Jeg ved, at den er sand

Siden min barndom har jeg hørt medlemmer af Kirken bære vidnesbyrd om Mormons Bog. Jeg troede, at ordene »Jeg ved, at den er sand« bare var traditionelle ord, som alle medlemmer fyrede af. Det var først, da jeg kom på mission i Nigeria, at jeg erfarede sandheden bag disse ord.

En aften var min kammerat og jeg på vej hjem. Vi cyklede på en mørk, uasfalteret vej, som regnen havde gjort ufarbar. På grund af vandet og vejens tilstand væltede min kammerat og faldt af cyklen. Hans tøj, hans taske til skrifterne – ja, alt hvad han havde – blev vådt og plettet.

Da vi endelig nåede hjem til vores lejlighed, rensede og tørrede vi omhyggeligt alt det, der var blevet skadet ved uheldet – bortset fra to eksemplarer af Mormons Bog, som lå tilbage i hans taske efter dagens missionering. Jeg mente ikke, at vi behøvede at bekymre os om de to eksemplarer, fordi vi havde så mange af dem i lejligheden.

Flere måneder efter uheldet var jeg optaget af at reparere omslaget til min salmebog. Jeg faldt over de plettede eksemplarer af Mormons Bog, som vi havde efterladt på en hylde, og jeg tænkte, at omslagene kunne bruges til at reparere min salmebog. Men da jeg skulle til at skære omslagene af bøgerne, blev jeg ramt i hjertet: »Er det ikke den bog, du prædiker om? Er det en måde at behandle den på? Hvad ville dine undersøgere ikke tænke?« Jeg satte mig ned og overvejede det i lang tid. I stedet for at skære omslagene af, rensede jeg dem med sæbevand, tørrede dem og stillede dem forsigtigt tilbage på hylden.

Den oplevelse lærte mig, at jeg i lang tid havde levet på et lånt vidnesbyrd om Mormons Bog, selv om jeg havde deltaget i seminar og institut. Jeg er siden kommet tættere ind på livet af bogen og værdsætter den meget mere. Jeg har indset, at vores overbevisning om Mormons Bogs hellighed opstår, når vi lærer den at kende gennem hjertets erfaringer. Ved at læse, overveje og efterleve Mormons Bogs lærdomme har jeg erfaret, at den er sand.