Seminar
Vurder din læring 1


Vurder din læring 1

Matthæus 1-2; Lukas 1-2; Johannes 1

Billede
A ward in the Philippines come to church on bikes, walking and on motorcycles. They walk into the meetinghouse and attend their classes and sacrament meeting. People speak, teachers teach, they sing, they learn and then they leave the building to go home.

Dette er den første af flere periodiske lektioner med vurdering, som du vil deltage i under hele dit studium af Det Nye Testamente. Disse lektioner er beregnet til at hjælpe dig med at vurdere dine mål, din læring og din personlige vækst.

Tilskynd til dagligt skriftstudium En måde at tilskynde eleverne på til dagligt at studere skriften er ved regelmæssigt i klassen at give dem muligheder for at fortælle om, hvad de har lært og følt i forbindelse med deres personlige studium af skriften.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan det går med deres skriftstudium, og forberede sig på at fortælle om den indsigt, de har fået, eller hvordan deres studium for nylig er blevet bedre.

Mulige læringsaktiviteter

Formålet med lektioner med evaluering

Vis følgende billede og spørgsmål, så eleverne kan se dem, når de kommer ind i klassen.

Billede
A person’s hand planting seeds into the dirt of a garden.

Tegn et helt enkelt billede af en plante på forskellige trin i dens udvikling. Det viste billede kan hjælpe dig. Mens du tegner, så overvej, hvordan du vil besvare følgende spørgsmål. Når du er færdig med dit billede, så skriv dit svar på spørgsmålet ned på det samme papir.

  • Hvordan ligner din åndelige vækst en plantes vækst?

Præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har forklaret nogle handlinger, vi kan foretage os for at øge vores åndelige vækst og fokusere på vores evige mål:

Billede
Official portrait of President M. Russell Ballard of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004.

I løbet af årene har jeg bemærket, at de, der opnår mest i denne verden, er dem med en vision for deres liv, med mål til at holde dem fokuserede på deres vision og taktiske planer for, hvordan de opnår dem. At vide, hvor I er på vej hen, og hvordan I forventer at komme dertil, kan give mening, formål og resultater med og i livet …

At vende tilbage til [Guds] nærvær og at modtage de evige velsignelser, der kommer af at indgå og holde pagter, er de allervigtigste mål, vi kan sætte os …

Jeg har fundet ud af, at for at forblive fokuseret på at vende tilbage og modtage de lovede velsignelser bør jeg regelmæssigt bruge tid på at spørge mig selv: »Hvordan går det?«

Det er lidt ligesom at have et personligt interview med sig selv. Og hvis det lyder usædvanligt, så tænk på: Hvem i denne verden kender jer bedre end jer selv? I kender jeres tanker, jeres private handlinger, jeres ønsker og drømme, mål og planer. Og I ved bedre end nogen anden, hvordan I udvikler jer på vejen til at vende tilbage og modtage.

(M. Russell Ballard, »Vend tilbage og modtag«, Liahona, maj 2017, s. 62-64)

  • Hvad lærte du af præsident Ballard om periodisk at måle sin åndelige vækst?

For at hjælpe dig med at måle din fremgang regelmæssigt vil nogle af dine lektioner fungere som en evaluering. Disse lektioner kan ses som muligheder for at overveje og fejre, hvad du har lært, og hvordan du har forbedret dig. De kan også være en mulighed for at identificere ting, du stadig har brug for at lære, eller metoder, du stadig kan forbedre.

At komme til Jesus Kristus og blive hans discipel

Hjælp eleverne med at evaluere deres fremskridt i forbindelse med at komme til Kristus og være hans discipel. Resten af denne lektion præsenterer et par forslag til, hvordan man gør dette. Afhængigt af de læringsoplevelser, eleverne har haft, kan disse forslag tilpasses eller erstattes med andet, der hjælper eleverne med at vurdere deres læring.

Et af de primære formål med seminar er at hjælpe dig til mere fuldt ud at komme til Jesus Kristus og være hans discipel eller hans følger. At høre Frelserens ord gennem vores skriftstudium og personlige åbenbaring er en vigtig komponent i at følge Jesus Kristus.

