Disciple og forsvaret af ægteskabet

Det er tilsyneladende nu min tid til at overvære begravelser. Jeg har set mange familier sige farvel for en tid til deres kære og til dem, de er beseglet til. Jeg forlader ofte begravelser og tænker: »Hvad vil jeg gerne have, at der bliver sagt om mig til min begravelse?«

Det er ikke for tidligt i livet at stille sig selv det spørgsmål. Hvad vil I gerne have, at der bliver sagt om jer til jeres begravelse?

Jeg håber, at der bliver sagt, at I var en god ægtemand og far eller en god hustru og mor, at I var retskafne, at I var venlige og tålmodige, at I var ydmyge og arbejdsomme, og at I var en person med dyder.

Den største vogter af alle dyder er ægteskabet og familien. Det gælder især dyderne kyskhed og troskab, som begge er nødvendige for at skabe et varigt og rigt belønnende partnerskab i ægteskabet og familieforhold.

Mænd og kvinder er skabt til det, de kan gøre og blive – sammen. Det kræver en mand og en kvinde at bringe et barn til verden. Der kan ikke byttes rundt på mødre og fædre. Mænd og kvinder er særskilte og komplementerende. Børn fortjener en chance for at vokse op med både en mor og en far.¹

I vil sandsynligvis opleve en stigende debat om definitionen på ægteskabet. Mange af jeres naboer, kollegaer og venner har aldrig hørt de logiske og inspirerede sandheder om betydningen af ægteskabet, som Gud selv har defineret det. I vil få mange muligheder for at styrke forståelsen af Herrens side af argumentet ved jeres eget fremragende eksempel, både personligt og som familie.

Apostlen Paulus forudså vores forhold, da han sagde:

»I de sidste dage skal der komme hårde tider.

For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere,

ukærlige, uforsonlige, sladderagtige … fjender af det gode …

de vil elske nydelser højere end Gud.«

Så konkluderede han: »Hold dig fra dem!« (2 Tim 3:1-5).

Paulus tilføjede denne advarsel efter sin bemærkelsesværdige profeti om vore dage: »Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus« (2 Tim 3:12).

Tænk over det! Det betyder, at i disse farefulde tider vil livet ikke være komfortabelt for Herren Jesu Kristi sande disciple. Men vi har hans billigelse. Han gav os denne forsikring: »Velsignede er alle de, som bliver forfulgt for mit navns skyld, for deres er Himmeriget« (3 Ne 12:10).

Kort sagt vil vi alle som disciple blive prøvet. Døgnet rundt hver dag har vi privilegiet at vælge mellem rigtigt og forkert. Det er en ældgammel krig, som begyndte i et rige, før jorden blev skabt. Og kampen bliver stadig mere intens hver dag. Der er mere end nogensinde brug for jeres personlige karakterstyrke.

Billede

A man is holding some paper doll art of a family. He is cupping it in his hands.

De dage er forbi, hvor man kunne være en stille og komfortabel kristen. Jeres religion handler ikke kun om at komme i kirke om søndagen. Det handler om at være en sand discipel fra søndag morgen til lørdag aften – 24/7! Der findes ikke noget, der hedder en deltidsdiscipel af Herren Jesus Kristus.

Jesus opfordrede enhver, som ønskede at være hans discipel til at tage sit kors op og følge ham (se Matt 16:24; Mark 8:34; L&P 56:2; 112:14). Er I klar til at træde ind i rækkerne? Eller skammer I jer over evangeliet? Vil I skamme jer over Herren og hans plan? (Se Morm 8:38). Vil I give efter for røsten fra dem, der vil have jer til at tilslutte jer den populære side af vores samfunds historie?

Nej! Zions ungdom vil ikke vakle! Jeg tror, at I vil udvise mod og forkynde Guds sandhed med klarhed og venlighed, selv når hans sandhed er politisk upopulær! Paulus viste os eksemplet, da han erklærede: »For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror« (Rom 1:16; se også 2 Tim 1:8).

Herrens disciple er forsvarere af det traditionelle ægteskab. Vi kan ikke give efter. Historien er ikke vores dommer. Et sekulært samfund er ikke vores dommer. Gud er vor dommer! Dommedag vil for hver enkelt af os blive afholdt på Guds egen måde og til hans tid (se Rom 2:5; Alma 33:22; Eter 11:20; L&P 88:104; 133:38).

Fremtiden for ægteskabet og for utallige menneskelige eksistenser bliver afgjort af jeres villighed til at bære et højtideligt vidnesbyrd om Herren og til at leve i henhold til hans evangelium. Stor beskyttelse er tilgængelig for os, når vi træder ned i dåbens vande og påtager os Jesu Kristi navn. Kong Benjamin forklarede det således: »Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre« (Mosi 5:7; se også v. 8).

