Styrken i hjemmeundervisning

Billede

Two men are shaking hands in a driveway by a car. There is a yellow toy truck behind the back wheel of the car.

Jeg skulle være hjemmelærer sammen med bror Erickson, et ældre medlem i min menighed, som var en ihærdig hjemmelærer. Han fik mig til at træffe aftalerne, hvilket jeg ikke havde noget imod.

En af vore familier, familien Wright (navnet er blevet ændret), var ikke aktivt involveret i Kirken. Da jeg ringede til dem, sagde bror Wright: »Ring aldrig mere til mig.«

Jeg fortalte bror Erickson, hvad der var sket. Da han næste måned bad mig om at ringe til familien Wright igen, mindede jeg ham om, at bror Wright ikke ønskede, at vi ringede. Bror Erickson insisterede på, at jeg alligevel ringede, så det gjorde jeg. Da bror Wright tog telefonen, bad jeg ham om ikke at lægge på og fortalte ham, at min hjemmelærerkammerat havde insisteret på, at jeg ringede. Jeg spurgte om, vi kunne være hans hjemmelærere ved blot at ringe en gang om måneden. Det gik han med til.

Fra da af ringede jeg til familien Wright hver måned. Hver gang jeg ringede, sagde bror Wright: »Nu har du ringet.« Så lagde han på. Jeg havde det fint med det, og bror Erickson bad ikke om mere.

Da der var gået flere måneder, foreslog bror Erickson, at vi fastede for familien Wright. Jeg accepterede, så en søndag bad og fastede vi for at finde ud af, hvordan vi kunne nå ind til bror Wright. Da jeg næste morgen passerede familien Wrights hjem på vej til arbejde, kom bror Wright ud af huset. Jeg kunne se en legetøjslastbil under et af hans baghjul, så jeg standsede og udpegede det. Han takkede mig.

»Forresten,« sagde jeg, »så er jeg din hjemmelærer.«

Han takkede mig igen, da jeg kørte videre.

Jeg ringede til bror Erickson for at fortælle ham, hvad der var sket. Han bad mig om at ringe til bror Wright for at arrangere et hjemmelærerbesøg den efterfølgende aften, hvilket jeg gjorde. Bror Wright var både venlig og imødekommende. Vi havde et godt besøg hos familien og traf en ny aftale. Jeg forlod deres hjem med et større vidnesbyrd om faste og bøn og om betydningen af at være hjemmelærer.

Senere den uge hørte vi, at bror Wright havde tilladt fuldtidsmissionærerne at begynde at undervise hans 15-årige datter. Hun havde bedt i månedsvis om, at hendes far ville blødgøre sit hjerte og tillade hende at blive døbt. Med tiden begyndte familien at komme i kirke, og bror Wright gav til sidst sin datter tilladelse til at blive døbt. Det var faktisk ham selv, der døbte hende.

Jeg er taknemlig for, at bror Erickson var i harmoni med Ånden. Hans indblik gennem denne tid gav mig et større vidnesbyrd om kraften og mulighederne ved hengiven hjemmeundervisning.