Seminar
Jakob 2:22-35: Kyskhedsloven


»Jakob 2:22-35: Kyskhedsloven«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Jakob 2:22-35«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Jakob 2:22-35

Kyskhedsloven

Billede
ung kvinde

Verden går væk fra standarder for seksuel renhed, men Herrens standard for seksuel renhed forbliver uændret. Da Jakob havde fået sit ærinde fra Herren, underviste han sit folk om kyskhedsloven. Jakobs lærdomme gælder stadig i dag. Denne lektion kan hjælpe jer til at fryde jer ved kyskhed, ligesom Herren gør.

Bed om at forstå elevernes behov. Bed for dem med navns nævnelse for at bestræbe dig på at fokusere på de enkelte elever. Bed vor himmelske Fader om at hjælpe dig til at forstå deres behov og hvilke måder, hvorpå du kan undervise, der vil imødekomme disse behov. Lyt efter tilskyndelser, du modtager, med ideer til, hvordan du kan hjælpe hver elev.

Elevforberedelse: Du kan bede eleverne om at spørge deres forældre eller en kirkeleder om de velsignelser, der kommer af at adlyde kyskhedsloven. Du kan også kontakte forældrene for at informere dem om, at eleverne kommer til at lære om kyskhedsloven. Så kan forældrene fortsætte samtalen derhjemme, hvis de gerne vil.

Mulige læringsaktiviteter

Jakobs advarsel

Overvej at tegne et diagram på tavlen, der ligner eksemplet nedenfor. Indbyd derefter til diskussion ved at bruge spørgsmål som dem, der følger diagrammet.

Du kan også dele videoen »Stå fast på hellige steder« fra tidskode 03:22 til 04:50, hvor ældste Robert D. Hales (1932-2017) beskriver, hvordan verdens standarder glider længere og længere væk fra Herrens standarder. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2013/04/stand-strong-in-holy-places?lang=dan ChurchofJesusChrist.org.

Billede
Diagram over standarder
  • Hvordan vil I beskrive, hvad dette diagram viser om Herrens standarder og verdens standarder?

  • Hvordan ser I verdens standarder bevæge sig væk fra Herrens standarder?

Præsident Russell M. Nelson har fortalt om en måde, hvorpå verden bevæger sig væk fra Herrens standard:

Det kræver tro at leve et kyskt liv, når verden råber, at Guds kyskhedslov er gået af mode nu. (Russell M. Nelson, »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 104)

  • Hvilke eksempler på det, ser I?

Hvis eleverne har spørgsmål om specifik adfærd vedrørende kyskhedsloven, så tilskynd dem til at søge svar ved at tale med deres forældre eller kirkeledere og ved at studere skrifterne og de levende profeters lærdomme. Vis hensyn over for elever, der måske har overtrådt kyskhedsloven. Mind dem om Frelserens magt til at tilgive, og tilskynd dem til at tale med deres biskop.

Vær opmærksom på elever, der kan være ofre for misbrug. Hvis det virker til, at en elev måske vil tale med dig om et personligt eller familierelateret tilfælde af misbrug, så forklar, at du er pålagt at rapportere enhver beskyldning. Vær tålmodig, forstående og beroligende, og tilskynd dem til at tale med deres biskop. Hvis en elev fortæller om misbrug, skal du kontakte Kirkens hjælpelinje eller juridiske rådgivning i dit område.

Herrens kyskhedslov er tydelig og uændret. »Kyskhed er seksuel renhed De, der er kyske, er moralsk rene i deres tanker, ord og handlinger. Kyskhed vil sige, at man ikke har nogen seksuelle forhold før ægteskabet. Det betyder også fuldstændig troskab mod ægtemand eller hustru i ægteskabet« (Gospel Topics, »Chastity«).

Mens I studerer Jakob 2, så se efter, hvad Frelseren mener om kyskhed.

Jakob elskede sit folk. Gennem Herrens kraft kendte Jakob folkets tanker og deres hjerters ugudelighed (se Jakob 1:15; 2:5-6). Han vidste, at de var »begyndt at begå synd, hvilken synd forekommer … meget vederstyggelig … for Gud« (Jakob 2:5). Da Jakob havde advaret nefitterne om syndig stolthed (se Jakob 2:12-21), advarede han nefitterne om »en grovere [eller alvorligere] forbrydelse« (Jakob2:22), som hans folk overvejede.

Læs Jakob 2:22-24, og læg mærke til, hvordan Jakob beskrev denne mere alvorlige synd. (Utugt er seksuel anstødelig opførsel, fx når nogen har seksuelle forhold til andre end deres ægtefælle).

