Historier fra skriften
Kapitel 40: Lamanitten Samuel taler om Jesus Kristus


Kapitel 40

Lamanitten Samuel taler om Jesus Kristus

Billede
lamanitter går

Lamanitterne adlød Guds bud. De blev mere retfærdige end nefitterne.

Billede
Samuel forkynder for nefitterne

Samuel, en lamanitisk profet, drog til Zarahemla for at forkynde for de ugudelige nefitter. Han bad dem om at omvende sig.

Billede
Samuel løber fra nefitiske vagter

Nefitterne smed Samuel ud af byen, og han begyndte at gå hjem til sit eget land.

Billede
Samuel beder

Men Herren sagde til Samuel, at han skulle vende tilbage til Zarahemla og fortælle folket det, som Herren ville lægge i hans hjerte.

Billede
Samuel forkynder fra muren

Nefitterne ville ikke lade Samuel komme ind i byen, så han klatrede op på bymuren og forkyndte derfra.

Billede
folk lytter til Samuel

Han profeterede, at nefitterne ville blive udryddet 400 år senere, medmindre de omvendte sig og udviste tro på Jesus Kristus.

Billede
Samuel taler

Samuel fortalte nefitterne, at Jesus Kristus ville blive født fem år senere, og at han ville frelse alle, som troede på ham.

Billede
stjerne over Betlehem

Samuel fortalte dem om tegnene på Jesu fødsel. En ny stjerne ville vise sig, og natten før Jesus skulle fødes, ville det ikke blive mørkt.

Billede
mænd sidder i mørke

Så fortalte Samuel dem om tegnene på Jesu død. Der ville blive tre dage med fuldstændigt mørke – solen, månen og stjernerne ville ikke skinne.

Billede
lyn rammer bygninger

Der ville også være torden og lyn og jordskælv. Bjerge ville styrte sammen, og mange byer ville blive ødelagt.

Billede
nefitter taler til Nefi

Nogle nefitter troede på Samuel og omvendte sig fra deres synder. De gik ud for at finde Nefi, en retfærdig nefit, som kunne døbe dem.

Billede
folk skyder pile efter Samuel

Resten af nefitterne troede ikke på Samuel. De kastede sten og skød pile efter Samuel. Men Herren beskyttede ham, og ingen af stenene eller pilene ramte ham.

Billede
nefitter skyder med pile

Da folket så, at de ikke kunne ramme ham, var der mange flere, som troede ham og gik ud til Nefi for at blive døbt.

Billede
Nefi døber mand

Nefi fortalte også folket om Jesus. Han ønskede, at de troede på Jesus, omvendte sig og blev døbt.

Billede
mænd klatrer på stiger

Men de fleste af nefitterne troede ikke på Samuel. De prøvede at fange ham.

Billede
Samuel springer ned fra muren

Samuel sprang ned fra muren og løb til sit eget land.

Billede
Samuel underviser lamanitter.

Samuel begyndte at undervise lamanitter. Man hørte aldrig mere noget til ham blandt nefitterne.