Kom og følg mig 2024
15.-21. april: »[Han] tilskynder [mig] til at handle efter sin vilje.« Enosh-Mormons Ord


»15.-21. april: ›[Han] tilskynder [mig] til at handle efter sin vilje.‹ Enosh-Mormons Ord«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog 2024, 2024

»15.-21. april. Enosh-Mormons Ord«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2024

Billede
Enosh som dreng sammen med sin far, Jakob, og mor

Jakob og Enosh [Jacob and Enos], af Scott Snow

15.-21. april: »[Han] tilskynder [mig] til at handle efter sin vilje«

Enosh-Mormons Ord

Selvom Enosh gik ud i skoven for at jage dyr for at stille fysisk sult, endte han med at blive der hele dagen og ud på natten, fordi hans »sjæl hungrede«. Denne sult fik Enosh til at oplade sin »røst, så den nåede himlene«. Han beskrev denne oplevelse som en kamp foran Gud (se En 1:2-4). Af Enosh lærer vi, at bøn er en oprigtig indsats for at komme Gud nærmere og søge at kende hans vilje. Når I beder på denne måde, er der større sandsynlighed for, at I, ligesom Enosh gjorde, opdager, at Gud hører jer og bekymrer sig om jer, jeres kære og endda jeres fjender (se En 1:4-17). Når I kender hans vilje, bliver I bedre i stand til at gøre hans vilje. Ligesom Mormon, »kender [I måske] ikke alt, men Herren kender alt … derfor tilskynder han [jer] til at handle efter sin vilje« (MormO 1:7).

Forslag til læring i hjem og i kirke

Enosh 1:1-17

Gud vil høre og besvare mine bønner.

Det kan være, at jeres erfaringer med bøn er mindre dramatiske end Enosh’, men derfor behøver de ikke at være mindre betydningsfulde. Her er nogle spørgsmål, I kan tænke over, når I studerer Enosh 1:1-17:

  • Hvilke ord beskriver Enosh’ bestræbelser, da han bad?

  • Hvordan ændrede Enosh’ bønner sig, fra v. 4 til 11?

  • Hvad lærer jeg af Enosh, der kan hjælpe mig til at forbedre mine bønner?

Se også »Enosh beder indtrængende«, video, dk.jesukristikirke.org/mormons-bog-videoer; »O bønnestund«, Salmer og sange, nr. 78.

Del spørgsmål til drøftelse. Hvis I underviser andre, kan I overveje at vise de spørgsmål, I gerne vil tale om, på et fremtrædende sted, så alle kan se dem. Det hjælper folk til at tænke over spørgsmålene og give mere inspirerede svar.

Enosh 1:1-4

Billede
ikon, seminar
Herren kan hjælpe mig med at påvirke min familie til det gode.

Måske er der nogen i jeres familie, som I ønsker, I kunne hjælpe med at komme til Kristus, men hvor I er usikre på, om jeres indsats gør nogen forskel. Hvad kan I lære af Enosh 1:1-4 om Jakobs indflydelse på sin søn Enosh? Hvad betyder vendingen »Herrens tugt og formaning« for jer? Hvordan kan I indbyde hans indflydelse i jeres hjem?

Når I tænker på jeres egen familie, så overvej disse spørgsmål og hjælpekilder:

Ældste Dieter F. Uchtdorf kom med nyttige råd til familier i »Til ære for dem, der værner« (Liahona, maj 2016, s. 77-80). Hvad inspirerer hans budskab jer til at gøre for at styrke jeres familie? (Se især afsnittet med titlen »Værn om vore familier«).

Se også »Home and Family—Through Small Things«, video, Evangelisk Bibliotek.

Enosh 1:1-18

Jeg kan modtage tilgivelse, når jeg udøver tro på Kristus.

Til tider kan I måske spekulere på, om jeres synder er blevet tilgivet, selv efter I har omvendt jer fra disse synder. Hvilken indsigt får I af Enosh’ oplevelse i Enosh 1:1-8? Hvordan viste Enosh sin tro på Jesus Kristus, før og efter han blev tilgivet?

Jarom-Omni

Når jeg stræber efter at holde Guds befalinger, vil han velsigne mig.

Jaroms Bog og Omnis Bog beskriver begge forholdet mellem retfærdighed og fremgang. Hvad lærer I af Jarom 1:7-12; Omni 1:5-7, 12-18? Hvordan adskiller verdslige definitioner på velstand sig fra Herrens definition? Hvordan hjælper Herren sit folk til at have fremgang? (Se Alma 37:13; 48:15-16).

