2016
Højdepunkter fra aprilkonferencen 2016 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Maj 2016


Højdepunkter fra aprilkonferencen 2016 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Mødet lørdag formiddag ved aprilkonferencen begyndte med en opfordring fra præsident Henry B. Eyring, som opfordrede de lyttende til at bede for talerne og korene, både før og mens de taler eller synger. Og ved afslutningen af konferencen søndag eftermiddag bemærkede ældste Jeffrey R. Holland: »Hvis I i de kommende dage skulle opdage … ting i jeres eget liv, som ikke lever op til de budskaber, I har hørt denne weekend … skal I ikke blive sørgmodige … det gode ved evangeliet er, at vi får point for at forsøge, også selv om det ikke altid lykkes« (side 125, 126).

Deres opfordring til handling forberedte og understregede præsident Thomas S. Monsons opfordring: »Når vi overvejer de beslutninger, vi træffer i livet hver dag … så har vi truffet det rette valg, hvis vi vælger Kristus« (side 86).

Andre højdepunkter fra konferencen omfatter:

  • Præsident Monsons bekendtgørelse af fire nye templer i Belém i Brasilien, Quito i Ecuador, Lima i Peru (det andet tempel der) og Harare i Zimbabwe (se historien på side 142).

  • Opretholdelsen af 11 nye generalautoriteter (deres biografier begynder på side 131).

  • Opretholdelsen af et nyt hovedpræsidentskab i Primary (deres biografier begynder på side 136).

  • Bekendtgørelsen af et nyt initiativ, hvor enkeltpersoner og familier kan række ud lokalt for at hjælpe flygtninge (se side 13, 111 og 141).

  • Et fokus på familieforhold, især på mænds roller som ægtemænd, fædre og præstedømmebærere.

  • Lærdomsmæssige indblik fra talerne som fx dette fra ældste Dale G. Renlund: »Når vi kommer Gud nærmere, vil den styrkende kraft i Jesu Kristi forsoning tilflyde os. Og vi vil som disciplene på rejsen til Emmaus opdage, at Frelseren hele tiden har været os nær« (side 42).