Et stykke slik

Billede

one piece of candy

»Vil du have noget slik?« José rakte et brunt stykke slik frem mod sin ven Pedro, mens de sad i bussen på vej hjem fra skole.

»Ja,« svarede Pedro. Han tog et stykke slik og stak det i munden.

José tog et gult stykke slik fra den lille pose. Drengene var ret stille, mens bussen rumlede af sted. De boede i en stor by i Argentina. De skulle en lang vej med bussen hver dag for at komme i skole. Josés mor gav ham altid penge til at købe en lille pose slik til at fordrive tiden i bussen.

»Vil du have mere?« José rakte en håndfuld brun slik frem.

»Ja tak!« svarede Pedro. »Hvorfor kan du ikke lide dem? De er ret gode.«

José tænkte sig om et øjeblik og slikkede sine læber. »Jeg tror, det er, fordi de smager af kaffe.«

»Hvorfor kan du ikke lide kaffe? Det er så godt.«

»Tja, jeg er mormon, og vi drikker ikke kaffe, så jeg er ikke vant til den smag.«

Pedro så forvirret ud. »Hvad er en mormon? Og hvorfor drikker du ikke kaffe?«

»En mormon er en, der er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi tror på, at Gud ønsker, at vi passer godt på vores legeme, derfor drikker vi ikke kaffe, te og alkohol. Og vi ryger heller ikke.«

»Men det her er jo bare slik,« sagde Pedro. »Det er ikke rigtig kaffe.«

»Det ved jeg godt,« sagde José. »Men jeg vil stadig ikke spise det.«

Pedro nikkede. »Du kan bare give mig de brune. Hvad lærer du ellers i din kirke?«

»Hver søndag går vi i kirke og lære om Jesus og vor himmelske Fader. Vi lærer også en masse sjove sange. Alle børnene skal faktisk synge og tale ved vores møde på søndag. Hvorfor spørger du ikke din mor, om du må komme med mig i kirke? Du kan også møde missionærerne.«

»Okay,« svarede Pedro. »Har de noget slik med kaffesmag, som de gerne vil af med?«

José grinede. »Nej, men de har noget, der er endnu bedre!«