Pagtstillid gennem Jesus Kristus

Mine kære brødre og søstre, jeg beder til, at vi må blive åndeligt fornyet af de inspirerede budskaber fra vores ledere denne weekend, og fryde os over det, jeg elsker at kalde »pagtstillid gennem Jesus Kristus«. Denne tillid er den stille, men sikre forvisning om, at vi vil modtage de velsignelser, som Gud lover dem, der holder deres pagter, og som er så tiltrængt i vore udfordrende dage.

Opførelsen af nye huse til Herren over hele verden under præsident Russell M. Nelsons inspirerede lederskab har vakt stor glæde blandt Kirkens medlemmer og tjener som et vigtigt symbol på udvidelsen af Herrens rige.

Da jeg reflekterede over min vidunderlige oplevelse ved indvielsen af templet ved Feather River i Californien i oktober sidste år, spekulerede jeg på, om vi nogle gange bliver alt for fanget af begejstringen over at få nye templer i vores byer og lokalsamfund, men forsømmer det helligere formål med de pagter, vi indgår i templet.

På hvert eneste tempel står der de højtidelige ord: »Helliget Herren.«¹ Disse inspirerede ord er en klar opfordring til, at vi, når vi træder ind i Herrens hus, påbegynder en hellig læringsrejse for at blive helligere Kristi disciple. Når vi indgår pagter i hellighed over for Gud og forpligter os til at følge Frelseren, modtager vi kraften til at ændre vores hjerte, forny vores ånd og styrke vores forhold til ham. En sådan bestræbelse bringer helliggørelse til vores sjæl og danner et helligt bånd til Gud og Jesus Kristus, der lover, at vi kan arve evigt liv.² Resultatet af denne hellige rejse er, at vi i vores daglige liv opnår en helligere og større tillid i de pagter, vi har indgået gennem Jesus Kristus.

En sådan tillid er højdepunktet i vores guddommelige forbindelse til Gud og kan hjælpe os til at øge vores hengivenhed og taknemmelighed for Jesus Kristus og hans sonoffer. Den styrker vores evne til at elske og tjene andre, og den styrker vores sjæl til at leve i en uhellig verden, der bliver stadig mørkere og mere nedslående. Den giver os kraft til at overvinde tvivl og fortvivlelse, frygt og frustration, hjertesorg og håbløshed, som fjenden prøver at plante dybt i vores hjerte, især når livet er hårdt, prøvelser varer længe eller omstændighederne er svære. Et vers i Bibelen giver et godt råd til os alle, når vi går op imod den stærke vind, som vore dages verdslige udfordringer udgør: »Kast … ikke jeres frimodighed bort.«³

Kære brødre og søstre, de, der opnår ægte tillid til de pagter, der er indgået i Herrens hus gennem Jesus Kristus, besidder en af de stærkeste kræfter, vi kan få adgang til i dette liv.

I vores studium af Mormons Bog i Kom og følg mig i år, har vi set, hvordan Nefi var et smukt eksempel på kraften i denne form for pagtstillid gennem sin trofasthed, da han oplevede tilbageslag og udfordringer med at få fat på pladerne, som Herren havde befalet. Til trods for at Nefi var overordentlig sorgfuld over Lamans og Lemuels frygt og mangel på tro, havde han tillid til, at Herren ville overgive pladerne til dem. Til sine brødre sagde han: »Så sandt som Herren lever, og vi lever, så vil vi ikke drage ned til vor far i ørkenen, førend vi har udført det, som Herren har befalet os.«⁴ På grund af Nefis tillid til Herrens løfter blev han i stand til at udføre det, han var blevet befalet at gøre.⁵ Senere så Nefi i sit syn virkningen af denne type tillid, idet han skrev: »Jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk … og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«⁶

Jeg har selv set Herrens kærlige løfter og kraft strømme ind i Guds børns liv, hvilket har styrket dem til at kunne gå livets svære omstændigheder i møde. Forleden dag kom min hustru hjem efter at have været i templet og fortalte mig, hvor dybt rørt hun var over det, hun havde oplevet der. Idet hun trådte ind i Herrens hus, så hun en mand i kørestol, der bevægede sig meget langsomt, og en kvinde med stok, der havde svært ved at gå. De var begge modigt kommet for at tilbede Herren i hans hus. Da min hustru gik ind i det forberedende område, så hun en kær søster, der manglede den ene arm – og kun havde en del af den anden arm – som smukt og celestialt udførte alle de opgaver, hun blev givet.

Da min hustru og jeg talte om den oplevelse, konkluderede vi, at kun ren og inderlig tillid til de evige løfter, som Gud giver gennem de hellige pagter, vi indgår med ham i hans hus, kunne få disse vidunderlige Kristi disciple til at forlade deres hjem på den iskolde dag og trodse deres svære livsvilkår.

Mine kære venner, hvis der var én ting, vi kunne besidde – og én ting, som vi kunne videregive til vores børn og børnebørn, der ville hjælpe dem i de prøvelser, der ligger forude – så lad det være tillid til de pagter, der indgås gennem Jesus Kristus. Opnåelse af denne guddommelige besiddelse vil hjælpe dem til at leve, som Herren lovede sine trofaste tilhængere: »Mine disciple skal stå på hellige steder og skal ikke lade sig flytte.«⁷

Hvordan opnår vi en sådan tillid gennem Jesus Kristus? Den kommer gennem ydmyghed, gennem at centrere vores liv om Frelseren, efterleve Jesu Kristi evangeliums principper, modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer og ære de pagter, vi indgår med Gud i hans hellige hus.