I kan også se »Jakob underviser om stolthed og kyskhed«, der findes på ChurchofJesusChrist.org/jakob-underviser-om-stolthed-og-kyskhed-2022?gallery=/mormons-bog-videoer&lang=undefined ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 00:20 til 01:51.

  • Hvilken rolle spiller vores tanker i forhold til lydighed mod kyskhedsloven (se Matt 5:28)?

Herren fryder sig ved kyskhed

Nogle af de nefitiske mænd brød kyskhedsloven ved at tage mere end en hustru, selvom denne skik var blevet fordømt af Herren, før Lehi forlod Jerusalem (Jakob 2:34). Tænk over, hvad I gør i jeres liv for at modstå fristelser, der har med kyskhedsloven at gøre.

Læs Jakob 2:25-28, og læg mærke til, hvad Jakob lærte nefitterne for at hjælpe dem til at modstå fristelsen til at begå seksuel synd.

  • Hvad er Herrens syn på kyskhed?

Hjælp eleverne til at finde frem til den sandhed, at Herren fryder sig ved kyskhed. Eleverne kan have glæde af at markere sandheden i vers 28.

Jakob talte til mænd, hvoraf mange overtalte kvinder til at bryde kyskhedsloven. Derfor talte han om, at Herren frydede sig ved kvinders kyskhed. Herren fryder sig ved kyskhed hos alle sine børn – både mænd og kvinder.

Giv et eksemplar af hæftet Til styrke for de unge, 2022, til hver elev, eller hjælp dem med at finde den elektronisk. Lad dem om at læse afsnittet »Dit legeme er helligt« for sig selv og se efter, hvorfor efterlevelse af kyskhedsloven er noget at fryde sig over.

For at se eksempler på, hvor visse unge fryder sig ved kyskhed, kan I eventuelt se videoen »Jeg vælger at være ren« (4:19) på ChurchofJesusChrist.org/study/video/mormon-messages-for-youth/2011-07-004-i-choose-to-be-pure?lang=dan ChurchofJesusChrist.org.

  • Hvorfor tror I, at Herren fryder sig over kyskhed?

  • Hvad kan i en persons liv være et bevis på, at vedkommende fryder sig ved kyskhed?

  • Hvilke kristuslignende egenskaber hjælper efterlevelse af kyskhedsloven os til at udvikle?

Læs Jakob 2:31-35, og læg mærke til, hvordan de nefitiske mænds umoralske valg påvirkede deres familie.

  • Hvilke problemer opstår der, når vi ikke ser på kyskhed, som Herren gør?

  • Hvordan ville verden være anderledes, hvis alle så på kyskhed, som Herren gør?

  • Hvordan tror I, at fryd over kyskhed kan påvirke jeres forhold til Herren og andre?

Billede
tempel

Et af spørgsmålene i et interview til en tempelanbefaling er: »Adlyder du kyskhedsloven?«

Bed eleverne om i stilhed at reflektere over følgende spørgsmål:

  • Hvilke tanker og følelser får I, når I tænker på at besvare dette spørgsmål over for jeres biskop?

  • Hvad kan I gøre, så Herren kan fryde sig ved jeres kyskhed?

Tænk over, hvad I gør for at efterleve kyskhedsloven, og hvordan den påvirker jeres liv positivt. Hvis I har brudt kyskhedsloven, så tal med jeres biskop. Han kan hjælpe jer med at omvende jer. Frelseren ønsker at tilgive jer. I ham kan I finde tilgivelse, fred, helbredelse og styrke til at efterleve kyskhedsloven.

Den næste del af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå Jakobs lærdomme om flerkoneri. Hvis eleverne har spørgsmål om praktiseringen af flerkoneri i Kirkens historie, kan de lede efter svar i Evangeliske emneessay »Flerkoneri i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«.

Jakobs lærdomme om flerkoneri

Da Jakob havde lært sit folk ikke at have mere end én ægtefælle ad gangen (se Jakob 2:27), forklarede han betingelserne for, hvornår Herren kan bemyndige flerkoneri (se Jakob 2:30).

  • Hvad sagde Jakob om flerkoneri i vers 30?

Flerkoneri er kun tilladt, når Herren befaler det gennem sin profet – Kirkens præsident – og ikke gennem nogen anden (se L&P 132:45-48). Visse gange i historiens løb har Herren befalet sit folk at praktisere flerkoneri. For eksempel blev flerkoneri praktiseret af Abraham, Sara og Hagar (se 1 Mos 16:1-3; L&P 132:34-35). Abrahams barnebarn Jakob praktiserede også flerkoneri (se 1 Mos 29-30; L&P 132:37). Det blev praktiseret i en tid i den genoprettede kirkes første tid med profeten Joseph Smith som den første. Flerkoneri praktiseres ikke længere af Kirkens medlemmer (se Officiel Erklæring - 1).