Omni 1:25-26

»I skal komme til Kristus, som er Israels Hellige.«

Opfordringen »I skal komme til Kristus« forekommer ofte i Mormons Bog. Rent faktisk er et af bogens hovedformål at give denne opfordring til alle. Når I læser Omni 1:25-26, hvilke ord eller vendinger finder I så, der beskriver, hvordan man kommer til Kristus? Hvad vil I gøre for at komme mere helhjertet til ham?

Billede
Mormon samler guldpladerne

Mormon samler pladerne [Mormon Compiling the Plates], af Jorge Cocco

Mormons Ord 1:1-8

Gud vil arbejde gennem mig, når jeg følger hans vejledning.

En grund til, at Herren inspirerede Mormon til at medtage Nefis små plader i Mormons Bog, var, at Gud vidste, at de første 116 oversatte sider ville gå tabt (se L&P 10; Saints, bind 1, kapitel 5). Hvorfor er I taknemmelige for, at Mormon fulgte Herrens instruktion om at medtage disse skrivelser (bestående af 1 Nefi til Omni)? Hvilke årsager gav Mormon til at medtage dem? (Se Morm 1:3-7). Hvornår har I set Gud arbejde gennem jer selv eller andre?

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

Forslag til undervisning af børn

Enosh 1:1-5

Jeg kan tale med min himmelske Fader gennem bøn.

  • Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at gøre deres bønner mere meningsfulde? Overvej at vise dem et billede af Enosh, der beder. Lad dem beskrive, hvad de ser. Så kan de lukke øjnene og forestille sig, at de taler med vor himmelske Fader ansigt til ansigt. Hvad vil de gerne tale om? Hvad vil han mon sige til dem?

  • Når I læser Enosh 1:1-5 højt, kan yngre børn lade som om, de er Enosh, ved at rollespille, at de jager, knæler i bøn og så videre. Ældre børn kan lytte efter et ord eller en vending, der beskriver Enosh’ bønner. Hvad lærer disse ord os om Enosh’ bønner? Del en oplevelse med dem, hvor jeres sjæl »hungrede«, og I »anråbte« Herren (En 1:4).

Billede
en familie beder

Som Guds børn kan vi bede til vor himmelske Fader.

Enosh 1:2-16

Vor himmelske Fader hører og besvarer mine bønner.

  • Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at forstå, at vor himmelske Fader vil høre og besvare deres bønner? Overvej at bede dem om at nævne nogle ting, de typisk beder om. I kan så hjælpe dem til at finde det, som Enosh bad om i Enosh 1:2, 9, 13-14 og 16 (se også »Kapitel 11: Enosh«, Historier fra Mormons Bog, s. 30-31).

    Hvad var resultatet af Enosh’ bønner? (Se v. 6, 9, 11).

    Hvad lærer vi af Enosh’ oplevelse om, hvordan vi kan forbedre vores bønner?

  • Syng en sang sammen om bøn, fx »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7). Måske kan jeres børn række hånden i vejret, hver gang de hører ordet »bede«, »bøn« eller et andet ord, der gentages. Fortæl jeres børn om nogle af de måder, hvorpå vor himmelske Fader har besvaret jeres bønner.

Mormons Ord 1:3-8

Jeg kan velsigne andre, når jeg lytter til Helligånden.

  • Mormon fulgte Helligåndens vejledning om at medtage Nefis små plader i Mormons Bog. Alt det, vi indtil videre har studeret i Mormons Bog i år, er kommet til os, fordi Mormon traf valget om at lytte til Ånden. Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at lære om, hvordan vi lytter til Ånden? Bed dem om at skiftes til at læse versene i Mormons Ord 1:3-8. I kan tale om, hvad de lærer af hvert vers. Jeres børn kan så:

    • Fortælle, hvad de har lært af historierne i Mormons Bog i år (billeder fra Kom og følg mig kan hjælpe dem til at huske).

    • Synge en sang sammen om Helligånden, fx »Den lille stille stemme« (Liahona, apr. 2006, s. L13).

    • Tale om oplevelser, hvor de blev vejledt af Ånden til at gøre noget, der velsignede en anden.

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

Billede
Enosh beder

Enosh beder [Enos Praying], af Robert T. Barrett