2016
Skabt i Guds billede
Marts 2016


Besøgsbudskabet

Skabt i Guds billede

Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan forståelse af »Familien: En proklamation til verden« øge jeres tro på Gud og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.

Billede
Hjælpeforeningens logo

Tro, Familie, Tjeneste

Billede
baby hand

»Gud sagde: ›Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os!‹ …

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem« (1 Mos 1:26).

Gud er vor himmelske Fader, og han skabte os i sit billede. Om denne sandhed har Præsident Thomas S. Monson sagt: »Gud Faderen har ører, som han hører vore bønner med. Han har øjne, hvormed han ser vore handlinger. Han har en mund, som han taler til os med. Han har et hjerte, hvori han føler omsorg og kærlighed. Han er virkelig. Han lever. Vi er hans børn, som er skabt i hans billede. Vi ligner ham og han ligner os.«1

»Sidste dages hellige anser alle mennesker for at være Guds børn i ordets hele og egentlige betydning; de anser enhver person for at være af guddommelig herkomst, karakter og potentiale.«2 Alle er de »en elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre.«3

»[Profeten] Joseph Smith belærte os også om, at Gud ønsker, at hans børn modtager den samme slags ophøjede eksistens, som han nyder.«4 For som Gud sagde: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Yderligere skriftsteder

1 Mos 1:26-27; 1 Kor 3:17; L&P 130:1

Fra skrifterne

Jereds bror i Mormons Bog søgte efter en måde at oplyse de otte fartøjer, der var udformet for at føre jereditterne over vandene til det forjættede land. Han »smeltede seksten små sten« og bad Gud om at røre disse sten med sin finger, så de kunne »lyse i mørket«. Og Gud »strakte sin hånd ud og rørte ved stenene en efter en«. »Og sløret blev taget bort fra Jereds brors øjne, og han så Herrens finger; og den var som fingeren på et menneske …

Og Herren sagde til ham: Tror du de ord, som jeg vil tale?

Og han svarede: Ja, Herre …

Da viste Herren sig for ham og sagde: … Ser du, at du er skabt efter mit eget billede? Ja, alle mennesker blev skabt i begyndelsen efter mit eget billede.« (Se Eter 3:1-17).

Noter

  1. Thomas S. Monson, »I Know That My Redeemer Lives«, i Conference Report, apr. 1966, s. 63.

  2. Gospel Topics, »Becoming Like God«, topics.lds.org; se også Moses 7:31-37.

  3. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.

  4. Gospel Topics, »Becoming Like God«, topics.lds.org; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 220.