Kapitel 28
Zoramitterne og Rameumptom
Nefitterne ønskede at forhindre, at zoramitterne sluttede sig til lamanitterne, så Alma tog nogle andre missionærer med for at forkynde Guds ord for zoramitterne.
Disse missionærer blev forbløffede og chokerede over, hvordan zoramitterne tilbad i deres kirker, som blev kaldt synagoger.
Midt i kirken havde zoramitterne bygget en høj platform, som de kaldte Rameumptom. Der var kun plads til, at en person kunne stå på toppen.
Zoramitterne skiftedes til at stå der, række armene mod himlen og højt gentage den samme bøn.
I denne bøn sagde zoramitterne, at Gud ikke har et legeme; han er kun en ånd. De sagde også, at der ikke ville komme nogen Kristus.
Zoramitterne troede, at Gud kun havde valgt dem til at blive frelst i himmeriget. De takkede for at være hans udvalgte folk.
Når alle zoramitterne havde bedt, gik de hjem og de hverken bad eller talte om Gud igen i en hel uge.
De velhavende zoramitter elskede guld og sølv, og de pralede af deres timelige rigdomme. Alma blev ked af at se, hvor ugudelige de var.
Alma bad for sine missionærer og sig selv om, at de måtte få styrke, trøst og hjælp i deres arbejde.
Da Alma havde bedt om hjælp til at bringe zoramitterne tilbage til sandheden, blev Alma og de andre missionærer fyldt med Helligånden.
Missionærerne gik så hver sin vej for at forkynde. Gud velsignede dem med mad og tøj og styrkede dem i deres arbejde.
De fattige zoramitter måtte ikke komme ind i kirkerne. De begyndte at lytte til missionærerne.
Mange spurgte Alma, hvad de skulle gøre Alma fortalte dem, at de ikke behøvede være inde i en kirke for at bede eller tilbede Gud.
Alma fortalte dem, at de skulle tro på Gud. Derefter fortalte Amulek dem om Jesus Kristus og om Guds plan for sine børn.
Missionærerne rejste bort, og de zoramitter, som troede på dem, blev fordrevet fra byen. De troende slog sig ned i Jershons land sammen med Ammons folk.
Selv om de ugudelige zoramitter truede Ammons folk, hjalp Ammons folk de retfærdige zoramitter og gav dem mad, tøj og jord.