Hvad nu, hvis jeg tilsyneladende ikke kan føle Ånden?

Når vi prøver at føle Ånden, er det vigtigt, at vi begynder med en forståelse af, hvem Helligånden er, og hvordan han taler til os. Det er forskelligt, hvordan hver person modtager åbenbaring; for eksempel føler nogle mennesker almindeligvis varme, mens andre oftere føler fred. Sådanne tilskyndelser og følelser kan komme til os alle på forskellig vis på forskellige tidspunkter. Tænk over en gang, hvor I har mærket Helligånden. Overvej at nedskrive, hvad I følte på de tidspunkter. Når I gør det, kan det hjælpe jer til at se, hvordan Ånden taler til jer og hjælpe jer til at genkende det, når I føler sådan nu – hvilket er et bevis på, at Helligånden virker i jeres liv. Her er et uddrag af det, som flere profeter og apostle har sagt om Helligåndens væsen:

• Præsident Nelson: »Helligånden er Guddommens sendebud. Han vil bringe tanker til jeres sind, som Faderen og Sønnen ønsker, at I modtager. Han er Talsmanden. Han vil bringe en følelse af fred i jeres hjerte. Han vidner om sandhed og vil bekræfte, hvad der er sandt, når I hører og læser Herrens ord.«³

• Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »At altid have Ånden hos os vil sige at have Helligåndens vejledning i vores daglige liv. For eksempel kan vi blive advaret af Ånden for at modstå fristelsen til at øve ondt … Hvis vi tager nadveren i tro, vil Helligånden være i stand til at beskytte os og dem, vi elsker, mod de fristelser, der kommer med større intensitet og hyppighed. Helligåndens ledsagelse gør det gode mere attraktivt og fristelser mindre spændende. Det bør i sig selv være nok til at få os til at beslutte os for at forblive værdige til altid at have Ånden hos os. Ligesom Helligånden styrker os mod ondt, giver han os også kraft til at skelne mellem sandt og falskt.«⁴

• Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum: »Helligånden er det tredje medlem af Guddommen; Han er et væsen af ånd, og han vidner om al sandhed. I skrifterne omtales Helligånden som Talsmanden (se Joh 14:16-27; Moro 8:26), lærer (se Joh 14:26; L&P 50:14) og åbenbarer (se 2 Ne 32:5). Åbenbaringer fra Faderen og Sønnen tilvejebringes gennem Helligånden. Han er Faderens og Sønnens budbringer og vidner om dem.«⁵

• Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum: »Husk Herrens løfte: ›Jeg vil give dig af min Ånd, som skal oplyse dit sind, som skal fylde din sjæl med glæde‹ (L&P11:13). Jeg elsker dette løfte. Den glæde, der fylder vores sjæl, kommer med et evigt perspektiv, der står i modsætning til vores dagligdag. Den glæde kommer som fred midt i sorg og savn. Den giver fred og frygtløshed, viser os evangeliets sandheder og øger vores kærlighed til Herren og alle Guds børn.«⁶

• Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Tre åbenbarede sandheder, der giver os kundskab om Helligånden … er, at Helligånden er det tredje medlem af Guddommen, Helligånden er en person, der består af ånd, og Helligåndsgaven kommer ved håndspålæggelse … Tre svar på spørgsmålet: ›Hvordan hjælper Helligånden jer?‹ [er, at] Helligånden advarer, Helligånden trøster, og Helligånden vidner.«⁷

• Præsident Boyd K. Packer (1924-2015): »Disse meget fine åndelige kommunikationer kan ikke ses med vore øjne eller høres med vore ører; det er en røst, som man føler mere end man hører … Åndens røst beskrives i skrifterne som hverken høj eller barsk, ikke en tordenrøst, ej heller en røst af stor tumultagtig larm, men snarere som stille og sagte, af fuldkommen mildhed, som havde det været en hvisken, og den kan gennembore selve sjælen og få hjertet til at brænde.«⁸

I kan lære mere om, hvordan Helligånden taler i emneoptegnelserne om »Helligånden« i generalkonferencen og Evangeliske emner.

Overvej: Hvordan har jeg følt Helligånden tale til mig?

Modtagelse af Helligåndsgaven er uadskilleligt forbundet med vores dåbspagt, og det kræver en indsats fra vores side for at modtage pagtens lovede velsignelser. Vi bliver mindet om det, vi har lovet at gøre, og hvad vi til gengæld bliver lovet hver uge, når vi tager nadveren: Vi lover at påtage os Kristi navn, altid erindre ham og holde hans befalinger, og vi bliver lovet altid at have hans Ånd hos os, når vi gør det (se L&P 20:77, 79).

