»Vær rolig og vid, at jeg er Gud«
Vi kan være rolige og vide, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser.
Ved et åbent hus og en dag for medierne for et nyt Herrens hus ledte jeg en gruppe journalister på en rundvisning gennem den hellige bygning. Jeg beskrev formålet med templer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og svarede på deres mange fremragende spørgsmål.
Før vi gik ind i det celestiale værelse, forklarede jeg, at dette bestemte værelse i Herrens hus rent symbolsk repræsenterer freden og skønheden i det himmelske hjem, som vi kan vende tilbage til efter dette liv. Jeg fortalte vores gæster, at vi ikke ville tale, mens vi var i det celestiale værelse, men at jeg med glæde ville besvare ethvert spørgsmål, når vi var gået videre til det næste stop på rundvisningen.
Efter vi forlod det celestiale værelse, og da vi samledes det næste sted, spurgte jeg vores gæster, om de havde nogen observationer, de ønskede at nævne. En af journalisterne sagde meget følelsesladet: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende i hele mit liv. Jeg vidste ikke, at en stilhed som denne eksisterede i verden; jeg troede slet ikke, at en sådan stilhed og ro var mulig.«
Jeg blev rørt både af oprigtigheden og skarpsindigheden i denne persons udsagn. Journalistens reaktion understregede en vigtig side af stilhed og ro – at overvinde og lukke af for postyret fra vores ydre omgivelser.
Da jeg senere overvejede journalistens kommentar og reflekterede over det ofte hektiske tempo i vores moderne liv – travlheden, støjen, afledninger, distraktioner og nedture, der så ofte synes at kræve vores opmærksomhed – dukkede et skriftsted op i mine tanker: »Vær rolig og vid, at jeg er Gud.«1
Jeg beder til, at Helligånden vil oplyse os alle, mens vi overvejer en højere og helligere dimension af stilhed og ro i vores tilværelse – en indre åndelig stilhed i sjælen, som gør os i stand til at vide og erindre, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser. Denne bemærkelsesværdige velsignelse er tilgængelig for alle medlemmer af Kirken, som trofast stræber efter at blive »Herrens pagtsfolk«.2
Vær rolig
I 1833 var de hellige i Missouri målet for intens forfølgelse. Pøbelhobe havde fordrevet dem fra deres hjem i Jackson County, og nogle af Kirkens medlemmer havde forsøgt at slå sig ned i de omkringliggende amter. Men forfølgelsen fortsatte, og der var mange dødstrusler. Under disse udfordrende omstændigheder åbenbarede Herren følgende instruks til profeten Joseph Smith i Kirtland i Ohio:
»Lad derfor jeres hjerter finde trøst med hensyn til Zion, for alt kød er i mine hænder; vær rolig og vid, at jeg er Gud.«3
Jeg tror, at Herrens formaning om at »være rolig« omfatter meget mere end bare ikke at tale eller ikke bevæge sig. Hans hensigt er måske, at vi erindrer og stoler på ham og hans kraft »i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os]«.4 Således kan »vær rolig« være en påmindelse til os om at fokusere på Frelseren, som utvivlsomt er den ultimative kilde til åndelig ro i sjælen, som styrker os til at handle og overvinde det, der er svært.
Byg på klippen
Virkelig tro er altid fokuseret på Herren Jesus Kristus – på ham som den evige Faders guddommelige og enbårne Søn og på den forløsende mission, han fuldførte.
»For han har opfyldt lovens krav, og han gør krav på alle dem, der har tro på ham; og de, der har tro på ham, holder fast ved alt godt; derfor taler han menneskenes børns sag.«5
Jesus Kristus er vor Forløser,6 vor Formidler,7 og vor Talsmand8 hos den evige Fader samt klippen, hvorpå vi bør bygge vores åndelige grundvold.
Helaman forklarede: »Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde.«9
Symbolikken med Kristus som »klippen«, hvorpå vi bør bygge vores livs grundvold, er meget lærerig. Bemærk, at Frelseren i dette vers ikke er grundvolden. I stedet bliver vi formanet til at bygge vores personlige, åndelige fundament på ham.10
Fundamentet er den del af en bygning, som forbinder den med jorden. Et stærkt fundament yder beskyttelse mod naturkatastrofer og mange andre destruktive kræfter. Et godt fundament fordeler også strukturens vægt over et stort område for at forhindre overbelastning af grunden og skaber en plan overflade til byggeriet.
En stærk og pålidelig kontakt mellem jorden og et fundament er afgørende, hvis en struktur skal forblive robust og stabil i lang tid. Og for bestemte typer bygninger kan forankringsbolte og stålpæle anvendes til at fastgøre en bygnings fundament til »grundfjeldet«, den solide klippe under overfladematerialer som jord og grus.
