Forbind de to store bud
Vores evne til at følge Jesus Kristus afhænger af vores styrke og evne til at efterleve det første og det andet bud afbalanceret og lige hengivent.
Indledning
Når min hustru, Lesa, og jeg rejser ud på opgaver rundt om i verden, ser vi frem til det privilegium at mødes med jer i små som store forsamlinger. Jeres hengivenhed for Herrens værk holder os oppe og står som et vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium. Vi vender hjem fra hver eneste tur i tvivl om, vi overhovedet gav ligeså meget, som vi fik.
Når vi rejser, har vi ikke meget tid til sightseeing. Men når det overhovedet er muligt, bruger jeg lidt tid på en særlig interesse. Jeg har en interesse for arkitektur og design og er særligt fascineret af broer. Hængebroer fascinerer mig meget. Om det end er Regnbuebroen i Tokyo, Tsing Ma-broen i Hong Kong, Tower Bridge i London eller andre, jeg har set, forundres jeg over den ingeniørmæssige genialitet, der er indbygget i disse komplicerede bygningsværker. Broer kan åbne for steder, vi ellers aldrig kunne nå. (Før jeg fortsætter, vil jeg lige bemærke, at efter jeg havde forberedt denne tale, skete der en tragisk broulykke i Baltimore. Vi sørger over tabet af liv og sender vores kondolencer til de ramte familier).
En prægtig hængebro
For nyligt bragte en konferenceopgave mig til Californien, hvor jeg endnu engang fik mulighed for at køre over den ikoniske bro, Golden Gate Bridge, der anses for at være et af verdens vidundere, hvad angår ingeniørkunst. Denne imponerende konstruktion forener det formfuldendte, funktionelle og den fornemste ingeniørvidenskab. Det er en klassisk hængebro med brotårne, der er udformet som bogstøtter, og den understøttes af massive bropiller. De kolossale, majestætiske vægtbærende tårne, som knejser over havet, var de første elementer, der blev bygget. Sammen bærer de vægten af de vidtspændende hovedkabler og de lodrette hængekabler, der bærer brobanerne. Den ekstraordinære stabiliserende kapacitet – tårnenes bæreevne – er selve magien bag broens konstruktion.
Golden Gate Bridge-distriktet
Billeder af de første bygningsfaser af broen bærer vidnesbyrd om dette polytekniske princip. Hvert broelement henter støtte til at bære vægten gennem de symmetriske tårne, der er gensidigt forbundne til hinanden.
Getty Images/Underwood Archives
Da broen var færdig, med dens to tårne stabilt og solidt på plads, og pillerne fast forankret i deres fundament, blev den et billede på styrke og skønhed.
I dag vil jeg gerne opfordre jer til at se på denne statelige bro – med dens tvende tårne, der er bygget på grundfjeld – i en evangelisk optik.
Da Jesu Kristi tjenestegerning lakkede mod enden, i løbet af det vi nu kalder den stille uge, stillede en lovkyndig farisæer1 Frelseren et spørgsmål, som han vidste var nærmest umuligt at besvare:2 »Mester, hvad er det største bud i loven?« Den lovkyndige, der satte »ham på prøve« og søgte et rent legalt svar, tilsyneladende i en uærlig hensigt, modtog et oprigtigt, helligt og guddommeligt svar.
»Jesus sagde til ham: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹
Det er det største og det første bud.« Jævnfør vores broanalogi, det første brotårn!
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Det er det andet brotårn.
»På de to bud hviler hele loven og profeterne.«3 De øvrige broelementer!
Lad os undersøge hvert af de to store bud, der blev afsløret og fremsagt i Jesu Kristi svar. Når vi gør det, så forestil jer billedet af den prægtige hængebro.
Elsk Herren
Det første bud, elsk Gud af hele jeres hjerte, sjæl og sind.
I dette svar komprimerer Jesus Kristus kernen i den lov, der ligger i Det Gamle Testamentes hellige lærdomme. At elske Herren peger først og fremmest på jeres hjerte – selve jeres væsen. Dernæst beder Herren om, at I elsker ham af hele jeres sjæl4 – hele jeres indviede væsen og væren – og endeligt om, at I elsker af hele jeres sind – jeres intelligens og intellekt. Kærlighed til Gud er hverken begrænset eller endelig. Den er uendelig og evig.
