Seminar
1 Nefi 13-14: »Udrustet med retfærdighed og med Guds kraft«


»1 Nefi 13-14: ›Udrustet med retfærdighed og med Guds kraft‹« Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»1 Nefi 13-14: ›Udrustet med retfærdighed og med Guds kraft‹« Mormons Bog – Lærerens hæfte

1 Nefi 13-14

»Udrustet med retfærdighed og med Guds kraft«

Billede
nadver

Da Nefi i et syn havde set sit folks frafald og ødelæggelse, så han, at en stor og vederstyggelig kirke ville forpurre Bibelens lærdomme og kæmpe mod Guds hellige. Forestil jer Nefis glæde ved også at se, at evangeliet ville blive gengivet, og velsigne alle, der ville tage imod Frelserens lærdomme og pagter. Formålet med denne lektion er at hjælpe jer til at forstå vigtigheden af pagter og øge jeres ønske om at indgå og holde dem.

Vis at deltagernes bidrag værdsættes. Når eleverne rækker hånden op for at komme med en kommentar, så kald dem ved navn og hjælp dem til at føle, at deres kommentarer kan hjælpe andre til at lære noget.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvad de mener, er nogle af de mest betydningsfulde begivenheder fra de sidste 500 år.

Mulige læringsaktiviteter

Bemærk: Der vil blive undervist mere detaljeret i 1 Nefi 13:20-42 i næste lektion.

Guds hånd i historien

Forestil jer, at I modtager et syn om de mest betydningsfulde begivenheder i de sidste 500 år, herunder også vores tid.

Overvej at skrive eller få eleverne til at skrive svar på følgende spørgsmål på tavlen. At se svarene på tavlen kan sætte gang i idéer fra andre elever.

  • Hvilke begivenheder tror I, at I ville se i dette syn? Hvorfor?

Profeten Nefi fik et syn, der omfattede betydningsfulde begivenheder fra denne tid. Bemærk, hvad præsident Russell M. Nelson har sagt om Nefis syn:

Vi sidder på forreste række som vidner til det, profeten Nefi så i et syn

I, mine kære brødre og søstre, er blandt de mænd, kvinder og børn, Nefi så. Tænk engang! (Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 88)

Når I studerer 1 Nefi 13-14, så se efter bevis på Guds kraft i de begivenheder, der fører op til vor tid, såvel som betydningsfulde løfter, som Herren vil opfylde i jeres liv.

Følgende aktivitet kan bruges på flere måder. Du kan for eksempel vise begivenhederne og de tilhørende skriftsteder og derefter bede eleverne om at læse versene og skrive en kort sammenfatning af alle begivenhederne. Du kan også lave en quiz, hvor eleverne kan matche begivenhederne med versene.

Læs skriftstederne, og forbind det, der er beskrevet i versene, med begivenhederne herunder. Bemærk: Ikke-jøderne i disse vers henviser til folk, der ikke er fra eller ikke bor i Judas land.

  1. 1 Nefi 13:12-13, 16-19

  1. Optegnelse om nefitterne (Mormons Bog) og andre skrifter fastslår sandheden af jødernes optegnelse (Bibelen) og gengiver enkle og dyrebare sandheder.

  1. 1 Nefi 13:23-26

  1. Ikke-jødernes opdagelse og kolonisering af det forjættede land.

  1. 1 Nefi 13:35-36, 39-40

  1. Optegnelse om jøderne (Bibelen) fordrejet af den store og vederstyggelige kirke.

  1. 1 Nefi 14:7-10

  1. Forunderligt værk (gengivelse af evangeliet) kommer frem. Ikke-jøderne vælger, om de vil acceptere eller afvise dets velsignelser.

Svar: 1-b, 2-c, 3-a, 4-d. Du kan spørge eleverne, hvad de ved, eller om de har spørgsmål til begivenhederne.

  • Hvad tror du, der er vigtigt ved disse profetier?

Eleverne kan have gavn af at studere 1 Nefi 13:12-13, 16-19 for at finde ud af, hvordan Guds Ånd og kraft var over dem, der rejste til det forjættede land.

  • Hvad kan vi lære om Gud af disse vers?

    Det kan være en god mulighed for at bære dit vidnesbyrd om Guds hånd i genoprettelsens udfoldelse. Du kan også bede eleverne om at dele deres følelser.

  • Hvordan kan denne forståelse af ham velsigne jer nu?

Adgang til Guds kraft i vores liv

Nefi blev vist de sidste dage og så genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke og den modstand, den ville møde. Han så også de velsignelser, der blev lovet Jesu Kristi tilhængere, der holder deres pagter.

Læs 1 Nefi 14:12-14, og se efter, hvad Nefi lærte om sidste dages medlemmer af Jesu Kristi Kirke.

  • Hvad lægger I især mærke til ved Nefis beskrivelse af Jesu Kristi Kirke og dens medlemmer i vore dage? Hvorfor?

    Overvej at drøfte elevernes tanker og følelser om at være blandt de få medlemmer af Kirken verden over. Du kan bede dem om at fortælle, hvordan de har set folk kæmpe mod Frelseren, og hvordan de kan reagere trofast og kærligt på sådanne udfordringer.

    For at fremme drøftelsen kan du overveje at bede eleverne om at svare på deres kammeraters kommentarer. Søg vejledning fra Ånden for at finde ud af, hvilke opfølgende spørgsmål du skal stille.

  • Hvilke principper kan I udlede af vers 14?

Et princip, vi kan lære af disse vers, er, at hvis vi holder vores pagter, bliver vi udrustet med retfærdighed og med Guds kraft.

  • Hvilke pagter har I indgået eller vil I indgå med Gud?

  • Hvordan kan I forblive fokuseret på at holde de pagter, I har indgået?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvad det betyder at være udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed:

Vendingen »udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« (1 Ne 14:14) er ikke kun en god ide eller et eksempel på smukt sprog i skriften. Disse velsignelser er snarere uden videre synlige hos utallige af Herrens sidste dages disciple …

Jeg vidner om, at Herrens pagtsfolk i dag virkelig er udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed. Jeg har set tro, mod, perspektiv og glæde, der går langt ud over jordiske evner – som kun Gud kan give. (David A. Bednar, »Med Guds kraft i stor herlighed«, Liahona, nov. 2021, s. 29-30).

  • Hvilke mulige eksempler er der på, at mennesker på jeres alder bliver »udrustet med retfærdighed«?

  • Hvornår har I oplevet nogle af disse velsignelser, »som kun Gud kunne give«?

  • Hvad fortæller jeres daglige handlinger om, hvor vigtige de pagter er, som I har indgået?

  • Hvorfor har I brug for den kraft, der kommer fra pagter med vor himmelske Fader?

  • Hvordan kan I bedre trække på de velsignelser ved at indgå og ære pagter med vor himmelske Fader?