Historier fra skriften
Kapitel 15: Alma underviser og døber


Kapitel 15

Alma underviser og døber

Billede
Alma skriver

Alma slap væk fra kong Noas tjenere og gemte sig i mange dage. Mens han gemte sig, skrev han profeten Abinadis ord ned.

Billede
Alma underviser andre

Alma omvendte sig fra sine synder og gik omkring blandt nefitterne og forkyndte i hemmelighed Abinadis ord. Alma bad folket om at have tro på Jesus Kristus og om at omvende sig.

Billede
Alma

Om dagen gemte Alma sig imellem træerne ved en dam kaldet Mormons vande.

Billede
Alma døber andre

De, som troede på Almas lærdomme, kom til Mormons vande og blev døbt. Alma døber 204 personer ind i Kristi Kirke.

Billede
Alma ordinerer præster

Alma ordinerede præster, som skulle undervise folket. Han fortalte præsterne, at de skulle undervise i omvendelse og tro på Jesus Kristus. Alma sagde også, at de ikke måtte skændes, men de skulle være forenede.

Billede
mænd deler

Almas folk elskede og tjente hinanden. De delte alt og var taknemmelige for, at de havde lært om Jesus Kristus, deres Forløser.

Billede
Noas tjenere udspionerer Alma

Kong Noas tjenere så Alma, da han underviste folket. Kongen sagde, at Alma vendte nefitterne mod ham, så han sendte en hær ud for at slå dem ihjel.

Billede
Alma og andre flygter

Gud advarede Alma om, at kong Noas hær ville komme. Folk samlede deres familie, kvæg og andre ejendele og flygtede ud i ødemarken.

Billede
Kong Noas soldat

Gud gav Alma og hans folk styrke, så de kunne undslippe kong Noas hær. Hæren søgte efter dem, men fandt dem ikke.

Billede
mennesker sår

Da Almas folk havde rejst i ødemarken i otte dage, kom de til et smukt land, hvor der flød rent vand igennem. Her såede de afgrøder og byggede huse.

Billede
Alma taler med andre

Folket ønskede, at Alma skulle være deres konge, men Alma sagde, at Gud ikke ønskede, at de skulle have en konge. Gud ønskede, at de skulle være frie.