Seminar og institut
Lektion 5: Jesus Kristus var Jahve i Det Gamle Testamente


Lektion 5

Jesus Kristus var Jahve i Det Gamle Testamente

Indledning

Mens de vidnede om Frelseren Jesus Kristus, har nutidige profeter erklæret: »Han var Det Gamle Testamentes store Jahve« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, Apr. 2000, s. 2). Jesus Kristus etablerede som Jahve vor himmelske Faders evigtvarende evangelium på jorden i alle uddelinger for at indsamle alle Guds fortabte børn. Vores tro på Jesus Kristus kan blive styrket, når vi anerkender hans evige natur og det evigtvarende evangelium.

Baggrundslæsning

  • Russell M. Nelson, »Pagter«, Liahona, nov. 2011, s. 86-89.

  • »Abrahams pagt«, Den Kostelige Perle – Elevens hæfte CES-hæfte, 2002, s. 93-98.

  • »Uddybning A: Hvem er det Det Gamle Testamentes Gud?«, Det Gamle Testamente – Elevens hæfte: 1. Mosebog – 2 Samuel, Kirkens Uddannelsessystem, 1987, s. 43-46.

Forslag til undervisningen

2 Mosebog 3:11-14; 6:2-3; Johannes 8:52-53, 56-59; 18:5, 8; 3 Nefi 15:5; Abraham 1:16; 2:8

Jesus Kristus var Jahve i Det Gamle Testamente

Bed de studerende om at fortælle om de navne og titler på Frelseren, som de er bekendt med. Skriv deres svar på tavlen. Fortæl de studerende, at de i dag skal drøfte et vigtigt navn eller en titel, som Jesus var kendt under forud for sin jordiske tjenestegerning. Bed dem læse Johannes 8:52-53, 56-59 for sig selv. Spørg dernæst:

  • Hvilke spørgsmål stillede jøderne til Frelseren?

  • Hvad tror I, Jesus mente med sit svar: »Jeg er, før Abraham blev født.« (vers 58).

Som hjælp til de studerendes fortolkning af vendingen »jeg er« skal du opdele de studerende i par og bede dem læse 2 Mosebog 3:11-14; 6:2-3, mens de leder efter, hvordan Det Gamle Testamentes Gud identificerede sig. Stil følgende spørgsmål, når de haft tid nok:

  • Hvilke navne anvendte Det Gamle Testamentes Gud i disse vers for at identificere sig? (Påpeg, at Joseph Smiths engelske oversættelse af 2 Mosebog 6:3 lyder: »I am the Lord God Almighty; the Lord JEHOVAH (Jeg er Herren den almægtige Gud, Herren JAHVE). »And was not my name known unto them?« (Og var mit navn ikke kendt for dem? Se også Abr 1:16).

  • Hvordan tydeliggør disse vers vigtigheden af Jesu Kristi udtalelse: »Jeg er, før Abraham blev født«? (De studerende bør forstå, at Jesus Kristus var Jahve, Det Gamle Testamentes Gud og den store JEG ER).

Vis følgende udtalelser:

Billede
Ældste Bruce R. McConkie

»Der findes ingen mere tydelig og ligefrem bekræftelse på Frelserens guddommelighed end denne: ›Jeg er, før Abraham blev født.‹ Altså, ›Jeg er Gud den almægtige, den store JEG ER. Jeg er, fordi jeg er, den evige. Jeg er jeres fædres Gud. DEN STORE JEG ER‹« (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bd., 1965-1973, 1:464).

Jahve er »Israels Guds pagtsnavn eller egennavn. Det betegner den evige« (Guide til Skrifterne, »Jahve«).

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at Jesus Kristus var Det Gamle Testamentes Jahve? (Svarene bør omfatte følgende sandhed: Gud har altid forrettet sit evangelium gennem sin Søn, Jesus Kristus. Se også 3 Ne 15:5, der beskriver Frelserens belæring om, at det var ham, som gav loven).

Du kan bede en studerende om at læse følgende udtalelse højt fra præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972):

Billede
Præsident Joseph Fielding Smith

»Siden faldet er al åbenbaring kommet gennem Jesus Kristus, som er Det Gamle Testamentes Jahve … Faderen har aldrig talt direkte og personligt med mennesker siden faldet, og han har aldrig vist sig, undtagen når det har været for at præsentere og bære vidnesbyrd om Sønnen« (Lærdomme om frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 1:33).

  • Hvordan er kundskab om, at Jahve eller Jesus Kristus er uforanderlig, en hjælp for jer til at have tro på ham? (Svarene kan omfatte, at kundskaben om, at Jesus Kristus er uforanderlig, hjælper os til at have tro på, at han vil holde sine løfter til os, ligesom han gjorde det for sit folk i skrifterne fordum).

Påpeg, at navnet Jahve kort efter Bibelens tilblivelse på hebræisk blev anset som værende så helligt, at man ikke udtalte det.  I nutidens jødedom er navnet udskiftet med ordet Adonai, hvilket betyder »Herre«.

1 Mosebog 13:14-16; 17:1-9; Moses 6:51-52, 64-66; Abraham 1:18-19; 2:8-11

Jahve etablerede det evigtvarende evangelium fordum

Mens de studerende stadigvæk sidder i par, skal du bede dem læse Moses 6:51-52, 64-66 og finde det, Jahve sagde til Adam. Fortæl dem, at Jahve i vers 51-52 talte på vegne af Faderen. Spørg dernæst:

  • Hvad bemærkede I ved det evangelium, som Adam blev undervist i? (Det er det samme evangelium, som vi lærer om i dag). (Se 2 Ne 31:10-16 for et eksempel på, at der blev undervist i det samme evangelium på det amerikanske kontinent). Overvej at fremhæve denne sandhed ved at skrive følgende udtalelse på tavlen: Jesu Kristi evangelium er evigtvarende og uforanderligt i alle evangeliets uddelinger).

