2016
Ældste Joaquin E. Costa
Maj 2016


Ældste Joaquin E. Costa

Generalautoritet og halvfjerdser

En ven, der legede Kirsten Giftekniv, ledte Joaquin Esteban Costa ind på den vej, der førte til hans omvendelse til Jesu Kristi Kirke, et tempelægteskab og ansvar som leder i Kirken.

Joaquin Costa blev født den 8. marts 1965 som søn af Eduardo J. Costa og Graciela M. Fassi. Da han studerede på universitetet i Buenos Aires i Argentina præsenterede en ven Alin Spannaus, der nu er områdehalvfjerdser, ham for Renee Varela. Renee var andengenerations-sidste dages hellig og tøvede derfor, før hun sagde ja til at gå på date med den 21-årige, der ikke var medlem af Kirken. Efter tre dates besluttede hun, at hun »kunne lide ham for meget« og følte, at de ikke skulle date mere. Da skoleåret sluttede, vendte han tilbage til sin fødeby, Entre Rios i Argentina.

Renee tog imod et kald til at tjene i Osorno-missionen i Chile. Da hun kom hjem igen, arrangerede bror Spannaus, at hende og Joaquin kom med til den samme fest, hvor Joaquin inviterede hende ud. »Jeg bad og besluttede mig for at give ham en chance,« siger søster Costa.

Snart efter begyndte Joaquin at lære om Kirken. Da han studerede sammen med missionærerne, bad Renee ham om at bede og læse Mormons Bog fra start til slut.

»Han nåede ikke til slutningen, før han fik et stærkt vidnesbyrd,« siger søster Costa. »Han blev ikke døbt bare for at gøre mig glad. Vi datede i yderligere et år og blev så gift i templet i Buenos Aires i Argentina i 1989.«

Ældste Costa fik en bachelor i økonomi i 1987 fra University of Buenos Aires. Det unge par flyttede til Provo i Utah i USA, hvor han fik en MBA i 1994 fra Brigham Young University. De og deres voksende familie, der omfatter fire børn, boede i Chicago i Illinois i USA, da han arbejdede for et multinationalt investeringsbank- og finansieringsfirma. Hans karriere førte hans familie tilbage til Argentina i nogle få år og derefter til Tjekkiet og så til Oman. I de sidste to år har han og hans familie boet i Lima i Peru, hvor han har arbejdet med et dansk investeringsfirma, der fokuserer på mikrofinansiering.