Seminar
Matthæus 4; Lukas 4-5


Matthæus 4; Lukas 4-5

Overblik

Efter Frelseren blev døbt, gik han ud i ørkenen for at være sammen med Gud (se JSO, Matt 4:1, [i JSO, tillæg]). Satan fristede ham, men han modstod fristelserne. Da Simon Peter, Andreas, Jakob og Johannes på mirakuløs vis fangede »en stor mængde fisk«, efter at Frelseren havde opfordret dem til at »kaste [deres] garn ud« (Luk 5: 4, 6), fik de et glimt af, hvad de kunne opnå med Frelserens hjælp. Disse fiskere valgte derefter at lade alt bag sig for at følge Jesus Kristus. Nikodemus, en farisæer og »medlem af jødernes råd« (Joh 3:1), kom til Frelseren om natten for at stille vigtige spørgsmål om frelse.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Matthæus 4:1-11, del 1

Lektionens formål: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at identificere principper, der kan hjælpe dem med at følge Frelserens eksempel på at modstå Satans fristelser.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på fristelser, de står over for, og hvordan Frelseren kan hjælpe dem med at modstå dem.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Gendan diagrammet i slutningen af lektionen i et tekstbehandlingsdokument, del din skærm, så dine elever kan se det, og udfyld det derefter sammen.

Matthæus 4:1-11, del 2

Lektionens formål: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at følge Jesu Kristi eksempel og huske sandheder fra skrifterne, som vil hjælpe dem med at modstå fristelser i deres liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op, forberedt på at dele et til to skriftsteder, som de føler kan hjælpe dem med at modstå fristelser. Hvis de ikke kan finde nogen, så tilskynd dem til at spørge deres forældre, andre familiemedlemmer eller Kirkens ledere.

  • Appen Evangelisk mesterlære: Tilskynd elever, der har adgang til denne mobilapp, til at bruge den i lektionen.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Brug chatfunktionen til at give eleverne mulighed for at dele skriftsteder, som de føler vil hjælpe dem med at modstå fristelser. Overvej at gemme chatten og sende den komplette liste over skriftsteder til eleverne senere.

Lukas 5:1-11

Lektionens formål: Denne lektion hjælper eleverne med at få et ønske om at følge Jesus Kristus, så han kan hjælpe dem med at udrette langt mere, end de nogensinde ville kunne opnå uden ham.

  • Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til at bede om at kende Guds hensigt med deres liv. Elever, der har en patriarkalsk velsignelse, kan læse den og se, hvad Gud har åbenbaret om formålet med deres liv. Andre kan tale med deres forældre eller søge indsigt i skrifterne.

  • Billeder: Forbered at vise billeder af personer, der opnåede store ting i deres liv, fordi Gud hjalp dem med at forstå deres formål (for eksempel Rebekka, Maria eller Joseph Smith).

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at vise et billede af Frelseren, der kalder Peter til discipel, mens I drøfter Lukas 5:1-11.

Johannes 3:1-8

Lektionens formål: Denne lektion hjælper eleverne med at forstå og føle vigtigheden af at blive født på ny »af vand og ånd« ( Joh 3:5) for at kunne komme ind i Guds rige.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op, forberedt på at tale om de ændringer, som de selv eller nogen, de kender, har oplevet, og som har gjort dem mere som Jesus Kristus.

  • Video: Se »I Love Loud Boys« (10:48), hvor ældste Yoon Hwan Choi fra De Halvfjerds fortæller om en gruppe unge mænd, hvis liv blev forvandlet, da de omvendte sig til Herren. Se videoen fra tidskode 0:00 til 4:34 (findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2009/10/i-love-loud-boys?lang=dan)

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at bede eleverne om at invitere et familiemedlem eller en ven, der er blevet ændret af Frelseren ved at modtage dåb og bekræftelse. Hvis den person, de valgte, ikke kan være til stede, kan eleverne vise et foto af dem og fortælle deres historie.

Evangelisk mesterlære: Johannes 3:5

Lektionens formål: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øve sig i at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab ved hjælp af læren om, at vi må være født af vand og ånd for at komme ind i Guds rige.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op, forberedt på at fortælle, hvordan de ville undervise en primaryklasse om Johannes 3:5 .

  • Materialer: Skrivematerialer til aktiviteten, hvor de lærer udenad (hvis det er muligt) eller en elektronisk enhed med appen Evangelisk mesterlære