Vi tror på at være ydmyge

Når vi bliver medlemmer af Jesu Kristi Kirke, indgår vi pagt om altid at erindre ham, påtage os hans navn og holde hans befalinger (se L&P 20:77). Enhver synd forhindrer os i at holde denne pagt, men der er en synd, mere end nogen anden, som vi skal undgå, fordi den fører til så mange andre: Stolthed.

»De fleste mennesker opfatter stolthed som selvoptagethed, indbildskhed, pral, overlegenhed eller hovmod,« belærte præsident Ezra Taft Benson (1899-1994). »De er alle træk ved denne synd, men det mest centrale har vi endnu ikke beskrevet.« Han sagde: »Det centrale træk ved stolthed er fjendtlighed [had eller fjendskab] – fjendtlighed over for Gud og vore medmennesker.«¹

Fjendtlighed over for Gud er »åndeligt set som at sige ›min vilje ske, og ikke din‹ … Stolte mennesker kan ikke acceptere, at Gud har myndighed til at give dem retningslinjer i livet … De stolte ønsker, at Gud skal være enig med dem. De er ikke interesseret i at ændre opfattelse for at blive enige med Gud.«²

Fjendtlighed over for vore medmennesker giver udslag på mange forskellige måder: »Ved at finde fejl, sladre, bagtale, surmule, leve over evne, misunde, begære, ved at afholde sig fra at være taknemlig og rose andre for at kunne opløfte dem, samt ved at man er utilgivende og jaloux.«³

Stolthed forhindrer vores fremgang, skader vore forhold og begrænser den tjeneste, vi kan yde. Præsident Benson foreslog denne løsning: »Kuren mod stolthed er ydmyghed – sagtmodighed, underdanighed. Det er et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd.«⁴ Han lærte os, at »den ydmyge efterkommer Guds vilje – han frygter Guds dom og reagerer på sine medmenneskers behov … Lad os vælge at være ydmyge.«⁵

Følgende illustrationer kan vise forskellige måder, vi kan vælge at være ydmyge på.

Billede

Product Shot from August 2015 Liahona