Fysisk og mental forberedelse for missionærer

Forebyggende forholdsregler er også absolut nødvendige for unge voksne, som forbereder sig til at tage på mission. I dag får omkring 3 procent af missionærerne deres mission afkortet på grund af enten fysiske eller mentale helbredsproblemer. At miste 3 ud af 100 missionærer virker måske ikke som mange. Men for personen og hans eller hendes familie har det stor betydning.

Jeg har i over et år tjent i en kaldelse, hvor jeg observerer de helbredsproblemer, som missionærerne støder på. Baseret på mine erfaringer i denne opgave ønsker jeg at sige følgende for at hjælpe de unge, som forbereder sig på at blive missionærer, for at mindske sandsynligheden for at udvikle disse helbredsproblemer.

Mange af disse helbredsproblemer, som missionærerne støder på, kan heldigvis forhindres med den rette forberedelse. Ældste David A. Bednar fra De Tolvs Kvorum fastslog: »Den allervigtigste ting, I kan gøre for at forberede jer på et kald til at tjene, er at blive missionærer, længe før I tager på mission.«¹

Jeg anbefaler, at helbredsforberedelsen begynder mindst to år før den forventede mission. De, som venter med at forberede sig til sidste minut, eller indtil efter de har modtaget deres kald om at tjene, vil måske ikke være parate og kan tilmed få deres mission udsat.

Fysisk forberedelse omfatter en rutinemæssig undersøgelse hos en læge og en tandlæge. I nogle tilfælde vil mental forberedelse kræve en evaluering af en psykiater eller psykolog.

Regelmæssig (daglig) motion. En missionær skal være i stand til i gennemsnit at gå 10 km og cykle 19 km om dagen. Kommende missionærer, som ikke går mere end fra bilen ind til klassen eller til jobbet, vil højst sandsynligt få ømme fødder og vabler, når de kommer ud i missionsmarken. De, som ikke er vant til at cykle regelmæssigt, vil også blive meget ømme ved at sidde på en sadel, når cyklen bliver deres vigtigste transportmiddel. En missionær, som ikke er i form, vil blive udmattet af missioneringen, og en træt missionær er mere modtagelig for modløshed og sygdomme end en missionær, som er i fysisk god form.

Kommende missionærer kan forberede sig på missionærlivets strabadser ved at skabe et regelmæssigt mønster af motion – gå, løbe eller cykle i en time om dagen. De, der udelukkende motionerer ved at spille elektroniske spil eller sende sms’er, skal bruge mindst fire måneder på at opnå et konditionsniveau, som tillader dem at nyde motionen.

Tilstrækkelig søvn. Selv om søvnbehovet varierer, har unge voksne som regel brug for at sove syv til otte timer pr. dag. Ideelt set bør de være i seng mellem kl. 22.30 og midnat og ude af sengen mellem kl. 6.30 og kl. 8.00. At være oppe til kl. 2.00 eller kl. 3.00 og sove indtil kl. 10.00 gør, at man er træt hele tiden og ønsker at sove indtil middag. At være oppe hele natten for at læse til eksamen i sidste øjeblik, spille videospil det meste af natten eller arbejde på natholdet kan være skadeligt, fordi det omstiller ens kropsur. Missionærer lever et skemalagt liv. De er i seng kl. 22.30 og oppe kl. 6.30 hver dag. Dette skema vil være svært at følge, medmindre den kommende missionær kommer ind i en lignende rytme i god tid før sin kaldelse.

Sunde spisevaner. Unge mennesker skal lære at nyde måltider bestående af proteiner og fibre, såsom magert kød, yoghurt, grøntsager og frugt snarere end at leve af sukker og fedt. Og at drikke mere end 330 ml sodavand om dagen er for meget.

Missionsafdelingen kræver, at missionærens bmi ikke overstiger 37. Det er faktisk på grænsen mellem fedme og sygelig fedme. Kommende missionærer skal stræbe efter at holde deres vægt inden for normalområdet og derved undgå fedmerelaterede helbredsproblemer. At være betydeligt under den normale vægt kan også have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Madlavningsfærdigheder. Forældre kan hjælpe deres sønner og døtre med at lære at tilberede enkle og sunde måltider. Jeg betoner ordet »enkel«, fordi missionærer ofte tilbereder mad på en varm kogeplade eller et enkelt gasblus og måske ikke har en ovn. Hver eneste kommende missionær har brug for at kende det grundlæggende ved madlavning og hygiejnisk håndtering af fødevarer. Da opvaskemaskiner sjældent findes i missionærernes bolig, er det også vigtigt at vide, hvordan man gør rent efter måltiderne med varmt vand og sæbe.

Personlig hygiejne. Personlig renlighed og at være velsoigneret er afgørende for missionærers succes under missionen. Gunstige førstegangsindtryk er varige. Rene hænder hjælper også missionærer med at forblive raske og forebygger spredning af smitsomme sygdomme.