I sine afsluttende bemærkninger ved oktoberkonferencen 2019 mindede vores kære profet os om et vigtigt skridt for at opnå pagtstillid, da han sagde: »Personlig værdighed til at træde ind i Herrens hus kræver megen individuel åndelig forberedelse … Personlig værdighed kræver fuldstændig omvendelse af sind og hjerte for at være mere som Herren, for at være en ærlig borger, for at være et bedre eksempel og for at blive en helligere person.«⁸ Derfor, hvis vi ændrer på vores forberedelse til at indtræde i templet, vil det ændre på vores oplevelse i templet, hvilket vil forandre vores liv uden for templet. »Da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som dug fra himlen.«⁹

En biskop, jeg kender, henviser ikke til den ældste klasse i Primary, som en »primaryklasse«, men som en »tempelforberedelsesklasse«. I januar måned får biskoppen medlemmerne af klassen og deres lærere til at komme ind på sit kontor, hvor de taler om, hvordan de vil bruge året på at forberede sig på at komme i templet. Biskoppen bruger tid på at gennemgå spørgsmål fra tempelanbefalingsinterviewet, som så bliver en del af deres primarylektioner. Han opfordrer børnene til at være forberedte, så de, når de kommer til biskoppens kontor om et år, vil have selvtillid – pagtstillid – og være klar til at modtage en tempelanbefaling og træde ind i Herrens hus. I år havde biskoppen fire unge piger, der var så begejstrede, forberedte og fulde af selvtillid til at tage til templet, at de ville have biskoppen til at udskrive deres anbefaling på nytårsdag, ét minut over midnat.

Forberedelse er ikke kun for dem, der tager til templet for første gang. Vi bør alle til stadighed forberede os på at tage til Herrens hus. En stav, jeg kender, har taget dette motto til sig: »Hjemmecentreret, kirkestøttet og tempelbestemt.« Bestemt¹¹ er et interessant ord, fordi det kan betyde at have truffet en beslutning eller at have et bestemt formål, men også at noget er helt sikkert fastslået. Så det at have en bestemt retning til og om templet er noget, der knytter os til Frelseren, giver os vejledning og stabilitet, samtidig med, at det sikrer, at vi har pagtstillid gennem Jesus Kristus. Derfor bør vi alle bevidst forstærke den bestemthed ved at have vores næste aftale med Herren i hans hellige hus planlagt, uanset om templet er tæt på eller langt væk.¹¹

Vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, minder os om disse afgørende principper: »Templet er centralt for at styrke vores tro og åndelige styrke, fordi Frelseren og hans lære er selve kernen i templet. Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, sin helbredende, styrkende kraft. Og hvor har vi dog brug for hans kraft i de kommende tider.«¹²

Frelseren ønsker, at vi med stor tydelighed bliver forberedt til at forstå, hvordan vi skal handle, når vi indgår pagter med vor himmelske Fader i hans navn. Han ønsker, at vi er forberedt på at opleve vores privilegier, løfter og ansvar; forberedt på at få den åndelige indsigt og den vækkelse, som vi har brug for i dette liv. Jeg ved, at når Herren ser blot en gnist af et ønske eller et glimt af retfærdig indsats i vores villighed til at centrere vores liv om ham og de ordinancer og pagter, vi indgår i hans hus, vil han velsigne os på sin fuldkomne måde med de mirakler og den milde barmhjertighed, vi har brug for.

Herrens hus er et sted, hvor vi kan blive forandret på højere og helligere måder. Så vi, når vi træder ud af templet, forandrede af vores håb om pagternes løfter og udrustet med kraft fra det høje, tager vi templet med os ind i vores hjem og liv. Jeg forsikrer jer om, at det at have Ånden fra Herrens hus i os forandrer os fuldstændigt.

Vi ved også fra templet, at hvis vi ønsker, at Herrens Ånd er ubegrænset hos os, så kan og må vi ganske enkelt ikke have uvenlige følelser over for nogen. Når vi giver plads i vores hjerte eller sind til uvenlige følelser eller tanker, vil det frembringe uvenlige ord og handlinger, hvad enten det er på de sociale medier eller i vores hjem, hvilket får Herrens Ånd til at trække sig bort fra vores hjerte. Kast ikke jeres frimodighed bort, men lad snarere jeres selvtillid vokse sig stærk.

Den vedvarende og tiltagende opførelse af templer vil fortsat begejstre, inspirere og velsigne os. Dog er det endnu vigtigere, at det vil ændre på vores oplevelse i templet, når vi ændrer på vores forberedelse til at indtræde i templet, hvilket vil forandre vores liv uden for templet. Må denne forandring fylde os med tillid til de hellige pagter, vi har indgået med Gud gennem Jesus Kristus. Gud lever, Jesus er vor Frelser, og dette er hans genoprettede kirke på jorden. Jeg erklærer med ærbødighed disse sandheder i vor Frelsers, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.