2016
Ældste S. Mark Palmer
Maj 2016


Ældste S. Mark Palmer

Generalautoritet og halvfjerdser

I 1992 var tid et værdifuldt og knapt gode for ældste S. Mark Palmer og hans hustru, Jacqueline.

Ældste Palmer tjente i stavens højråd. Han arbejdede også hårdt for at få sin karriere i gang. Søster Palmer tid var også fuldt belagt. Familien Palmer boede i Austin i Texas i USA og havde seks børn, deriblandt en lille dreng på seks måneder.

Da deres stavspræsident opfordrede dem til at tjene som tempeltjenere i templet i Dallas i Texas, vidste de ikke, hvordan de skulle kunne klare endnu en pligt. Med de tog imod kaldet – og bad derefter Herren om hjælp.

Det at tage bussen en gang om måneden for at tjene hele dagen i templet krævede ofre og omhyggelig planlægning. »Men det velsignede vores liv utroligt meget,« siger ældste Palmer.

Det at tjene i templet, tilføjer han, forberedte ham åndeligt til fremtidige præstedømmekaldelser. Det gjorde ham også til en bedre ægtemand og far, og han fandt balance i sit travle liv.

»At tage til templet ofte hjælper dig med at nulstille dine prioriteter og minder dig om de pagter, du har indgået,« siger han.

Stanley Mark Palmer blev født den 11. februar 1956, i Te Puke i New Zealand som søn af Kenneth og Jill Palmer. Hans familie tilsluttede sig Kirken, da han var lille. Han udførte en fuldtidsmission i Wellington-missionen i New Zealand.

Da han havde fået en bachelor på University of Auckland, påbegyndte han en MBA på Brigham Young University. Da han boede i Provo i Utah i USA, mødte han en hjemvendt missionær, der hed Jacqueline Wood, på en blind date. De blev gift den 18. december 1981 i templet i Salt Lake City. Ældste og søster Palmer har seks børn og ni børnebørn.

Ældste Palmer er grundlægger og direktør for SMP Ventures, en firma, der arbejder med ejendomsudvikling. Han har tjent som biskop, stavspræsident, præsident for Spokane-missionen i Washington (2009-2012), som midlertidig præsident for Sydney Syd-missionen i Australien (2014) og områdehalvfjerdser.