Fortæl de studerende, at Jahve i senere uddelinger fornyede sit evigtvarende evangelium gennem en pagt med Abraham, også kendt som Abrahams pagt. Del klassen i to. Bed den ene halvdel om at læse 1 Mosebog 13:14-16; 17:2-8; Abraham 1:18-19; 2:8-11 og udarbejde en liste med Herrens løfter til Abraham. Bed den anden halvdel om at læse 1 Mosebog 17:1-5, 9; Abraham 1:19; 2:8-11 og udarbejde en liste med det, Abraham skulle gøre for at modtage de lovede velsignelser. (Bemærk: Når de studerende lærer at finde lister i skrifterne, vil de være bedre i stand til at opdage vigtige pointer i skrifterne, som skribenten ønskede at fremhæve).

Mens de studerende læser, skal du skrive følgende skema på tavlen, hvor du giver plads til deres svar:

Abrahams pagt

Løfter givet til Abraham

Abrahams ansvar

Efter passende tid skal du bede nogle studerende fra hver gruppe om at gå op til tavlen og skrive, hvad de fandt ud af under overskrifterne. Overvej at opsummere Abrahams pagt ved at vise og bede en studerende læse højt fra følgende udtalelse:

»Abraham antog evangeliet og blev ordineret til det højere præstedømme (L&P 84:14; Abr 2:11), og han indgik celestialt ægteskab, som er ophøjelsens pagt (L&P 131:1-4; 132:19, 29). Abraham fik et løfte om, at alle de velsignelser, der er forbundet med disse pagter, ville blive tilbudt hans jordiske efterkommere (L&P 132:29–31; Abr 2:6-11). Tilsammen kaldes disse pagter og løfter for ›den abrahamske pagt‹. Gengivelsen af denne pagt var gengivelsen af evangeliet i de sidste dage, for gennem det bliver alle jordens folkeslag velsignet (Gal. 3:8-9, 29; L&P 110:12; 124:58; Abr 2:10-11)« (Guide til Skrifterne, »Abrahamske pagt«; scriptures.lds.org).

Læg fra starten vægt på, at Faderen indgik pagt med sine børn om at blive indsamlet gennem sandhed, ordinancer og velsignelserne ved det evigtvarende evangelium. Gengivelsen af evangeliet omfatter gengivelsen af den abrahamske pagt. Den abrahamske pagt er en vigtig del af den nye og evigtvarende pagt, som er Jesu Kristi evangeliums fylde. Spørg de studerende:

  • Hvordan påvirker det den måde, I lever jeres liv, når I ved, at vi er efterkommere af Abraham og arvinger til alt, hvad Gud har lovet til dem, der følger ham?

  • Hvordan styrkes familien og påvirkes vi i de beslutninger, som vi træffer, når Abrahams løfter står til vores rådighed?

Bed de studerende fortælle om måder, hvorpå de kan sikre sig selv og deres familie de lovede velsignelser ved denne pagt i fortid, nutid og fremtid.

Josva 24:3-13; 1 Nefi 17:23-32

Jahve velsigner og leder Israel fordum

Fortæl de studerende, at Jahve som en del af den abrahamske pagt lovede evangeliets velsignelser til Abrahams efterkommere og til dem, som fulgte ham. Bed den ene halvdel af klassen om at læse Joshva 24:3-13 og den anden halvdel om at læse 1 Nefi 17:23-32. Bed de studerende om at finde ord eller vendinger, som belærer om, hvad Jahve gjorde for Israel fordum. Foreslå eventuelt de studerende at markere det, de finder. Bed efter tid nok de studerende om at dele det, de har lært. Omskriv de studerendes svar på tavlen. For at forstå, hvorfor Jahve gjorde nogle af de ting, han gjorde, skal du bede en studerende om at læse højt fra 2 Mosebog 6:2-6. Spørg derpå klassen:

  • Hvilken begrundelse gav Jahve for at gøre mange af de ting, I læser om i Josva og 1 Nefi?

  • Hvad fortæller det jer om de løfter, som Herren har givet jer? (Når de studerende svarer, skriver du følgende princip på tavlen: Hvis vi er trofaste, vil Herren opfylde de løfter, som han har givet os).

Få en studerende til at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf højt:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Fordi Gud har været trofast og har holdt sine løfter tidligere, kan vi nu og i fremtiden have håb om og tillid til, at Gud holder sine løfter til os. I tider med trængsler kan vi holde fast i håbet om, at alting ›virke[r] sammen til gavn for [os]‹ [L&P 90:24]« (»Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, s. 23).

  • Hvordan kan kundskab om Jahves handlinger fordum hjælpe os gennem trængsler?

  • Hvad gjorde han for Israel fordum, som han også vil gøre for jer?

Bær vidnesbyrd om, at Jesus Kristus i alle uddelinger har velsignet Guds børn med det evigtvarende evangelium. Ligesom pagtsfolket fordum modtog de lovede velsignelser fra Herren, kan vi modtage dem, såfremt vi er lydige.

De studerendes læsemateriale