Forberedelse til generalkonferencen

Min familie og jeg mener, at den bedste måde at berede sig til den næste generalkonference på er ved at fordybe sig i den vejledning, som blev givet ved den foregående. Når min hustru har en ledig stund, læser hun i Ensigns generalkonferencenummer. Derefter stræber hun efter at anvende de lærdomme, som hun finder. For eksempel fortalte hun mig, at ældste David A. Bednars tale om at forbedre kvaliteten af vore bønner har hjulpet hende til mere oprigtigt at søge næstekærlighed i opdragelsen af vore to viltre sønner.¹

Jeg stræber også efter at gennemgå den foregående konference. Når jeg tager til skolen om morgenen, lytter jeg til en tale, som jeg så overvejer og beder om, så profeternes budskaber kan grundfæste sig i mit hjerte og sind. Jeg samtaler med min himmelske Fader om den kommende dag og mit ansvar som ægtemænd, far, sidste dages hellig, studerende og samfundsborger.

En morgen føltes ældste L. Tom Perrys tale »Lad ham gøre det i enkelhed« særligt vedkommende for min situation.² Ældste Perry anvendte de principper, som Henry David Thoreau fremførte i Walden, for at vi kan forenkle vores tilværelse og opnå lindring fra verdens jag ved at styrke åndeligheden. På grund af mit krævende studie er familieudflugter dyrebare og sjældne for os. Men en sommer, før ældste Perry holdt sin tale, besøgte vi Waldens dam og tilbragte en eftertænksom stund inde i Thoreaus genskabte hytte. Vi fik mest muligt ud af den eftermiddag ved at soppe i Waldens dam og bygge sandslotte på stranden. Efter at vi kom hjem, takkede hele familien vor himmelske Fader for hans skaberværk, som vi havde nydt sammen.

Flere måneder senere, da jeg traskede hen ad de sneklædte fortove, mindedes jeg den dejlige sommerdag. Som følge af den oplevelse og ældste Perrys budskab fik jeg en bedre forståelse af, hvordan det at tilbringe tid sammen med sin familie er en afgørende del af det at leve et bevidst evangeliecentreret liv.

Ud over at vi hver især lytter til taler, så lytter vores familie også til en konferencetale på computeren søndag morgen, mens vi gør os klar til at gå i kirke. Engang oplevede min kone og jeg endda, at vores fireårige bad vores yngre søn om at være stille, så han kunne lytte til præsident Thomas S. Monson.

Frelserens lærdomme, som kommer fra nutidige profeters mund, er en velsignelse for vores familie. Det, at vi stræber efter at gøre profeterne, seerne og åbenbarerne til en del af vores hverdag, har banet vejen, for at Helligånden kan være vores stadige ledsager. Vi kan bestemt synge med på salmens ord: »Hav tak for profeten, du sendte«.³

Ved ofte at studere de råd, som gives ved generalkonferencerne, har min kone og jeg fået en bedre indsigt i Herrens seneste lærdomme, inden det bliver tid for den næste konference. Vi bliver åndeligt opløftet og er bedre beredt til at modtage hans aktuelle lærdomme gennem hans tjenere, profeterne.