Hvor er jeres kirke?

Billede

view of a street from inside a car

I mine år i militæret var det sommetider en udfordring at finde en sidste dages hellig kirke. Med kort varsel kunne jeg befinde mig i en ny by eller endda et nyt land.

En søndag befandt jeg mig i Amsterdam i Holland. Kl. 8.30 bekendtgjorde vores oberst uventet, at vi havde fri den dag. Jeg var allerede i uniform og overtalte en ven til at køre mig til kirke. I hans lejede bil havde vi denne samtale:

Ven: »Hvor er så jeres kirke?«

Mig: »Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig været i denne by før. Men hvis du kan finde bymidten omkring kvart i ni, så kan vi finde den.«

Ven: »Hvorfor? Hvad sker der kvart i ni?«

Mig: »Det er det tidspunkt, hvor vi ser mormonmissionærerne på vej til kirke.«

Ven: »Jeg troede, at du sagde, at du aldrig havde været her før.«

Mig: »Det har jeg ikke.«

Ven: »Hvordan ved du så, at der er en kirke her?«

Mig: »Jo, der er helt sikkert en kirke og mormonmissionærer.«

Ven: »OK, vi er nu i bymidten. Den er kvart i ni, og jeg kan ikke se nogen missionærer.«

Mig: »Der er de.«

Ven: »Hvor? Du mener de små figurer langt væk, som går over gaden? Vi kan ikke engang se, hvem de er herfra.«

Da vi nåede hen til missionærerne, sprang jeg ud af bilen og havde en livlig samtale med dem, gav hånd, fortalte vittigheder, lo og smilede.

Mig: »Tusind tak, fordi du kørte mig.«

Ven: »Jeg troede, du sagde, at du ikke kendte disse fyre?«

Mig: »Det gør jeg ikke. Vi har lige mødt hinanden.«

Ven: »Sådan taler folk ikke, medmindre de allerede kender hinanden.«

Mig: »Lad mig forklare det senere.«

Ven: »Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde dette sted igen, og du har ikke sagt, hvornår jeg skal hente dig.«

Mig: »Møderne varer i tre timer. Derefter vil en familie invitere mig på middag. Når vi har spist og talt lidt, kører de mig tilbage til hovedkvarteret.«

Ven: »Du ved da ikke, om nogen vil invitere dig på middag og køre dig hjem.«

Jeg forsikrede ham om, at der ville blive sørget godt for mig og takkede ham igen.

Møderne var inspirerende. Jeg sagde ja til den første af tre middagsinvitationer. Under middagen havde vi en oplysende samtale om Kirkens vækst i Holland.

Jeg er blevet velsignet med at finde mange kirkemedlemmer i mit liv. Nogle gange har vi mødtes i fyrstelige hjem og nogle gange i ydmyge hytter. Nogle gange har vi mødtes i forladte og støvede barrakker. Nogle gange har vi mødtes i hospitalskirker. Nogle gange har vi mødtes i store telte eller udenfor under åben himmel.

Uanset hvor vi har mødtes, er jeg altid glad for, at jeg har gjort en indsats for at finde Kirken. Som Herren har sagt: »For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem« (Matt 18:20).