Jesus Kristus er verdens lys, liv og håb

Læs følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt. Bed klassen om at lytte efter de omstændigheder, som kan få en person til at føle sig omringet af mørket:

Billede

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Jeg har et maleri på mit kontor, som jeg sætter stor pris på, det hedder Lysets dør. Det er malet af en af mine venner, den danske kunstmaler Johan Benthin, som var den første stavspræsident i København.

Billedet forestiller et mørkt rum med en åben dør, hvorigennem lyset strømmer ind. For mig er det interessant, at lyset, der strømmer gennem døråbningen, ikke oplyser hele rummet – kun området lige foran døren.

For mig er mørket og lyset i dette maleri et billede på livet. Som jordiske væsner er en del af vore betingelser sommetider at føle, at vi er omringet af mørke. Vi har måske mistet en af vore nærmeste; et barn er faret vild; vi har måske fået stillet en alvorlig diagnose; vi har måske udfordringer med vores beskæftigelse og bebyrdes af tvivl eller frygt; eller vi føler os alene eller uelskede.

Men selv om vi føler os fortabt midt i alle vore udfordringer, har Gud lovet os håbet om sit lys – han har lovet at oplyse vejen for os og vise os en vej ud af mørket« (»Håbet om Guds lys«, Liahona, maj 2013, s. 70).

• Hvilke omstændigheder kan få en person til at føle sig omringet af mørket?

• Hvad sagde præsident Uchtdorf, at Gud kan gøre, når vi har det sådan?

Når de studerende har svaret, skal du forklare, at denne lektion vil fokusere på, hvordan vi kan modtage lys og håb gennem Gud uanset vore omstændigheder.

Bed en studerende om at læse Johannes 1:1-5 højt. Bed klassen om at følge med og se efter ord eller vendinger, som Johannes brugte til at beskrive Frelseren. Når de studerende har fortalt, hvad de har fundet ud af, skriver du følgende læresætning på tavlen: Jesus Kristus er verdens lys.

For at hjælpe de studerende til at få en dybere forståelse af denne læresætning skal du bede dem læse Johannes 1:6-9 for sig selv. Spørg dernæst:

• Hvad fortæller disse vers om Jesu Kristi rolle som verdens lys?

• Hvordan kan vers 9 hjælpe jer til at forstå, hvordan Jesus kan være verdens lys for alle mennesker?

Fortæl de studerende, at lyset i skriften, »som oplyser ethvert menneske« (Joh 1:9) eller Kristi lys, »kaldes af og til Herrens Ånd, Guds Ånd, Kristi Ånd eller Livets Lys« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 87). Kristi lys er beskrevet i Lære og Pagter 88.

Del de studerende op parvis. Bed dem læse Lære og Pagter 88:6-13 og finde ud af, hvordan Jesus Kristus er kilden til lys og liv. Stil følgende spørgsmål, når de haft tid nok:

• Hvordan påvirker Kristi lys hele vor himmelske Faders skaberværk?

• Hvad siger sandhederne i disse vers om den kraft, som Kristi lys kan have på hver enkelt?

• Hvorfor er det en hjælp at forstå, at det lys, som hersker i universet, er det »samme lys, som levendegør jeres forstand«? (L&P 88:11).

Vis følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf, og bed en af de studerende om at læse den højt:

Billede

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Guds lys er ægte. Det er til rådighed for alle! Det giver liv til alting [se L&P 88:11-13]. Det har kraft til at hele selv det dybeste sår. Det er en lægende balsam for ensomme og syge sjæle. I fortvivlelsens furer sår det håbets frø. Det kan oplyse sorgens dybeste dal. Det kan kaste lys på stien, der ligger foran os og føre os gennem den mørkeste nat og frem til et forjættende morgengry.

Det er ›Jesu Kristi ånd‹ – som giver lys ›til enhver, som kommer til verden‹ [L&P 84:45-46]« (»Håbet om Guds lys«, Liahona, maj 2013, s. 75).

Drøft følgende spørgsmål med din klasse:

• Hvilke velsignelser kommer ifølge præsident Uchtdorf fra det lys, som vor Fader i himlen tilbyder os gennem Jesus Kristus?

