Kapitel 41
Tegnene på Kristi fødsel
Nefi, Helamans søn, gav de hellige optegnelser og skrifterne til sin ældste søn, Nefi.
Nefitterne så de store tegn og mirakler, som profeterne havde sagt ville finde sted før Jesu Kristi fødsel.
Men nogle nefitter sagde, at tiden for Jesu fødsel allerede var gået. De hånede dem, som stadig troede på lamanitten Samuels profetier.
De mennesker, som troede på Jesus Kristus og på profeterne blev bedrøvede ved tanken om, at noget kunne hindre profetierne i at blive opfyldt.
Folket ventede trofast på en nat uden mørke, som var tegnet på, at Jesus Kristus ville blive født.
De, som ikke troede på Jesus Kristus, valgte en dag, hvor de ville dræbe de troende, hvis tegnet ikke var kommet.
Nefi var bedrøvet over ugudeligheden hos dem, der ikke troede på Frelseren.
Nefi bad hele dagen for de folk, som ville blive slået ihjel.
Herren trøstede Nefi og fortalte ham, at det ikke ville blive mørkt den nat. Jesus ville blive født den næste dag i Betlehem.
Den aften gik solen ned, men det blev ikke mørkt. Tegnet på Jesu Kristi fødsel var kommet. Folket var forbløffet.
De, der havde planlagt at slå de troende ihjel, faldt om på jorden og så ud til at være døde.
De var bange, fordi de havde været ugudelige. Nu vidste de, at Frelseren ville blive født, og at profeterne havde haft ret.
Det var lyst hele natten. Da solen stod op næste morgen, vidste folk, at Jesus Kristus ville blive født den dag. Profetierne var blevet opfyldt.
En ny stjerne viste sig på himlen, sådan som profeterne havde forudsagt.
Satan prøvede stadig at lokke folk til ikke at tro på de tegn, som de havde set, men de fleste troede.
Nefi og andre kirkeledere døbte alle, som troede og omvendte sig.
Der var stor glæde i landet, fordi profeternes ord var gået i opfyldelse. Jesus Kristus var blevet født.