For mig kan tilegnelsen af det første store bud sommetider virke abstrakt, næsten skræmmende. Når jeg overvejer andre af Jesu ord, bliver dette bud dog heldigvis mere begribeligt: »Elsker I mig, så hold mine bud.«5 Det kan jeg gøre. Jeg kan elske vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvilket fører til bøn, studium af skriften og tjeneste i templet. Vi elsker Faderen og Sønnen ved at betale tiende, holde sabbatsdagen hellig, leve et dydigt og ærbart liv og være lydige.
Kærlighed til Herren måles ofte i de små daglige gerninger, fodtrin på pagtens sti: for de unge kan det være at bruge sociale medier til at opbygge frem for at nedbryde; gå fra en fest, en film eller aktivitet, hvor standarderne bliver udfordret, og vise ærbødighed for det, der er helligt.
Overvej dette eksempel. Det var fastesøndag, da Vance6 og jeg bankede på døren til et beskedent og ydmygt hjem. Vi og de andre diakoner havde lært at forvente ordene: »Kom endelig ind,« der blev råbt venligt og højt nok til at kunne høres gennem døren med en tyk tysk accent. Søster Muellar var en blandt flere immigrant-enker i menigheden. Hun havde svært ved at komme til døren, da hun næsten var blind. Da vi trådte ind i det svagt oplyste hjem, hilste hun på os med venlige spørgsmål: Hvad hedder I? Hvordan går det med jer? Elsker I Herren? Vi svarede og fortalte, at vi var kommet for at modtage hendes fasteoffer. Selv i vores unge alder var hendes begrænsede forhold meget åbenlyse, og hendes trosfremmende svar efterlod os dybt rørte: »Jeg lagde 10 cents på køkkenbordet tidligere i formiddag. Jeg er så taknemmelig for at kunne bidrage med mit fasteoffer. Vil I være så venlige at lægge mønten i konvolutten og udfylde min fasteofferkvittering?« Hendes kærlighed til Herren opløftede vores tro, hver gang vi forlod hendes hjem.
Kong Benjamin lovede bemærkelsesværdig kraft til dem, der følger det første store bud. Jeg ønsker af jer, »at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger … De er velsignede i alt … og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen … i en tilstand af aldrig ophørende lykke.«7
Det fører til evig lykke at elske Herren!
Elsk jeres næste
Jesus sagde dernæst: »Der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹«8 Det er det andet brotårn.
Her forbinder Jesus vores opadvendte blik mod himlen, og at elske Herren, med vores udadvendte blik på det jordiske, med at elske vores medmennesker. Der er en gensidig afhængighed mellem det ene og det andet. Kærligheden til Gud kan ikke være komplet, hvis vi tilsidesætter vores medmennesker. Denne udadgående kærlighed omfatter alle Guds børn uden skelen til køn, socialklasse, race, seksualitet, alder eller etnicitet. Vi opsøger dem, der er sårede og nedbrudte, de marginaliserede, for »alle er lige for Gud«.9 Vi »bistå[r] de svage, opløft[er] de nedhængende hænder, og styrk[er] de matte knæ«.10
Overvej dette eksempel: Bror Evans11 blev overrasket, da han blev tilskyndet til at standse sin bil og banke på en ukendt dør, hos en ukendt familie. Da en enke med flere end ti børn åbnede døren, stod deres svære situation og store behov hurtigt meget klart for ham. Det første var enkelt, nemlig at skaffe maling til deres hus, hvilket blev efterfulgt af mange års timelig og åndelig omsorg for denne familie.