Tilsvarende må vores livs fundament være forbundet med Kristi klippe, hvis vi skal forblive faste og urokkelige. De hellige pagter og ordinancer i Frelserens gengivne evangelium kan sammenlignes med forankringsbolte og stålpæle, der anvendes til at forbinde en bygning til grundfjeldet. Hver gang vi trofast modtager, gennemgår, erindrer og fornyer hellige pagter, sikres vores åndelige ankre stadig mere fast og urokkeligt til »klippen« Jesus Kristus.
»Derfor kan den, der tror på Gud, med vished håbe på en bedre verden, ja, en plads ved Guds højre hånd, hvilket håb kommer af tro og udgør et anker for menneskenes sjæl, som vil gøre dem sikre og standhaftige, altid rige på gode gerninger, og lede dem til at herliggøre Gud.«11
Gradvist og tiltagende »med tiden«12 skal »dyd uophørligt pryde [vores] tanker«, vores »selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed« og »Helligånden skal være [vores] stadige ledsager«.13 Vi bliver grundfæstede, rodfæstede og faste.14 Når vores livs fundament er bygget på Frelseren, er vi velsignede med at være rolige – at have en åndelig vished om, at Gud er vor himmelske Fader, at vi er hans børn, og at Jesus Kristus er vor Frelser.
Hellige stunder, hellige steder og hjemmet
Herren har givet os både hellige stunder og hellige steder til at hjælpe os med at opleve og lære om denne indre stilhed og ro i vores sjæl.
For eksempel er sabbatten, Guds dag, en hellig stund, der er afsat til at erindre og tilbede Faderen i Sønnens navn, til at deltage i præstedømmeordinancer og til at modtage og forny hellige pagter. Hver uge tilbeder vi Herren i vores studium i hjemmet og også som »de helliges medborgere«15 under nadvermøder og andre møder. På hans hellige dag er vores tanker, handlinger og adfærd tegn, vi viser Gud, og et udtryk for vores kærlighed til ham.16 Vi kan hver søndag, hvis vi vil, være rolige og vide, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser.
En central del af vores tilbedelse på sabbatten er at »tage til bønnens hus og bringe [vores] sakramenter som et offer på [Herrens] hellige dag«.17 »Bønnens hus«, hvor vi samles om sabbatten, er kirkebygninger og andre godkendte bygninger – hellige steder med ærbødighed, tilbedelse og læring. Hvert mødehus og øvrige bygninger er indviet med præstedømmets myndighed som et sted, hvor Herrens Ånd kan bo, og hvor Guds børn kan komme »til kundskab om deres forløser«.18 Hvis vi vil, kan vi »være rolige« i vores hellige kirkebygninger og med stadig større vished vide, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser.
Templet er et andet helligt sted særskilt afsat til at tilbede og tjene Gud og lære evige sandheder. Vi tænker, handler og klæder os anderledes i Herrens hus end andre steder, vi måtte besøge ofte. Vi kan i hans hellige hus, hvis vi vil, være rolige og vide, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser.
De primære formål for hellige stunder og hellige steder er præcist de samme: Gentagne gange at rette vores opmærksomhed mod vor himmelske Fader og hans plan, mod Herren Jesus Kristus og hans forsoning, mod Helligåndens opløftende kraft og mod de løfter, der er forbundet med hellige ordinancer og pagter i Herrens gengivne evangelium.
I dag gentager jeg et princip, jeg tidligere har understreget. Vores hjem bør være den ultimative kombination af både hellige stunder og et helligt sted, hvor enkeltpersoner og familier kan »være rolige« og vide, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Frelser. At forlade vores hjem for at tilbede på sabbatten og i Herrens hus er bestemt afgørende. Men kun når vi vender hjem med det åndelige perspektiv og den åndelige styrke, vi har fået fra disse hellige steder og aktiviteter, kan vi derpå styrke vores fokus på de primære formål i livet og overvinde de fristelser, der er så fremtrædende i vores faldne verden.
Vores fortløbende erfaringer med sabbatten, i templet og i hjemmet bør styrke os med Helligåndens kraft, med varige og stærke pagtsforbindelser med Faderen og Sønnen og med »et fuldkommen klart håb«19 om Guds evige løfter.
Når hjem og kirke er samlet som ét i Kristus,20 kan det godt være, at vi har problemer på alle områder, men vi vil ikke være foruroliget i vores sind og hjerte. Vi kan forvirres af vores omstændigheder og udfordringer, men vi vil ikke være fortvivlede. Vi kan blive forfulgt, men vi vil også erkende, at vi aldrig er alene.21 Vi kan modtage åndelig styrke til at blive og forblive faste, urokkelige og trofaste.
Løfte og vidnesbyrd
Jeg lover jer, at når vi bygger vores fundament på Jesu Kristi »klippe«, kan vi blive velsignet af Helligånden til at modtage personlig og åndelig stilhed og ro i sjælen, som gør os i stand til at vide og erindre, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, Jesus Kristus er vor Frelser, og vi kan blive velsignet til at gøre og overvinde svære ting.
Med glæde vidner jeg om, at Gud er vor himmelske Fader, vi er hans børn, og Jesus Kristus er vor Forløser og vores frelses »klippe«. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.