Jesus Kristus, Livets Brød

Frelseren udførte dette mirakel, fordi han havde følte med folket. Markus skrev, at Jesus så ud over skaren af mennesker, der opmærksomt lyttede til hans ord. Han »ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde« (Mark 6:34). Han var klar over, at »det allerede var blevet sent«, og fordi de befandt sig på et »øde« sted (Mark 6:35), havde folket ingen mad i nærheden.

Men Jesus viste ikke sin evne til at udføre miraklet med det samme, for han besluttede sig for først at sætte sine disciple på prøve. Han spurgte Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget af spise?« (Joh 6:5). Hvorfor spurgte han Filip om det, når han »vidste … hvad han ville gøre« (Joh 6:6)? Måske ønskede han, at hans disciple klart skulle indse, at de ikke kunne bespise så mange mennesker med de penge og den tid, de havde til rådighed. Hvis den store skare skulle bespises, ville det kræve et mirakel.

Så kom disciplene med den mad, som en dreng havde medbragt, den eneste mad, de havde for hånden: Fem bygbrød og to små fisk. Jeg kan godt lide tanken om, at drengen var sulten, men havde gemt maden til sin store Lærer, i stedet for at tænke på sig selv. Det kan have bidraget til omstændighederne omkring miraklet.

Jesus Kristus gennemførte bevidst endnu en handling, inden han udførte miraklet: Han befalede sine disciple, »at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs. Og de slog sig ned i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds« (Mark 6:39-40). Hvorfor bad han folk om at sætte sig ned på den måde? Han ville selvfølgelig sikre sig, at uddelingen af mad foregik på en organiseret måde. Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum giver os yderligere indsigt: »Der var intet uformelt eller uorganiseret ved vor Herres planlægning eller handling. Den forsamlede skare blev anbragt på en systematisk måde i grupper og klynger. Han kastede ikke bare sine velsignelser i grams. Han forsynede en søgende skare af tilhørere med den nødvendige mad, som ellers ikke var til at opdrive der. Der var på den måde ingen tvivl om, hvad det var, der fandt sted. Apostlene skulle uddele brødene og fiskene på en velordnet måde, så alle blev behandlet ens og upartisk.«¹

Derudover tror jeg, at Herren – ligesom med Filip – ønskede, at folket skulle se, hvor stor skaren var, da miraklet blev udført. Han ville måske sikre sig, at der ikke skulle opstå tvivl om, hvor mange mennesker, der tog del i dette mirakel.

Antallet af mennesker i skaren var faktisk langt over 5000, for kvinder og børn blev ikke talt med. Derfor blev langt over 5000 mennesker bespist med fem brød og to fisk.

Da Frelseren havde taget de fem brød og fiskene, »så [han] op mod himlen og velsignede dem, brød brødene« (Mark 6:41), hvorefter han gav dem til sine disciple, så de kunne dele dem ud til folket. Og det gjorde de så. Folket tog ikke blot en lille smule mad, fordi de var bekymret for om der var nok. De tog »så meget de ville have« (Joh 6:11) og »alle spiste og blev mætte« (Mark 6:42).

Jesus gav yderligere befalinger efter miraklet. Han sagde til disciplene: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde« (Joh 6:12). Disciplene samlede 12 kurve fulde af mad!

Det stod klart, at Jesus ved sin magt havde udført miraklet. Beretningen i Johannesevangeliet slutter med denne kommentar: »Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: ›Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden‹« (Joh 6:14).

Historien slutter ikke her. Alle disse begivenheder var blot en optakt til det, som Frelseren forkyndte bagefter. Han udførte dette mirakel på dramatisk vis, så folket tydeligt forstod, at han havde stor magt, og de var derfor bedre rustet til at anerkende hans lære – som havde langt større betydning end at spise brød og fisk.

Kort efter at Jesus havde udført dette mirakel, lærte han folket, at de ikke skulle gå så meget op i det fysiske brød, men i stedet søge det vigtigere brød: »Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer« (Joh 6:27).

Hans ord forvirrede folket. De tænkte stadig på de brød, som de havde spist. De forstod ikke betydningen af vendingen »livets brød«.

Jesus erklærede så: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste« (Joh 6:35).

Han forklarede videre: »Jeg er livets brød … Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid« (Joh 6:48, 50-51).

Nogle menneske blev vrede over hans ord. De mente, at de kendte Jesus, tømrerens Josefs søn. De glemte den magt, som Jesus havde anvendt til at udføre det store mirakel. Mange valgte at forlade ham. Jesus spurgte da sine tolv apostle: »Vil I også gå jeres vej?« (Joh 6:67). Peter svarede med et vidnesbyrd, som var vældig stærkt i al sin enkelhed: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord« (Joh 6:68).

Selv om Frelseren havde forberedt folket godt på at blive belært om hans guddommelige natur og mission, begreb de alligevel ikke betydningen af miraklet eller af Jesu ord om, at han er livets brød. Men de tolv, der anførtes af Peter, forsikrede ham om, at de havde et vidnesbyrd om det. Det må have været en stor trøst for Herren.

Mange vil måske mene, at miraklet med brødene og fiskene blot en gammel historie, som ikke er relevant i dag. Når de påstår dette, overser de meningen med denne mirakuløse historie og fatter ikke betydningen af »livets brød«.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »I vores flygtige fremgang og bedrevidenhed vender vi os måske også fra det livsvigtige evige livs brød; vi vælger måske faktisk at blive åndeligt fejlernærede og hengiver os til åndelig anorexi.«²

Bible Dictionary forklarer, at mirakler er »et vigtigt element i Jesu Kristi virke. De er ikke blot guddommelige handlinger, men udgør også en vigtig del af den guddommelige belæring« (s. 732; se også Guide til Skrifterne, Mirakel, s. 128). Miraklet med brødene og fiskene er et godt eksempel på denne definition. Jesus bespiste flere end 5000 mennesker med kun fem brød og to fisk – en guddommelig handling. Han erklærede, at han var »livets brød« – en guddommelig belæring.

Når vi ved, at Jesus Kristus er livets brød – det middel, hvorved alle kan opnå evigt liv – har vi et stort ansvar. Vi bør søge at føre folk omkring os til ham, så de kan få del i hans ord, ligesom folket, der blev mættet med brødene og fiskene. Vore venner ved måske ikke, at de sulter åndeligt. De søger måske at stille deres åndelige sult på mange forskellige måder, og som følge deraf føler de sig forvirret og fortabt. Vi må vise dem, hvordan de kan blive mættet åndeligt, nemlig ved at komme til Jesus Kristus, livets brød.