• Hvornår har I oplevet de velsignelser, som præsident Uchtdorf talte om?

Skriv følgende ufuldstændige udsagn på tavlen:

Bed de studerende om igen at læse Lære og Pagter 88:13 og se efter en vending, som fuldender udsagnet på tavlen. Spørg:

• Hvordan relaterer Frelserens rolle som verdens lys til hans rolle som verdens liv?

• Hvordan er lys forbundet med liv? (Du kan påpege, at Jesus er »verdens liv, fordi han opstod og ved forsoningen frelste os fra både den fysiske og den åndelige død« (Dallin H. Oaks, »Verdens liv og lys«, Stjernen, jan. 1988, s. 60)).

• Hvad ville resultatet være, hvis Frelserens lys og kraft holdt op med at opretholde livet, som det er? (Livet ville få en ende).

Forklar, at skrifterne giver eksempler på, hvordan Jesus bogstaveligt talt er verdens lys. På tidspunktet for Frelserens død var der tre dage med mørke som et symbol på, at verdens lys havde forladt verden (se 3 Ne 8:20-23). På den anden side blev Frelserens fødsel efterfulgt af en stjerne og et kraftigt lys på himlen samt dagslys i tre dage (se Hel 14:3-5; 3 Ne 1:15, 21).

Forklar de studerende, at begrebet håb kan have flere betydninger. Håb er i forbindelse med Jesu Kristi evangelium »den sikre forventning om og længsel efter de velsignelser, som loves de retfærdige« (Guide til Skrifterne, »Håb«; scriptures.lds.org). Frelseren er til tider blevet kaldt »verdens … håb« på grund af de lovede retskafne velsignelser, som skal komme til os gennem ham (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, apr. 2000, s. 3).

Vis følgende spørgsmål og skriftstedshenvisninger eller skriv dem på tavlen:

Del klassen op i små grupper. Bed grupperne om at studere hvert skriftsted og se efter vigtige ord eller vendinger om håb og drøfte deres svar på spørgsmålene. Bed grupperne om at udforme et eller to udsagn ud fra en læresætning eller et princip, som opsummerer det, de har lært om håb. Bed grupperne gengive deres udsagn for klassen. Sørg for, at de studerende forstår, at håb vil sige at have tiltro til, at vi vil modtage Guds lovede velsignelser, heriblandt evigt liv, gennem Jesu Kristi forsoning og lydighed mod befalingerne. Stil eventuelt følgende spørgsmål, hvis der er tid:

• Hvad siger ordene med vished fra vendingen »med vished håbe på en bedre verden« (Eter 12:4) jer? (Sikkerhed, tiltro eller overbevisning. Foreslå eventuelt, at de studerende skriver denne definition i margenen i deres skrifter ud for Eter 12:4).

• Hvordan kan håb, som beskrevet i disse vers, udgøre »et anker for menneskenes sjæl« og hjælpe os med at forblive »sikre og standhaftige, altid rige på gode gerninger«? (Eter 12:4).

Vis følgende citat, og bed en studerende læse det højt:

»Når vi nærer håb, stoler vi på Guds løfter. Vi har en stille forsikring om, ›at den, der gør retfærdigheds gerninger, skal få sin belønning, nemlig fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden‹ (L&P 59:23). Mormon forklarede, at et sådant håb kun kommer gennem Jesu Kristi forsoning, [se Moro 7:41]« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 73).

• Hvordan er vores håb i Jesus Kristus og hans forsoning vigtig for vores udvikling af håb? Hvordan styrker dette jeres forståelse af, hvorfor Jesus Kristus er verdens håb? (Når vi har håb i Jesus Kristus, kan vi se udover vores jordiske problemer og sorg og fokusere på de velsignelser, som er til rådighed gennem hans forsoning, så som opstandelsen og evigt liv).

• Hvad kan I gøre for, at jeres liv skal indeholde større håb?

Hvis du føler dig inspireret til det, kan du bede de studerende om at fortælle om en tid, hvor deres håb om opstandelsen og evigt liv gennem Jesus Kristus var en velsignelse for dem eller andre.