Er der noget, jeg kan gøre?

Billede

folding clothes

Illustrationer: Allen Garns

Jeg sad i min stue og græd. Blot få dage tidligere havde jeg aborteret, og jeg kunne ikke slippe tanken om tabet af vores lille barn. Der var mange ting, der mindede mig smerteligt om tabet, særligt mit klædeskab, som var fuld af ventetøj.

Hver gang jeg gik ind på mit værelse, stirrede tøjet på mig fra deres bøjler. Det meste af det var helt nyt og havde aldrig været brugt, og det mindede mig om, at jeg ikke længere var gravid. Jeg var stadig for svækket til at lægge det væk, da jeg ikke kunne stå op i mere end nogle få sekunder.

Pludselig bankede det på døren. Da jeg åbnede den, stod min besøgslærer på dørtrinnet. Det var den samme besøgslærer, som havde passet mine børn, da min læge over for min mand og jeg havde bekræftet, at jeg havde tabt barnet.

»Er der noget, jeg kan gøre?« spurgte hun.

»Ja,« sagde jeg. »Jeg har brug for hjælp til at pakke mit ventetøj væk.«

Jeg førte hende ind i soveværelset og tømte skuffer og hev tøjet af bøjlerne. Så lagde jeg mig i sengen, mens hun lagde mit tøj sammen og lagde det i kasser. Da hun havde tapet kasserne og båret ned dem ned ad trappen, følte jeg mig helt opløftet.

Bagefter gik hun ned i køkkenet og fyldte opvaskemaskinen, tørrede bordene af og ryddede op – ting, som jeg stadig ikke selv kunne gøre. Da hun gik, var mit hjem rent, mit ventetøj ude af syne og jeg var ikke så tung om hjertet mere.

Apostlen Johannes sagde: »Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten« (1 Joh 4:17-18). Når vi rækker ud mod hinanden for at dele af Frelserens kærlighed, bliver vi styrket af hans mod. Fordi min besøgslærer var fyldt med Kristi kærlighed, kom hun så snart, at Ånden tilskyndede hende til det.

Vi modtog mange udtryk for kærlighed i den svære tid, blandt andet blomster, kort, kager, børnepasning, og vi påskønnede det hele. Men den ytring, der hjalp mig mest, var, da min besøgslærer, som ikke vidste, hvor meget jeg havde brug for hende, bankede på min dør og spurgte: »Er der noget, jeg kan gøre for dig?«