Afsluttende bemærkninger

Mit hjerte er fyldt nu, hvor vi skal afslutte denne konference. Vi er blevet undervist i rigt mål og opløftet åndeligt, mens vi har lyttet til talerne, der har lydt, og de vidnesbyrd, der er blevet båret. Vi takker hver eneste, der har deltaget, herunder også de brødre, der har bedt bønner.

Atter har musikken været vidunderlig. Jeg udtrykker personligt tak til dem, der er villige til at berige os med deres talenter og røre os og inspirere os i processen. Den smukke musik, som de frembringer, højner og beriger hvert konferencemøde.

Vi minder jer om, at de taler, vi har hørt under denne konference, bliver trykt i novemberudgaven af Ensign og Liahona. Når vi læser og studerer dem, bliver vi yderligere undervist og inspireret. Må vi i vores hverdag efterleve de sandheder, der er i dem.

Vi udtrykker vores store værdsættelse til de brødre, der er blevet afløst ved denne konference. De har tjent godt og har ydet væsentlige bidrag til Herrens værk. Deres hengivenhed har været fuldstændig. Vi takker dem fra hjertet.

Vi lever i en tid, hvor mange i verden har forladt den sikre ankerplads, der består i at overholde befalingerne. Det er en tid med eftergivenhed, hvor samfundet generelt rutinemæssigt ignorerer og bryder Guds love. Vi oplever ofte, at vi svømmer mod strømmen, og nogle gange virker det som om, at strømmen kan føre os bort.

Jeg mindes Herrens ord, der står i Eters Bog i Mormons Bog. Herren sagde: »I kan ikke krydse dette store dyb, medmindre jeg bereder jer mod havets bølger og de vinde, som er udgået, og de oversvømmelser, som skal komme.«¹ Mine brødre og søstre, han har beredt os. Hvis vi følger hans ord og efterlever befalingerne, vil vi overleve denne tid med eftergivenhed og ugudelighed – en tid, der kan sammenlignes med bølger, vind og oversvømmelser, der kan ødelægge. Han er altid opmærksom på os. Han elsker os og vil velsigne os, når vi gør det, der er rigtigt.

Hvor er vi taknemlige for, at himlene virkelig er åbne, at Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet, og at Kirken er bygget på åbenbaringens klippe. Vi er et velsignet folk med apostle og profeter på jorden i dag.

Nu, hvor vi tager hjem fra denne konference, nedkalder jeg himlens velsignelser over hver enkelt. Må I alle komme godt hjem. Når I overvejer det, I har hørt under denne konference, må I da sige ligesom kong Benjamins folk, der alle med en røst råbte: »Vi tror alle de ord, som du har talt til os; og vi ved også, at de er visse og sande som følge af Herren den Almægtiges Ånd, som har bevirket en mægtig forandring i os … så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt.«² Må hver eneste mand og kvinde, dreng og pige gå fra denne konference som et bedre menneske, end han eller hun var, da den begyndte for to dage siden.

Jeg elsker jer, mine brødre og søstre. Jeg beder for jer. Jeg beder jer atter om, at I husker mig og alle generalautoriteterne i jeres bønner. Vi er ét med jer i at føre dette storslåede værk fremad. Jeg vidner for jer, at vi alle er fælles om dette, og at hver eneste mand, kvinde og barn har en del at udføre. Må Gud give os styrke og evner og vilje til at udføre vores del godt.

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at dette værk er sandt, at vor Frelser lever, og at han vejleder og leder sin kirke her på jorden. Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at Gud, vor evige Fader, lever og elsker os. Han er virkelig vor Fader, og han er personlig og virkelig.

Må Gud velsigne jer. Må hans lovede fred være med jer i dag og altid.

Jeg siger farvel til jer, til vi atter mødes om godt et halvt år, og jeg gør det i Jesu Kristi navn, vor Frelser og Forløser og vor Talsmand hos Faderen. Amen.