Alene, men ikke ensom

Juans forældre har, lige siden han var helt lille, lært ham at følge de standarder, der velsigner ham. De har hjulpet ham med at udvikle hans talenter. »Lige siden jeg var lille, har jeg sat mig mål i Primary og Unge Mænd for at lære at spille instrumenter,« forklarer han. »Jeg kan spille violin, fløjte, klaver og nu også guitar. Jeg holder mest af guitaren.«

Juan har også sat sig personlige fitness-mål ud fra Min pligt mod Gud. Igennem årene har han dyrket taekwondo, svømning og gymnastik, og han har sågar været på skolens løbehold.

»Jeg elsker at lære. Det er derfor, jeg altid har taget imod udfordringen til at lære at spille et nyt instrument eller en ny sport, ja, at lære noget mere,« siger han.

Disse mål har også støttet et større mål. »Alt det, jeg har gjort, alt det, jeg har studeret, alle de fysiske forberedelser, alle de mål, jeg har sat mig – har alt sammen været med fokus på at udføre en mission,« forklarer han. »Og det at udføre en mission er blot en del af et andet mål: Nemlig at blive beseglet i templet og blive en god ægtemand.«

Selv om Juan er meget fokuseret, ved han, at det ikke er let at holde sig på den rette vej. For nogle år siden hentede han stor styrke hos de ældre, unge mænd i hans menighed. Men de fleste af dem er flyttet eller er rykket op i ældsternes kvorum, så Juan nu kun har få venner i Kirken til at støtte ham, når det er svært. I de situationer har Juan hentet styrke hos sine forældre og søskende – og fra sin himmelske Fader.

»Af og til føler man sig lidt alene, fordi man har andre standarder, en anden måde at leve på, at behandle andre på og andre mål i livet. Men sandheden er,« tilføjer Juan med eftertryk, »man er aldrig helt alene. Vi har jo altid bønnen, og vi kan altid søge nærmere vor himmelske Fader. Jeg har altid bedt om at få styrke til at gøre det rette, at have mod til at stå fast over for mine venner, når de gør noget, som er forkert.

Og ved du hvad?« fortsætter han. »Nogle gange har mine venner fortalt mig, at de beundrer mit eksempel og det, at jeg er stærk nok til at sige nej.«

Nogle af de fristelser, som Juan har mødt, var lette at afvise. Han havde let ved at sige nej, da en ven bød ham på spiritus. Det var en klar overtrædelse af befalingerne.

»Men til tider er fristelserne mere skjulte,« forklarer Juan. »Som der står i skrifterne, så er de til tider forklædte (se Matt 7:15). Fristelserne kan virke, som om de slet ikke er forkerte, fordi de ikke synes at overtræde nogen bestemt befaling. Det er i de tilfælde, at man skal bede for at være opmærksom på, hvad der foregår, så man ikke bliver forvirret. Ånden har hjulpet mig til at forstå det mange gange, når noget har været forkert, eller når folk prøver at få mig til at gøre noget dårligt.«

Mens Juan har forberedt sig på at komme på mission, har han fået nye venner i Kirken, som støtter ham.

»Jeg er et eksempel for andre unge nu, og det har været en velsignelse for mig,« siger han. »Det får mig til at indse, at indsatsen for at være stærk og trofast er umagen værd.«