Jeg værdsætter en udtalelse fra søster Sheri Dew, der tidligere sad i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, som hun kom med ved en nylig kvindekonference på Brigham Young University. Hun sagde: »Det helt centrale ved at blive en discipel er at gøre det, vi lover at gøre, hver gang vi modtager nadveren – hvilket er at ›altid erindre‹ Herren. Det betyder at erindre ham, når vi vælger, hvilke medier vi er villige til at udsætte vores sjæl for. Det betyder at erindre ham, når vi afgør, hvordan vi tilbringer vores tid, og når vi vælger mellem en stadig diæt af popkulturer eller Guds ord. Det betyder at erindre ham midt i en konflikt, eller når fristelsen lokker. Det betyder at erindre ham, når kritikere angriber hans kirke og håner sandheden. Det betyder at erindre, at vi har påtaget os hans navn.«²

Søster Dews budskab harmonerer med et budskab fra præsident Howard W. Hunter (1907-1995), hvor han sagde: »Hvis vores liv og vores tro er centreret om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, kan intet nogen sinde gå fuldstændig galt … hvis vi ikke centrerer vores liv om Frelseren og hans lærdomme, er der ingen succes, der nogensinde kan gå vedvarende godt.«³

Billede

family cutout with hands protecting it

Uanset hvor vi går, har I og jeg som Herrens disciple et højtideligt ansvar for at forkynde Guds vilje for alle mennesker. Og en af de mere krævende muligheder i vor tid er at stå fast og forsvare sandheden om ægteskabets hellige natur.

Vores budskab er formet ud fra guddommelig lære og kanoniseret i Bibelen:

»I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden« (1 Mos 1:1).

»Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem« (1 Mos 1:27).

»Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ›Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den‹« (1 Mos 1:28).

»Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de skal blive ét kød« (1 Mos 2:24).

»Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker« (1 Mos 3:20; se også Moses 4:26).

Gud er Fader til alle mænd og kvinder. De er hans børn. Det var ham, der indstiftede ægteskabet som en forening af en mand og en kvinde. Ægteskabet blev ikke skabt af menneskelige dommere eller lovgivere. Det blev ikke skabt af tænketanke, ved folkeafstemning eller af ofte citerede bloggere eller eksperter. Det blev ikke skabt af lobbyister. Ægteskabet blev skabt af Gud!

De ti bud forbød ægteskabsbrud og begær (se 2 Mos 20:14, 17; 5 Mos 5: 18, 21).

Disse meget gamle bud blev senere givet til folket på Det Nye Testamentes tid (se Matt 5:27-28; 19:18; Rom 13:9) og på Mormons Bogs tid (se Mosi 13:22, 24; 3 Ne 12:27). I nutidig åbenbaring har Herren atter bekræftet: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og holde dig til hende og ingen anden« (L&P 42:22).

Den ægte intimitet, således som Skaberen har planlagt det, benyttes kun i den hellige forening mellem en mand og en hustru, fordi den er beriget af sandhed og forædlet ved at ære de pagter, som en mand og hustru indgår med hinanden og med Gud. Det er afgørende at bemærke, at fuldstændig troskab over for de pagter forbyder pornografi, begær eller misbrug i enhver form.

Socialt og politisk pres for at ændre ægteskabslovene har medført praksis, der er i modstrid med Guds vilje omkring den evige natur og hensigt med ægteskab. Mennesket kan ganske enkelt ikke gøre det moralsk, som Gud har erklæret for umoralsk. Synd, selv om det er lovliggjort af mennesker, er stadig synd i Guds øjne.

Brødre og søstre, forkynd omspændt med den uigendrivelige sandhed jeres kærlighed til Gud! Forkynd jeres kærlighed til alle mennesker, »uden ondsind over for nogen, med næstekærlighed til alle.«⁴ De er som Guds børn vore brødre og søstre. Vi værdsætter deres rettigheder og følelser. Men vi kan ikke godkende bestræbelser på at forandre guddommelig lære. Det er ikke op til mennesker at ændre den.

Gud elsker sine børn. Og hvis de elsker ham, vil de vise den kærlighed ved at holde hans befalinger (se Joh 14:15, 21; 1 Joh 5:2; L&P 46:9; 124:87), herunder kyskhed før ægteskabet og fuldstændig troskab i ægteskabet. Skrifterne advarer om, at adfærd, der er i modstrid med Herrens befalinger, ikke blot vil berøve par for den guddommeligt godkendte intimitet, men også vil medføre Guds strenge dom (se 3 Mos 26:15-20; Sl 89:32-33; Matt 5:19).

Den mest ædle længsel i menneskets hjerte er efter et ægteskab, som vil vare ved ud over døden. Fuldstændig troskab mod pagter indgået i hellige templer vil tillade, at mand og hustru kan blive beseglet til hinanden i al evighed (se L&P 132:7, 19).

Byrden ved at være discipel er tung. Som Herrens disciple vil I stå som forsvarere af ægteskabet. Og hvis I er oprigtige og trofaste, vil han ikke blot hjælpe og beskytte jer (se L&P 84:88), men han vil også velsigne jeres familie (se Es 49:25; L&P 98:37).

I er begunstigede af Herrens uendelige forsoning. På grund af ham vil I til sidst blive belønnet med udødelighed. Og på grund af ham kan I nyde velsignelsen ved evigt liv sammen med ham og med jeres familie.