For at modtage Helligåndens konstante ledsagelse må vi gøre vores del. Overvej til at begynde med dette råd fra Kirkens ledere:

• Præsident Nelson: »Når vi søger at være Jesu Kristi disciple, må vores indsats for at høre ham til stadighed være mere tilsigtet. Det kræver en bevidst og konsekvent indsats at fylde vores dag med hans ord, hans lærdomme, hans sandheder.«⁹

• Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab: »Behovet for at holde vores personlige tempel rent for at have Helligåndens ledsagelse og vejledning forklarer vigtigheden af befalingen om at tage del i nadveren på sabbatten … Omvendelse bør også gå forud for, at vi fornyr vores pagter ved at tage nadveren, så vi kommer til den hellige ordinance med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd (se 2 Ne 2:7; 3 Ne 12:19; L&P 59:8). Når vi fornyr vores dåbspagter og bekræfter, at vi ›altid vil erindre ham‹ (L&P 20:77), vil Herren forny den lovede syndsforladelse for os under de forhold og på det tidspunkt, han vælger. Et af de primære formål med og følgerne af denne fornyelse af pagter og renselse fra synd er, at ›vi altid må have hans Ånd hos os‹ (L&&P 20:77).«¹⁰

• Præsident Eyring: »Der er mange grunde til, at vi har brug for Helligånden som en konstant ledsager. Vi ønsker den, alligevel ved vi af erfaring, at det ikke er nemt at fastholde den. Vi tænker, siger og gør alle ting i vores daglige liv, der kan støde Ånden. Herren lærte os, at Helligånden vil være vores konstante ledsager, når vores hjerte er fyldt af næstekærlighed, og når dyd uophørligt pryder vore tanker (se L&P 121:45) … Når I viser jeres villighed til at adlyde, vil Ånden sende jer flere tilskyndelser om, hvad Gud ønsker, at I gør for ham. Når I adlyder, vil Åndens tilskyndelser komme oftere og komme tættere og tættere på noget, der er konstant følgeskab. Jeres kraft til at vælge det rette vil øges.«¹¹

• Ældste Stevenson: »Det er afgørende for vores fysiske og åndelige sikkerhed, at vi beholder Helligåndsgaven. Vi begynder på dette ved at stræbe efter at holde befalingerne, bede personligt og sammen som familie, læse i skrifterne og stræbe efter kærlige og tilgivende forhold til vores familie og vores kære. Vi bør pryde vores tanker, handlinger og sprog med dyd. Vi bør tilbede vor himmelske Fader i vores hjem, i kirken, og, når som helst det er muligt, i templet. Hold jer nær ved Ånden, så vil Ånden holde sig nær jer.«¹²

• Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum: »Vor Fader forventer, at du lærer, hvordan man opnår … guddommelig hjælp ved at udøve tro på ham og hans hellige Søn, Jesus Kristus. Hvis du modtog ved blot at spørge og bede om inspireret vejledning, ville du blive svag og mere afhængig af dem. De ved, at afgørende personlig udvikling kommer af, at du kæmper med at lære, hvordan du bliver ledt af Ånden.«¹³

Overvej: Hvad kan jeg gøre for at ære mine pagter med Gud mere?

Selv om vi lever værdigt til at have Helligånden og gør, hvad Herren beder os om, kan vi stadig finde det særligt svært at føle Helligånden, når vi er dybt inde i depression og lignende mentale prøvelser. »En manglende evne til at føle Ånden eller en generel følelse af apati eller følelsesløshed er ofte et symptom på dårligt mentalt helbred. Gud har ikke svigtet jer.«¹⁴ Hvis mentalt helbred kan begrænse vores evne til at føle Ånden, kan vi rådføre os med betroede kære, kirkeledere og psykologer; huske på oplevelser, hvor vi tidligere har følt Ånden; og gøre vores hjem til et fredfyldt sted, hvor Ånden kan dvæle.¹⁵

Når vi kæmper for at føle Ånden eller føle noget overhovedet, kan vi have tro på vor himmelske Faders kærlighed til os. Vi kan stole på Frelserens løfte: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« (Joh 14:18). Og vi kan fortsætte med at bede om, at Helligånden, Talsmanden, vil give os fred i fremtiden.

Vi kan også huske, at Gud har mange andre måder at hjælpe os til at føle hans kærlighed på. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Bare fordi Jesus gik en så lang og ensom sti fuldstændigt alene, behøver vi ikke gøre det. Hans ensomme vandring købte os storartet selskab på vores lille stykke af den sti – vor himmelske Faders barmhjertige omsorg, det aldrig svigtende selskab af denne elskede Søn, Helligåndens fuldendte gave, engle i himlen, familiemedlemmer på begge sider af sløret, profeter og apostle, lærere, ledere og venner. Alle disse og mange flere gives os som ledsagere på vores jordiske rejse på grund af Jesu Kristi forsoning og gengivelsen af hans evangelium. Fra Golgatas top gjalder sandheden om, at vi aldrig vil blive efterladt alene eller uden hjælp, selv når vi sommetider kan føle, at vi er.«¹⁶ Når vi har svært ved at føle Ånden, kan vi stole på og forlade os på disse sandheder.

Overvej: Hvem kan jeg tale med om mine følelser? Hvordan kan jeg ellers se Guds kærlighed og velsignelser i mit liv, mens jeg venter på at føle Ånden igen?