørgsmålene og drøfte svarene med hinanden.

Mulige læringsaktiviteter

Dagligt skriftstudium

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Overvej at hjælpe eleverne til at se vigtigheden af en vedvarende indsats over tid for at studere skrifterne ved at bede en elev, der føler sig tryg med at lave armbøjninger, om at komme op foran i klassen og vise det. Når vedkommende er færdig, kan du overveje at spørge: »Er eleven stærkere nu, hvor han eller hun har lavet nogle armbøjninger? Hvorfor eller hvorfor ikke?«

Hvis en person ønsker at blive stærkere ved at lave armbøjninger, hvad skal vedkommende så gøre? Hvor lang tid kan det tage at opbygge en mærkbar øget styrke? Hvilke udfordringer skal en person eventuelt overvinde?

  • Hvordan svarer dette til at studere skrifterne?

Læs følgende udtalelser af præsident Thomas S. Monson (1927-2018) og Julie B. Beck, daværende førsterådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab, og gennemgå, hvad de lærer os om studium af skriften:

At bruge tid hver dag på studium af skriften vil uden tvivl styrke vores grundlag for tro og vores vidnesbyrd om sandheden. (Thomas S. Monson, »Så sikker en grundvold«, Liahona, nov. 2006, s. 68)

Selv om jeg ikke betragter mig selv som ekspert … er [jeg] taknemlig for, at jeg har indledt en livslang vane med at læse i [skrifterne]. Det ville være umuligt at lære de lektier, som skrifterne indeholder, ved kun at læse i dem engang igennem eller ved at studere udvalgte vers i en klasse. (Julie B. Beck, »Thi min sjæl fryder sig over skrifterne«, Liahona, maj 2004, s. 107)

  • Hvad fandt du ud af?

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Overvej at vise følgende selvevaluering om studium af skriften, så eleverne selv kan færdiggøre deres egen.

Overvej, hvordan du har det med dit studium af skrifterne.

Uddelingsark: »Evaluering af skriftstudiet«

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Studium af skrifterne«

Bedøm dig selv ud fra følgende udsagn på en skala fra 1 til 5 (1 er lavt og 5 højt):

  • Det er en prioritet for mig at studere skrifterne hver dag.

  • Jeg er opmærksom på og bruger skriftstudieteknikker (bøn, overvejelse, fodnoter, noter osv.), der hjælper mig til bedre at forstå skrifterne.

  • Jeg forstår, hvad jeg læser i skrifterne.

  • Studium af skrifterne hjælper mig til at føle mig tættere på Jesus Kristus.

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Eleverne kan blive bedt om at fortælle om udfordringer, de har med hensyn til et meningsfuldt dagligt skriftstudium. Overvej at bede eleverne om at komme med mulige løsninger på deres udfordringer. Hjælp eleverne til at forstå, at uanset hvor de ligger i evalueringen, så kan de udvikle deres evne til at modtage velsignelser ved skriftstudium.

Velsignelser ved studium af skrifterne

Læs følgende vers, og vær opmærksom på velsignelser, der kommer af at studere skrifterne.

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Eleverne kan blive bedt om at skrive de forskellige velsignelser ved studium af skriften på tavlen. Når de skriver, så bed dem om også at sætte et flueben ved de velsignelser, de har modtaget.

  • Hvilke sandheder i forbindelse med studium af skriften kan I finde i disse vers?

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Eleverne kan finde frem til sandheder som eksempelvis, at hvis vi lytter og holder fast ved Guds ord, så vil han velsigne os, så vi kan modstå fristelse og ondt (se 1 Ne 15:24); Jesus Kristus vil hjælpe os til at vide, hvad vi skal gøre i vores liv, når vi tager for os af hans ord (se 2 Ne 32:3); og studium af skrifterne kan hjælpe mig til at kende til og fryde mig i Jesus Kristus (se Alma 37:9).

  • Hvilke af disse sandheder eller velsignelser har I oplevet?

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Se efter yderligere velsignelser ved studium af skriften i »Kommentar og baggrundsinformation«.

Hvordan får jeg mere ud af mit studium af skriften?

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Følgende spørgsmål kan drøftes af eleverne i små grupper eller parvist. Overvej at bede eleverne om at fortælle om deres indsigt. Du kan bede eleverne om at give yderligere detaljer om deres svar, eksempelvis hvordan, hvornår eller hvorfor de bruger den fremgangsmåde.

  • Hvad kan hjælpe en person til at få mere ud af sit skriftstudium?

Læs følgende udtalelse fra ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum og se efter yderligere færdigheder, der kan hjælpe til, at studium af skriften bliver mere virkningsfuldt.

Man kan med fordel af og til at læse et af standardværkerne inden for en fastsat tidsperiode for at få en generel fornemmelse af dets budskab, men hvis det handler om omvendelse, bør I tænke mere på, hvor lang tid I bruger med skrifterne, end hvor meget I læser på en bestemt tid. Af og til ser jeg, at I læser nogle få vers, standser op for at overveje dem, og derpå omhyggeligt læser disse vers igen, og mens I tænker på, hvad de betyder, beder om forståelse, stiller spørgsmål i jeres sind, venter på åndelige indtryk og skriver disse indtryk og denne indsigt ned, som gør, at I kan huske det og lære mere. Når I studerer på denne måde, så læser I ikke mange kapitler eller vers i løbet af en halv time, men I giver plads i jeres hjerte til Guds ord, og da vil han tale til jer. (D. Todd Christofferson, »Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 11)

  • Hvad ser du i disse forslag, der kan styrke din oplevelse med studium af skriften?

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Eleverne kan tilføje yderlig indsigt på tavlen, der ikke allerede er blevet skrevet.

Udover følgende skriftstudiemetode er der flere forslag til færdigheder i afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter« nedenfor, som kan bruges.

Du kan bede eleverne om at lave følgende aktivitet i stilhed på egen hånd. Del dem derefter op i små grupper eller par for at fortælle, hvad de har lært.

Brug de næste 5 eller 10 minutter på at prøve at bruge de forslag, ældste Christofferson har givet. Brug tid på at tænke over, genlæse, bede, stille spørgsmål og skrive indtryk ned. Her er nogle mulige skriftsteder, du kan bruge (du er velkommen til at vælge andre skriftsteder fra Mormons Bog).

Mosija 3; Alma 32; 3 Nefi 11

Billede
ikon, undervisningsinstruktion

Når eleverne har haft tid til at studere, så bed dem om at fortælle om deres oplevelser. Følgende spørgsmål kan være en hjælp.

  • Hvad var jeres oplevelse med at studere skrifterne på denne måde?

  • Hvordan vil et studium på denne måde påvirke jeres personlige studium af skriften?

Lav en målsætning for et studium af skriften

Et af formålene med seminar er at hjælpe jer til at komme Jesus Kristus nærmere gennem dagligt studium af skrifterne. For at hjælpe jer er der et krav til seminar om at læse i det indeværende års bog med hellig skrift mindst 75 procent af semestrets kalenderdage.

Søg inspiration gennem Helligånden til at sætte et personligt mål for skriftstudiet. Begynd med at bede en bøn for at søge inspiration fra vor himmelske Fader. Tænk på følgende spørgsmål, når du sætter dig dit mål:

  • Hvornår og hvor kan jeg studere mine skrifter dagligt?

  • Hvor lang tid vil jeg studere hver dag?

  • Hvad kan jeg gøre for at indbyde Helligånden mere i min oplevelse med studium af skriften?