Kom og følg mig 2024
16.-22. september: »Løft dit hoved, og vær ved godt mod.« 3 Nefi 1-7


»16.-22. september: ›Løft dit hoved, og vær ved godt mod.‹ 3 Nefi 1-7 , Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog, 2024, 2023

»16.-22. september. 3 Nefi 1-7«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2023

Billede
Nefitterne oplever dagen uden nat

En dag, en nat og en dag [One Day, One Night, and One Day], af Jorge Cocco

16.-22. september: »Løft dit hoved, og vær ved godt mod«

3 Nefi 1-7

På nogle måder var det en spændende tid for dem, der troede på Jesus Kristus. Profetier blev opfyldt – og store tegn og mirakler blandt folket indikerede, at Frelseren snart ville blive født. På den anden side, var det også en urolig tid for de troende, for på trods af alle miraklerne, så insisterede de ikke-troende på, »at tiden var gået for«, hvornår Frelseren ville blive født (3 Ne 1:5). Disse folk forårsagede »et stort røre overalt i hele landet« (3 Ne 1:7) og fastsatte endda en dato, hvor de ville slå alle, der troede, ihjel, hvis de tegn, som lamanitten Samuel havde profeteret om – en nat uden mørke – ikke fandt sted.

Under disse vanskelige omstændigheder anråbte profeten Nefi »indtrængende … sin Gud for sit folk« (3 Ne 1:11). Herrens svar er inspirerende for alle, der står over for forfølgelse eller tvivl og har brug for at vide, at lys vil overvinde mørke: »Løft dit hoved, og vær ved godt mod … jeg vil opfylde alt det, som jeg har ladet tale ved mine hellige profeters mund« (3 Ne 1:13).

Forslag til læring i hjem og kirke

3 Nefi 1-7

At blive omvendt til Jesu Kristi evangelium kræver både tålmodighed og en reel indsats.

3 Nefi 1-7 beskriver folk, der var omvendt til Herren, og andre, der ikke var. Hvad var forskellen på disse grupper? Et diagram som det følgende kan måske hjælpe jer med at organisere jeres tanker:

Ting, der svækker omvendelse

Ting, der styrker omvendelse

3 Nefi 1:5-11

Ikke at tro på profetens ord og gøre grin med retskafne mennesker

At have tro på profetens ord og bede til Gud om hjælp

3 Nefi 1:29-30

3 Nefi 2:1-3

3 Nefi 3:12-16

3 Nefi 4:8-10, 30-33

3 Nefi 6:13-18

3 Nefi 7:15-22

Stil personlige spørgsmål, mens I studerer. Mens I for eksempel udfylder dette diagram, kan I stille spørgsmål som: »Hvad er budskabet til mig her?« Det vil indbyde til inspiration fra Helligånden.

3 Nefi 1:1-23

Billede
seminary icon
På grund af Jesus Kristus kan jeg være »ved godt mod«.

Jeres himmelske Fader ved, at I i jeres liv vil opleve øjeblikke, der er svære, tilmed skræmmende. Men han ønsker også, at I oplever glæde. Læs 3 Nefi 1:1-23 for at lære om årsagerne til, at de trofaste nefitter var bange. Hvilken grund gav Herren dem til at være »ved godt mod«?

Frelseren har ved flere lejligheder brugt udtrykket »vær ved godt mod« – for eksempel i Matthæus 14:24-27; Johannes 16:33; Lære og Pagter 61:36; 78:17-19. Hvad gør indtryk på jer ved disse opfordringer? I kan læse de omliggende vers for at forstå de omstændigheder, hvor Frelseren sagde disse ord. Hvilke årsager gav han i hvert tilfælde for at hjælpe folk til at se deres frygt i øjnene? Hvordan har han gjort det for jer?

Overvej at studere præsident Russell M. Nelsons tale, »Glæde og åndelig overlevelse« (Liahona, nov. 2016, s. 81-84). Hvad lærer præsident Nelson jer om at finde glæde i enhver situation? Bemærk, hvor mange gange præsident Nelson bruger ordet fokus. Man kan sammenligne det at fokusere med et kamera med at fokusere på Jesus Kristus. Hvordan vil I fokusere mere på ham?

Se også de forskellige emner i »Hjælp til livet« i Evangelisk Bibliotek.