Denne taknemmelige mor skrev senere om denne ven, himlen havde sendt: »Du har brugt dit liv på at række ud til de mindste af os. Hvor ville jeg dog elske at høre, hvad Herren har at sige til dig, når han udtrykker sin anerkendelse af det gode, du har gjort både økonomisk og åndeligt for mennesker, som kun du og han kender noget til. Tak for at velsigne os på så mange måder … for de missionærer du sørgede for … Jeg har ofte tænkt på, om Herren prikkede specifikt til dig, eller om du bare var den, der lyttede.«
At elske sin næste indebærer udøvelse af kristuslignende velgerninger og tjeneste. Kan I slippe jeres nag, tilgive jeres fjender, byde jeres naboer velkommen og hjælpe de ældre? I vil hver især blive inspireret, når I bygger jeres tårn af næstekærlighed.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »At give for at hjælpe andre – at gøre en bevidst indsat for at tage sig lige så meget af andre eller mere, end vi tager os af os selv – er vores glæde. Især når det ikke er bekvemt, og når det fører os ud af vores komfortzone. Efterlevelse af dette andet store bud er nøglen til at blive en sand Jesu Kristi discipel«.12
En interdependens
Jesus sagde endvidere: »På de to bud hviler hele loven og profeterne.«13 Det er meget lærerigt. Der er en vigtig gensidig afhængighed mellem at elske Herren og elske hinanden. For at Golden Gate-broen kan fungere, som den er designet til, må begge brotårne være lige stærke og bære kablernes, brobanens og vejtrafikkens vægt helt ligeligt fordelt. Uden denne symmetri i bygningskonstruktionen, kan broen svækkes, ja endda kollapse. For alle hængebroer gælder det, at skal de virke, som de er bygget til, må bropillerne fungere i fuldstændig harmoni. På samme måde afhænger vores evne til at følge Jesus Kristus af vores styrke og kraft til at efterleve det første og det andet bud afbalanceret og lige hengivent.
Den tiltagende splid i verden indikerer dog, at vi til tider fejler i at se eller huske det. Nogle mennesker er så fokuserede på at holde buddene, at de viser lidet tolerance over dem, som de anser for mindre retfærdige. Nogle finder det svært at elske dem, der vælger at leve deres liv uden for pagten eller tilmed uden nogen religiøs anknytning.
Der er også dem, der fremhæver vigtigheden af at elske andre uden at anerkende, at vi alle skal stå til ansvar for Gud engang. Nogle forkaster fuldstændigt ideen om, at der findes en absolut sandhed eller rigtigt og forkert, og de mener, at det eneste, der kræves af os, er komplet tolerance og accept af andres valg. Enhver af disse ubalancer kan forårsage, at jeres åndelige bro kan tilte eller tilmed styrte sammen.
Præsident Dallin H. Oaks beskrev dette, da han sagde: »Vi bliver befalet at elske alle, da Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner lærer os, at alle er vores næste. Men vores ildhu for at holde dette andet bud må ikke få os til at glemme det første, at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind.«14
Konklusion
Så spørgsmålet for os hver især er: Hvordan bygger vi vores bro af tro og hengivenhed – hvordan skal vores kærlighed til både Gud og mennesker rejses eller tårne sig op? Vi må nok bare begynde. Vores første spæde tiltag ligner måske mere en plan på bagsiden af en serviet end en arkitekttegning af den bro, vi håber på at opføre. Den kan måske bestå af nogle få realistiske mål om at forstå Herrens evangelium bedre eller et løfte om at dømme andre mindre. Ingen er for ung eller for gammel til at begynde.
Med tiden, og med bønsom og eftertænksom planlægning, vil de første ideer blive forbedret. Nye handlinger bliver vaner. Tidlige råskitser bliver fine arkitekttegninger. Vi bygger vores personlige åndelige broer med et hjerte og sind, der både er hengivent over for vor himmelske Fader og hans Enbårne Søn og vores brødre og søstre, som vi arbejder, leger og lever med.
Når I engang i fremtiden passerer en majestætisk hængebro, eller I blot ser et billede med dens himmelstræbende tårne, opfordrer jeg jer til at huske de to store bud, som Jesus Kristus beskrev i Det Nye Testamente. Må Herrens instruktioner inspirere os. Må vores hjerte og sind løftes og rettes opad, for at elske Herren, og vendes udad for at elske vores næste.
Må dette styrke vores tro på Jesus Kristus og hans forsoning, som jeg vidner om. I Jesu Kristi navn. Amen.