En metode til at undgå at føle, at man sidder fast

Når vi stræber efter at efterleve evangeliet som enlig voksen, kan det være svært ikke at fokusere på visse områder af vores liv, som vi ville ønske var anderledes. Sommetider føles det som om, at vi har nået en grænse i vores udvikling. For mig går følelsen af på visse måder at sidde fast op og ned, og den kan ramme mig i dage, måneder og gradvist hen over år. Jeg har altid haft mange grunde til at være glad og have det godt med livet, men på et tidspunkt ramte den følelse mig særligt hårdt.

I den tid spurgte min teenagenevø mig om han måtte være sammen med mig. Han havde indset et behov for at sætte mål for sit liv og bad om råd. Jeg følte ikke nødvendigvis, at jeg var i en stærk position til at tilbyde stor visdom, men jeg lyttede. Jeg vidste, at jeg kunne »anråbe« Gud om hjælp (se Alma 34:17-27) og bad om at kunne sige noget betydningsfuldt til ham. Som svar kom jeg i tanker om Lukas 2:52: »Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.«

Da jeg stræbte efter at fokusere på min nevøs behov i stedet for mine egne, begyndte noget at ændre sig i mig. Min nevø og jeg talte om, hvordan Kristus voksede åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt, og det kunne vi også. Selvom min nevøs behov adskilte sig fra mine, var disse fire udviklingsområder relevante for os begge. Mens jeg talte om dette skriftsted, indså jeg, at det besvarede mine egne spørgsmål om, hvordan jeg skulle komme videre.

Da jeg stræbte efter at udvikle mig på samme måde som Frelseren, ændrede mit fokus sig, og den ændring medførte yderligere velsignelser. Men som præsident Russell M. Nelson har lært os: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«¹ Min indsats for at udvikle mig mere som Jesus Kristus hjalp med at trække opmærksomheden væk fra den situation, der havde opslugt mit fokus og omdirigeret det til områder, jeg kunne arbejde produktivt med. Jeg blev i stand til at bevæge mig fra indre overvejelser til ydre handling.

Jeg overvejede oprigtigt, hvordan jeg kunne udvikle mig på hvert område, der nævnes i Lukas 2:52, fra mere konsekvent at komme i templet til at gennemføre et langt cykelløb.

Billede

Templet i Memphis i Tennessee

Foto af templet i Memphis i Tennessee: James Whitney Young

Inden for hvert område af mine mål gjorde jeg mig nogle observationer:

1. Når jeg arbejdede på et mål, følte jeg ofte, at Kristus styrkede mig både åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt inden for det ene mål.

2. Sjældent, om overhovedet, blev noget isoleret mål opfyldt uden at det berørte andre områder af udvikling – de syntes at påvirke og bygge på hinanden. Forbedring på et område førte til forbedring på alle andre områder. Forsømmelse af et område påvirkede ligeledes alle andre områder. Jeg indså, at hvert område fortjener opmærksomhed.

3. Næsten alle mål omfattede andre mennesker – enten at lære af dem eller dele tanker og oplevelser med dem – og styrke relationerne.

Jeg har til stadighed mulighed for at se og blive inspireret af andres udvikling, og jeg håber, at jeg kan gøre det samme for dem. Jeg talte for nylig med en enlig ven, der føler sig fanget og frustreret over nogle livssituationer. Jeg lyttede for at forstå, og så var jeg i stand til at fortælle om oplevelser, der havde hjulpet mig, og hvert område af udvikling pegede tilbage til Frelseren.

Selvom alt ikke er løst på alle de områder af livet, der for mange år siden gjorde, at jeg følte mig fastkørt, har jeg ændret mig og lært at fokusere mere på Frelseren og stræbe efter at udvikle mig som ham. Som præsident Nelson har sagt: »Der er dog meget, vi kan kontrollere. Vi fastsætter selv vores prioriteter og bestemmer, hvordan vi bruger vores energi, tid og midler. Vi vælger dem, som vi vil henvende os til for at få sandhed og vejledning.«² Uanset hvad vores omstændigheder er kan udviklingsområderne i Lukas 2:52 hjælpe os til at ændre vores fokus og finde yderligere glæde og fremgang gennem vor himmelske Fader og Frelseren.