Før en studiebog for kurset hvori, du regelmæssigt skriver det, du har lært, hvordan du har anvendt det, og hvordan det har øget din tro på Jesus Kristus. Det vil gøre dig i stand til at reflektere over og se de mange velsignelser, du har modtaget fra Gud. Studiebogen kan også være en kilde til inspiration og styrke. Henimod slutningen af kurset skal du rapportere tilbage til din lærer, at du regelmæssigt har skrevet i din studiebog, og hvordan din oplevelse styrkede din tro på Jesus Kristus.
Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Billede
Ældste Richard G. Scott
»Find et sikkert sted, hvor I kan nedskrive alt det vigtige, som I lærer af Helligånden. I vil opdage, at når I nedskriver de dyrebare indtryk, får I ofte flere af dem. Og den kundskab, som I opnår, vil så være tilgængelig for jer hele livet« (Richard G. Scott, »At opnå kundskab og styrken til at anvende den klogt«, Liahona, aug. 2002, s. 12).
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab talte også om vigtigheden af at nedskrive åndelige indtryk:
Billede
Præsident Henry B. Eyring
»Jeg kom sent hjem fra et kirkeærinde …
da jeg nåede døren, hørte jeg disse ord i mit sind: ›Jeg giver dig ikke disse oplevelser for din egen skyld. Skriv dem ned‹ …
Og mens jeg gjorde det, forstod jeg det budskab, jeg havde hørt i mit hoved. Jeg skulle skrive det ned, så mine børn engang i fremtiden kunne læse om, hvordan jeg havde set Guds hånd velsigne vores familie …
I mange år skrev jeg et par linjer hver dag … Før jeg skrev, overvejede jeg dette spørgsmål: ›Har jeg set Guds hånd række ud til os eller vore børn eller vores familie i dag?‹ Mens jeg fortsatte med dette, begyndte der at ske noget …
Noget, der oversteg taknemlighed, begyndte at spire i mit hjerte. Mit vidnesbyrd voksede. Jeg blev endnu mere sikker på, at vor himmelske Fader hører og besvarer bønner. Jeg følte større taknemlighed for den blødgøring og forædling, der skyldes Frelseren Jesu Kristi forsoning. Og jeg blev endnu mere sikker på, at Helligånden kan bringe alt til vores hukommelse – selv det, vi ikke bemærkede eller lagde mærke til, da det skete« (»O, husk, husk«, Liahona, nov. 2007, s. 66-67).