Hudproblemer. Akne er et almindeligt problem blandt teenager. Personer med et alvorligt akneproblem bør få hjælp hos en læge, længe før de kommer til missionærskolen (MTC). En del aknemedicin kræver, at der bliver ført kontrol i en tidsperiode og bliver ikke brugt i missionsmarken.

Tandhygiejne. Forebyggelse er nøglen til en sund tandhygiejne. Dette betyder, at man tillægger sig en vane med at børste tænder mindst hver morgen og aften, dagligt bruger tandtråd og jævnligt besøger sin tandlæge. Al nødvendigt tandlægearbejde skal være færdigt, før der indsendes en missionæranbefaling. Tandregulering – hvilket ofte tager to år eller mere – skal være overstået før ankomsten til MTC.

Kroniske helbredsproblemer. Hovedpine er et almindeligt og vanskeligt helbredsproblem, som kan forværres under missionærtjenesten, og som kan være svært at vurdere og behandle i missionsmarken. Mave- og tarmproblemer, som forekommer nu og da, kan også blive kroniske under missionærtjenesten. Hjerteproblemer og vejrtrækningsproblemer, såsom astma, skal grundigt vurderes, før vedkommende påbegynder sin mission. Med den rette behandling kan mange helbredsproblemer blive stabile og gøre missionærtjenesten mulig, hvis behandlingen fortsætter under missionen.

Problemer med knogler og led opstået på grund af en skade kan kræve en operation. Ortopædiske operationer, og selv ledoperationer, medfører sædvanligvis en længere periode med genoptræning. Kommende missionærer skal sørge for at få passende ortopædisk hjælp i god tid (fire til seks måneder), før vedkommende påbegynder sin mission. En ung mand eller kvinde, som ankommer til MTC på krykker to uger efter en knæoperation, vil ikke være i stand til gå så langt, som det kræves i missionsmarken.

Vaccinationer. De, som forbereder sig på at tage på mission, skal følge det almindelige vaccinationsprogram og få opfølgningsvaccinationer på de rette tidspunkter. De skal også i god tid, før de tager på mission, have fået de særlige vaccinationer, som kræves i det land, hvor de skal tjene.

Fordelene ved vaccinationer overgår langt de ubetydelige risici, der er ved at modtage vaccinen. En vaccination gør en person immun mod sygdommen i en periode. Det kræver måske en opfølgningsvaccionation for at opretholde immunitet.

Alle mennesker oplever øjeblikke med tristhed, bekymring og modløshed. Dette er normalt, især når man mister eller sørger over nogen. Det er imidlertid nødvendigt at behandle ethvert følelsesmæssigt problem, som forstyrrer den normale daglige funktion, før vedkommende påbegynder sin mission.

Enhver uafklaret synd kan påvirke en persons mentale og fysiske helbred. Disse skal løses gennem fuldstændig omvendelse, når kommende missionærer mødes med deres biskop, inden modtagelse af deres kaldelse. Men når dette er gjort, kan der stadig være andre omstændigheder, som behøver at blive behandlet.

Humørsvingninger. De, som lider af kronisk eller tilbagevendende følelser af depression, tristhed, ængstelse eller angst, skal undersøges af en læge eller en psykolog. Humørsvingninger, især når hidsighed og vrede er indblandet, skal også undersøges. Behandling, deriblandt konsultationer og/eller medicinering, reducerer eller lindrer ofte humørsvingninger, hvilket muliggør missionering.

Unormale tankemønstre. Overdreven bekymring og skyldfølelse kan forringe en missionærs evne til at tjene. Perfektionisme, som er et fortærende behov for at være perfekt, kan også blive et invaliderende mentalt helbredsproblem. Tilbagevendende smertefulde tanker eller gentagende adfærd, såsom overdrevent at vaske sine hænder, er ofte et tegn på tvangstanker (OCD). Konsultationer med en læge eller en psykolog kan ofte behandle disse unormale tankemønstre på en effektiv måde.

Indlæringsproblemer. Da evnen til at lære og undervise er kernen i missionering, kan indlæringsproblemer, såsom opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser (ADD), skade missionærens fremgang. Alligevel kan en evaluering og behandling af indlæringsproblemer måske være med til at forbedre indlæringsevnen betydeligt. Nogle indlæringshandikap er måske ikke forenelige med en tilværelse som missionær. Forældre og kommende missionærer bør bønsomt rådføre sig med deres biskop samt fagligt kompetente personer om, hvorvidt det vil være muligt at gennemføre en forkyndende fuldtidsmission.

Spiseforstyrrelser. Da mennesker kan bruge mad som trøst og til at lindre depressive eller ængstelige følelser, kan det at spise udvikle sig til en afhængighed, som i sidste ende fører til overvægt. På den anden side kan det sociale pres om, at man skal være tynd eller endda undervægtig, føre til nervøs spisevægring (anorexi) eller abnorm sultfølelse (bulimi), begge sygdomme, som skaber alvorlige helbredsrisici. Disse forstyrrelser vil ikke løse sig selv under en mission. Fordi de er så svære at behandle, vil de måske ikke være forenelige med missionering.