Brug et par minutter på at evaluere dit personlige skriftstudium og din indsats for at modtage personlig åbenbaring. Skriv dine tanker ned i din studiebog. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at evaluere:

  • Hvordan er det gået med dit personlige skriftstudium? Hvilke forbedringer har du gjort i forhold til din evne til at studere og anvende Herrens ord i dit liv? Hvad er et aspekt af dit skriftstudium, der har været svært eller ikke har fungeret, og som du gerne vil forbedre?

  • Hvordan har du følt Helligånden undervise eller tilskynde dig i år? Hvilke spørgsmål har du om at modtage personlig åbenbaring? Hvad kan du gøre for at søge flere muligheder for at føle Åndens røst?

Vis det, du har lært

Følgende aktiviteter er udformet til at give eleverne mulighed for at forklare nogle af Jesu Kristi roller, som de har lært om for nylig.

Vælg at udføre en eller begge af følgende aktiviteter for at vise, hvad du har lært om Jesus Kristus og hans roller under dit studium af Matthæus 1 - 2 ; Lukas 1 - 2 og Johannes 1 . Du kan måske gennemgå din studiebog for at huske på sandheder, du har lært.

Vis følgende muligheder, så eleverne kan referere til dem, mens de gennemfører denne aktivitet.

Udlever forskellige kunstartikler til eleverne, hvis disse materialer er tilgængelige, såsom blyanter, kuglepenne, farveblyanter, tuscher, maling, papir osv. Dette kan også gøres med ler eller som en udendørs aktivitet med fortovskridt.

Mulighed A: En kreation, der opfordrer andre til at »se Guds lam«

I Johannes 1 læser vi Johannes Døbers opfordring til sine tilhængere om at »se Guds lam« ( Joh 1:36). Betydninger af ordet se kan være at se på, lægge mærke til eller være opmærksom på noget eller nogen.

Til denne aktivitet skaber du noget, der kan hjælpe mennesker til at »se Guds lam«, eller stoppe op og reflektere over ham og de roller, han har i vores liv. Begynd med at tænke på de af Kristi egenskaber, roller og navne, som du har lært om. Find skriftsteder, hvor du har lært disse sandheder om Jesus Kristus. Overvej at bruge et skriftsted som tema for det, du skaber. Til denne aktivitet kan du udføre et af følgende projekter:

  • Skab en kunstnerisk repræsentation af en egenskab, en rolle, et navn eller en titel på Kristus, der er særlig meningsfuld for dig, og del en forklaring på det, du skabte.

  • Skriv om en personlig oplevelse, der hjalp med at uddybe din forståelse af Frelseren.

  • Bed klassekammerater, venner eller familiemedlemmer om at fortælle ting ved Kristus, de har set. Brug deres tanker i det, du skaber. Nogle eksempler kan være et indlæg i et tidsskrift, en kunstnerisk afbildning eller en redigeret video af det, de fortalte.

Mulighed B: En introduktion til Jesus Kristus

Opret en liste med tre af Frelserens titler, som du vil bruge til at introducere nogen for Jesus Kristus. Identificer og henvis til skrifterne, hvor du fandt dem. Medtag en kort forklaring på, hvad hver titel betyder, og hvordan menneskers liv kunne forandres, hvis de kendte betydningen af disse titler.

Medtag en beretning fra skrifterne eller en personlig oplevelse, hvor Frelseren demonstrerer hver af de titler, du valgte. For eksempel kan du nævne titlen »Emmanuel«, hvilket betyder »Gud med os« ( Matt 1:23). Du kan nævne eksempler fra dit liv eller andres liv, hvor Frelseren var »med« dig eller dem.

Denne aktivitet kan udføres som en kunstnerisk afbildning (såsom en tegning, et maleri eller en skulptur) eller blot skriftligt. Overvej at se efter, hvordan du fortsat kan finde titler på Frelseren, mens du studerer Det Nye Testamente i år.

Når eleverne har haft tilpas tid til at afslutte deres arbejde, så giv dem mulighed for at dele det, de skabte, med klassen (eller parvist eller i små grupper). Overvej at afslutte klassen ved at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus. Det kan være nyttigt at fokusere dette vidnesbyrd på nogle af de roller og titler, der blev drøftet i denne lektion.