3 Nefi 1:4-21; 5:1-3

Herren vil opfylde alle sine ord til sin tid.

Læs 3 Nefi 1:4-7 og tænk over, hvordan I ville have haft det, hvis I var en af de troende. Hvad gjorde de for at holde deres tro stærk? (Se 3 Ne 1:4-21 og 5:1-3). Hvordan blev Samuels ord opfyldt? (Se 3 Ne 1:19-21). Hvornår har Herren opfyldt sine ord i jeres liv?

3 Nefi 1:4-15; 5:12-26; 6:10-15; 7:15-26

Jeg er discipel af Jesus Kristus.

Mormon erklærede: »Se, jeg er discipel af Jesus Kristus« (3 Ne 5:13). Hvad betyder denne vending for jer? Overvej at søge i 3 Nefi 1:4-15; 5:12-26; 6:10-15; og 7:15-26 efter Kristi disciples egenskaber, overbevisninger og handlinger.

Se også »Jeg prøver at bli’ som Jesus«, Børnenes sangbog, s. 40.

3 Nefi 2:11-12; 3:1-26

Når jeg udøver tro på Jesus Kristus, behøver jeg ikke at frygte.

Nefitternes oplevelse med røverbander kan indeholde lærerige ting, der kan hjælpe jer med de åndelige farer, I står over for. Se efter disse ting i 3 Nefi 2:11-12 og 3:1-26. I kan fx studere Giddianhis ord i 3 Nefi 3:2-10 og sammenligne dem med de måder, som Satan forsøger at bedrage os på i dag. Hvad lærer I af Lakoneus’ eksempel?

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

Forslag til undervisning af børn

3 Nefi 1:4-15, 19-21

En ny stjerne ville komme til syne, når Jesus Kristus blev født.

3 Nefi 1:4-21

Profeternes ord går altid i opfyldelse.

  • Når I og jeres børn læser 3 Nefi 1:4-10, så bed dem om at tale om, hvordan det kan have været at være en af de troende, der levede på det tidspunkt. Når de derefter læser resten af beretningen i vers 11-15, kan de komme med forslag til, hvordan de kan færdiggøre denne sætning: »Lektien til mig i denne historie er …«

  • Måske kan jeres børn hjælpe jer til at tænke på andre gange, hvor Gud opfyldte de løfter, han gav gennem sin profet. De kan eventuelt finde billeder af disse historier i Evangelisk kunst (se fx nr. 7-8 og 81). Lad dem fortælle, hvad de ved om disse historier, herunder hvordan Guds løfter blev opfyldt. Læs 3 Nefi 1:20 sammen og bær jeres vidnesbyrd om disse sandheder.

3 Nefi 2:11-12; 3:13-14, 24-26

Vi er stærkere, når vi samles.

  • Hjælp jeres børn til at opdage, hvorfor nefitterne samledes, og hvilke velsignelser de fik i 3 Nefi 2:11-12 og 3:13-14, 24-26. Hvorfor er det vigtigt for os at samles i dag i vores familie og i kirken?

  • Kender I til en illustration, der lærer os om styrken i fællesskab? Bed jeres børn om fx at prøve at knække en pind og derefter et bundt pinde, eller rive ét stykke papir over og bagefter en stak papirer. Hvordan er vi ligesom pindene eller papirerne?

3 Nefi 5:12-26; 6:14; 7:15-26

Jeg er discipel af Jesus Kristus.

  • Læs 3 Nefi 5:13 sammen, og lad jeres børn gentage sætningen »Jeg er discipel af Jesus Kristus«. Lær, hvad det betyder at være Jesu Kristi discipel, ved sammen at læse nogle af disse eksempler: De konverterede lamanitter (se 3 Ne 6:14), Mormon (se 3 Ne 5:12-26) og Nefi (se 3 Ne 7:15-26). I kan også finde forslag i en sang som »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s. 40-41).

  • Hjælp jeres børn til at tegne omridset af deres hånd på et stykke papir og klippe det ud. Skriv »Jeg er discipel af Jesus Kristus« på den ene side, og bed dem om at tegne noget, de kan gøre for at være discipel, på den anden side (I bør måske hjælpe dem med forslag).

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

Billede
Nefitterne oplever dagen uden nat

En dag, en nat og en dag [A Day, a Night, and a Day], af Walter Rane.