Hjemve. Skønt en let form for hjemve er en normal del af missionsoplevelsen, kan det at forlade forældre og søskende fremkalde en ængstelse så intens, at det forstyrrer evnen til at sove eller spise. Hurtigt vægttab er almindeligt blandt missionærer med alvorlig adskillelsesangst. For at forebygge disse problemer bør kommende missionærer lære at være tryg ved at være væk hjemmefra. Længerevarende campingture eller at bo på et kollegium kan afsløre enhver tendens til alvorlig adskillelsesangst. De, som har problemer med at fungere, når de er væk hjemmefra, skal søge behandling hos en læge eller psykolog.

Sociale færdigheder. Missionering omfatter at møde og tale med mennesker i alle aldre og at tale foran grupper af mennesker. Kommende missionærer bør føle sig trygge ved at tale til ældre mennesker. De bør øve sig i at respektere andre og være venlige, lære passende bordskik og overholde andre sociale færdigheder. Det forventes også, at missionærer henvender sig til fremmede og indleder en samtale med dem. Derfor bør kommende missionærer lære at være trygge ved at tage initiativ til at kontakte mennesker og ved at samtale med mennesker uden for deres daglige omgangskreds af familie og venner. De bør også være opmærksomme på kulturelle forskelle i verden.

Arbejde. Missionering er lige netop arbejde. Der findes ikke noget nemt ved missionering, så unge bør udvikle evnen til at arbejde pålideligt. Gennem et fast arbejde tilegnes sådanne vaner, som at komme på arbejde til tiden, ikke blive unødvendigt væk fra arbejdet, udføre de tildelte opgaver godt, se efter mere arbejde, når de tildelte opgaver er løst, og ikke gå tidligt hjem. Et arbejde hjælper også unge til at forstå penges værdi. Hvor det er muligt, skal kommende missionærer planlægge at betale så meget som muligt af deres egen mission snarere end at være afhængige af bidrag fra forældre eller andre. Selv at betale for en del af sin mission vil hjælpe kommende missionærer til at lære at leve inden for det stramme missionærbudget.

Under forberedelsesforløbet til at tjene kan kommende missionærer muligvis opdage alvorlige fysiske eller følelsesmæssige problemer. De og deres forældre bør være fuldstændigt oprigtige og gøre opmærksom på alle helbredsproblemer og medikamenter på missionæranbefalingen.

Desværre kan nogle helbredsproblemer præsentere uovervindelige forhindringer i at tjene på en forkyndende fuldtidsmission. Det Første Præsidentskab har sagt: »Der findes værdige enkeltpersoner, som ønsker at tjene, men som ikke er kvalificeret på grund af de fysiske, mentale og følelsesmæssige udfordringer, som en mission kræver. Vi beder stavspræsidenter og biskopper om at vise disse enkeltpersoner både kærlighed og værdsættelse og på ærefuld vis løse dem fra forpligtelsen til en fuldtidsmission.«² I sådanne tilfælde kan en kirketjenestemission være en stor velsignelse, da den tillader enkeltpersoner at bo hjemme og modtage den passende lægehjælp, mens vedkommende udvikles og modnes i Herrens tjeneste. Forældre, biskopper og stavspræsidenter kan hjælpe med at opmuntre og arrangere passende alternativer.

Muligheder for kirketjenestemissioner kan også findes på Kirkens hjemmeside: www.lds.org. Vælg »Other Resources«, vælg derefter »Mission and Service Opportunities.« At fortsætte med en højere uddannelse eller en teknisk uddannelse, så man kan håndtere en kronisk lidelse bedre, er også et beundringsværdigt alternativ.

Når kommende missionærer forbereder sig i god tid, inden de indsender deres anbefalinger, kan de identificere og løse helbredsproblemer, forbedre deres fysiske styrke og blive mentalt og følelsesmæssigt bedre forberedt til at klare de anstrengelser, som kræves af missionærer. De vil så med større sandsynlighed fuldføre en vellykket mission fri for helbredsproblemer af betydning.

Nogle missionærer oplever desværre uforudsigelige sygdomme eller skader, mens de tjener. Flere end 50 læger og sygeplejersker tjener som fuldtidsmissionærer over hele verden, og yderligere 200 tjener som frivillige ved Kirkens hovedsæde – alt sammen for at hjælpe missionærer med helbredsproblemer. På vegne af denne lille hær af læger og sygeplejersker siger jeg: Vi er der for at hjælpe enhver missionær, som bliver syg eller skadet. Og vi beder hver eneste dag om, at vores missionærer må forblive sunde og beskyttet fra skader, når de tjener Herren og hans børn.